DSB har fra januar til begyndelsen af november 2026 brugt 17,8 millioner kroner på taxaer og står ifølge en aktindsigt, som TV 2 har omtalt, til at passere 20 millioner kroner inden årsskiftet.
Udviklingen er skarp: I hele 2025 udgjorde regningen 10.619.222 kroner, mens de første ti måneders udgifter er fordoblet fra 8,7 millioner kroner i 2025 til 17,7 millioner kroner i 2026. DSB peger på sporarbejder, nedrevne køreledninger og problemer med et nyt planlægningssystem, mens flere transportordførere kræver politisk opfølgning.
Taxaregningen er vokset med 9 millioner kroner
De præcise tal fra aktindsigten viser et forbrug på 17.774.076 kroner frem til begyndelsen af november. Det er allerede 7,15 millioner kroner mere end hele regningen for 2025, svarende til en stigning på cirka 67 procent, selv om året endnu ikke er slut.
Sammenligningen af de første ti måneder giver et endnu tydeligere billede. Her er udgiften steget med omkring 9 millioner kroner, eller godt 100 procent. Hvis DSB ender over 20 millioner kroner, vil den årlige regning næsten være dobbelt så stor som i 2025.
B.T. har også gennemgået tallene og fremhæver fordoblingen i årets første ti måneder. Bag de mange millioner ligger to former for kørsel: transporter af ansatte og hjælp til passagerer, når togdriften bryder sammen. DSB har ikke kunnet opdele beløbet på de to formål i aktindsigten.
Hvorfor kører et togselskab så meget i taxa?
Pressechef Niels-Otto Fisker kalder det forventede forbrug på 20 millioner kroner for opsigtsvækkende. Han forklarer stigningen med et år præget af mange sporarbejder og hændelser med nedrevne køreledninger, som har ramt togdriften.
Taxaerne har ifølge DSB to opgaver. De skal bringe lokomotivførere hurtigt frem til deres tog, og de skal hjælpe kunder videre, når togbusser eller andre løsninger ikke er til rådighed. Hovedårsagen til den højere regning er, at antallet af ture er steget markant i forhold til 2025.
Et skift af taxaleverandør har også øget omkostningerne. DSB oplyser ikke i det fremlagte materiale, hvor meget af stigningen der skyldes leverandørskiftet, og hvor meget der skyldes det større antal ture.
Niels-Otto Fisker forsvarer formålet med kørslen, men ikke nødvendigvis prisniveauet.
”Jeg kan da godt forstå, hvis folk synes, at det er mange penge. Det er det også, og vi skal heller ikke bruge en krone mere end nødvendigt på det her,” siger han til TV 2.
Pressechefen tilføjer, at turene skal sikre den bedst mulige drift i den konkrete situation. Samtidig indrømmer han, at selskabet især i begyndelsen af 2026 havde en del unødvendige ture.
Nyt system skabte ekstra kørsel for personalet
En del af forklaringen findes i planlægningssystemet IVU, som DSB introducerede i oktober 2025. Systemet laver vagt- og kørselsplaner for tog- og lokomotivførere, men skabte ifølge Niels-Otto Fisker store problemer i de første måneder.
Medarbejdere oplevede ændringer i vagtplanen i sidste øjeblik. Det øgede behovet for at flytte personale i taxa. DSB vurderer nu, at problemerne er kommet under rimelig kontrol.
Netop den del af regningen rejser et ledelsesspørgsmål, som rækker længere end det enkelte nedbrud. Når et nyt system giver flere taxature, bør selskabet kunne måle meromkostningen, følge den måned for måned og kræve konkrete forbedringer. Uden en opdeling mellem personale og passagerer er det sværere for både bestyrelse og politikere at vurdere, hvor indsatsen vil give størst effekt.
Den umiddelbare løsning er derfor ikke at afskaffe nødvendig kørsel under et nedbrud. Det er at skabe bedre data, strammere opfølgning og færre situationer, hvor taxaen bliver den dyreste erstatning for et tog, der ikke kører.
Transportordførere kræver svar fra ministeren
På Christiansborg har tallene udløst kritik fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative. Liberal Alliances transportordfører, Jens Mjelvang, henviser til, at DSB i februar 2026 erkendte, at et årsforbrug på 10 millioner kroner var for højt.
”Det er en skandale og en katastrofe, at DSB forvalter skatteborgernes penge så tosset,” siger han til TV 2.
Dansk Folkepartis transportordfører, Michael Nedersøe, kalder udviklingen et udtryk for dårlig dømmekraft. Han mener, at bestyrelsen bør vurdere, om den nuværende ledelse er den rette.
”Vi skal have tog til tiden, ikke taxaer til tiden,” siger Michael Nedersøe.
De Konservatives transportordfører, Rune Kristensen, kalder det dybt kritisabelt, at DSB har brugt et rekordstort millionbeløb. Alle tre ordførere forventer, at by-, land- og transportminister Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) går ind i sagen.
TV 2 kunne ikke få en kommentar fra ministeren ved publiceringen, men oplyste, at hun ville stille op til interview fredag klokken 8.
Kan DSB skære regningen ned i 2027?
DSB kan ikke love et fald i taxaudgifterne næste år. Niels-Otto Fisker forventer også store sporarbejder på tværs af landet i 2027, og selskabet planlægger derfor efter fortsat pres på driften.
Målet er at bruge færrest mulige penge på taxaer, men DSB vil stadig bestille ture, når ledelsen vurderer dem som nødvendige for passagerer eller drift.
”Vi vil hellere bruge pengene på at køre tog, men hvis det er nødvendigt at bruge penge til taxa til næste år, så vil vi selvfølgelig også gøre det,” siger Niels-Otto Fisker.
Informationschef Tony Bispeskov beskrev i ugen forud det danske jernbanenet som én stor byggeplads i disse år. Ifølge ham gør de mange arbejder nettet sårbart over for nedbrud med konsekvenser for passagererne.
Det efterlader DSB med en konkret opgave for 2027: at dokumentere udgifterne præcist, begrænse de planlægningsrelaterede ture og vise, om investeringerne i sporarbejder og systemer gradvist reducerer behovet for dyr nødkørsel.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget har DSB brugt på taxaer i 2026?
DSB havde brugt 17.774.076 kroner frem til begyndelsen af november 2026. Selskabet forventer at passere 20 millioner kroner ved årets udgang, hvis forbruget fortsætter.
Hvad bruger DSB taxaerne til?
Taxaerne transporterer personale til tog og hjælper passagerer videre ved driftsproblemer. DSB har ikke opgjort, hvordan udgifterne fordeler sig mellem ansatte og kunder.
Hvad er årsagen til stigningen?
DSB nævner flere ture, sporarbejder, nedrevne køreledninger, et nyt taxaleverandørforhold og startproblemer med planlægningssystemet IVU.
