Et nyt globalt kapløb om forbrugere på vægttabsmedicin er i gang, og det vil mærkbart ændre varesortimentet i danske supermarkeder. Det vurcerer Dansk Industri, som forventer flere fibre, mere protein og sandsynligvis mere probiotika på hylderne i de kommende år, skriver nyheder.tv2.dk.
Afsætningsmuligheden er stor. Knap 30 millioner voksne amerikanere tager i dag GLP-1-vægttabsmedicin som Wegovy, viser tal fra det amerikanske analyseinstitut Gallup. Og en ny undersøgelse fra Boston Consulting Group blandt knap 2000 amerikanere på vægttabsmedicin dokumenterer, at forbrugsvanerne er i fuld forandring.
Sådan ændrer GLP-1-brugere deres indkøb
Amerikanerne på vægttabsmedicin fortæller selv, at de spiser 29 procent færre kalorier, 21 procent færre måltider og 40 procent færre snacks. Samtidig bruger de flere penge på frugt, grønt og magert protein, og færre på snacks, alkohol og sodavand.
Undersøgelsen peger også på en bredere effekt: Det er ikke kun personen på medicinen, der ændrer vaner. Hele familiens spisevaner påvirkes, hvilket forstærker markedspotentialet betydeligt.
Vi kommer „helt sikkert“ til at se flere fibre, mere protein og nok også mere probiotika i fødevarer i de danske supermarkeder fremover, siger branchedirektør for Dansk Industri Fødevarer Jakob Lave.
Når vi ser store globale selskaber ændre kurs, fordi de ser markedet ændre sig, så er der ingen tvivl om, at der er noget på færde, siger han med reference til internationale virksomheder som Nestlé, der allerede er begyndt at justere deres sortiment.
Arla lancerer proteinvand fra valle
Hos Arla Foods genkender man billedet af et globalt kapløb. For to uger siden lancerede mejerikoncernen proteinvand, et produkt hvor proteinet stammer fra valle, et restprodukt fra ostefremstilling.
Det her er en kilde til protein, uden at det er tungt. Vi ved, at mange GLP-1-brugere har brug for noget let og læskende. Derfor har vi lavet det her nye produkt med proteinvand, siger innovationsdirektør i Arla Foods Sandra Irene Jørgensen.
Hun peger på, at udviklingen både handler om den generelle sundhedstrend med fokus på functional food, fødevarer med en særlig sundhedsmæssig effekt, og om det helt konkrete marked for forbrugere på vægttabsmedicin. Der er generelt et stort fokus på højt protein- og fiberindhold, siger hun.
Efterspørgslen overgår produktionen
De seneste år har Arla oplevet nærmest umættelig efterspørgsel efter produkter med højt proteinindhold. Salget af græsk yoghurt og skyr er markant større, end både Arla og konkurrenterne kan producere, og det har presset priserne op, fortæller Sandra Irene Jørgensen. Arla vil derfor udbygge kapaciteten, især inden for hytteost og skyr.
Danske virksomheder er generelt godt positioneret i kapløbet, vurderer Dansk Industri. Arla er verdensførende i at lave protein af valle, som kan berige yoghurt eller brød, og Danmark har noget af verdens bedste brødproduktion.
Fibre bliver noget af det næste store i den her bølge, for det kan vi nærmest ikke få for meget af. Her kan vi gøre meget, siger Jakob Lave.
EU's godkendelsestider bremser europæisk fødevareindustri
Torsdag afholder Dansk Industri Fødevarer årsdag med hovedtemaet fødevarer målrettet forbrugere på vægttabsmedicin. Brancheforeningen vil samle aktører og dele viden, men også sætte fokus på den lovgivning i Danmark og EU, der skal understøtte danske virksomheder internationalt.
Her peger Jakob Lave på et strukturelt problem: I USA og Asien tager det få år at få godkendt nye produkter, men i EU tager det for lang tid. Det er et problem, hvis Europa ikke bare skal blive et fødevaremuseum, siger han.
Kritikken rammer et velkendt mønster i europæisk regulering, hvor langsommelige godkendelsesprocedurer hæmmer innovation, mens konkurrenter i USA og Asien hurtigere kan omsætte nye forbrugerbehov til produkter. For en eksportafhængig dansk fødevaresektor med omsætning i milliardklassen er forskellen i tempo direkte afgørende for konkurrenceevnen.
Jeg ser et globalt kæmpepotentiale, men det bliver også et kapløb, siger Jakob Lave.
Et marked i hastig vækst
Udviklingen understreger, at vægttabsmedicin ikke blot er et sundhedsfænomen, men en økonomisk styrke. Når knap 30 millioner amerikanske voksne ændrer indkøbsvaner i takt med GLP-1-forbrug, flytter milliarder i forbrugerpotentiale sig fra snacks og sodavand til protein, fibre og functional food.
For danske virksomheder med stærke kompetencer inden for proteinteknologi og fødevareinnovation ligger muligheden klar. Spørgsmålet er, om europæisk regulering tillader dem at udnytte den i tide, før de amerikanske og asiatiske konkurrenter har taget markedet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ændrer vægttabsmedicin forbrugernes indkøb?
Ifølge en undersøgelse fra Boston Consulting Group spiser amerikanere på GLP-1-medicin 29 procent færre kalorier, 21 procent færre måltider og 40 procent færre snacks, mens de bruger flere penge på frugt, grønt og magert protein.
Hvor mange amerikanere tager vægttabsmedicin?
Knap 30 millioner voksne amerikanere tager GLP-1-vægttabsmedicin, ifølge tal fra analyseinstituttet Gallup.
Hvordan reagerer danske fødevarevirksomheder?
Arla har lanceret proteinvand baseret på valle og vil udbygge produktionen af hytteost og skyr, fordi efterspørgslen på proteinprodukter overstiger kapaciteten.
Hvad er det største problem for europæiske fødevarevirksomheder?
Ifølge Dansk Industri tager godkendelse af nye produkter i EU for lang tid sammenlignet med USA og Asien, hvilket hæmmer konkurrenceevnen.
