DSB mistede 718.000 passagerer i fjern- og regionaltog i første halvår af 2026 sammenlignet med året før, og punktligheden er faldet til 62,8 procent. Det fremgår af selskabets halvårsrapport, som nyheder.tv2.dk har gennemgået i forbindelse med en række driftsforstyrrelser, der har præget året.
Nedfaldne køreledninger og signalfejl har påvirket togtrafikken ti gange i 2026. Tirsdag denne uge lammede et nedfaldet højspændingskabel togtrafikken mellem Odense og Fredericia, hundredvis af rejsende strandede i Fredericia, og DSB meldte senere ingen tog resten af døgnet, skriver Ekstra Bladet.
Tallene bag kundernes skift
Faldet i punktlighed udgør 16 procentpoint fra første halvår 2025 til første halvår 2026, hvor 62,8 procent af togene kom til tiden. DSB's kontrakt med staten kræver 75 procents punktlighed, så selskabet ligger et godt stykke fra målet.
Passagertallet faldt med to procent i første halvår af 2026, svarende til 718.000 færre rejsende i fjern- og regionaltog. DSB's eget omdømmemål, Trust and Like-scoren, er i samme periode faldet fra 57 i januar til 50 i juni, et niveau selskabet selv vurderer som lavt.
DSB forklarer tilbagegangen med flere år med kundevækst efterfulgt af historisk mange hastighedsnedsættelser, store sporarbejder og flere store trafikale hændelser i forår og sommer.
»Det har påvirket punktligheden markant. Det er frustrerende for kunderne og for os,« skriver administrerende direktør Flemming Jensen i et skriftligt svar til TV 2.
Busbranchen høster gevinsten
Mens DSB taber kunder, vokser busserne. Kombardo Expressen, der drives af Molslinjen, har i perioden 1. januar til 13. november 2026 haft 34,4 procent flere rejsende end i samme periode sidste år.
»Vi mener selv, vi har et godt produkt, men det kan ikke alene forklare den kæmpe stigning,« siger kommunikationschef i Molslinjen Jesper Maack til TV 2.
Han pegede på en åbenlys sammenhæng med DSB's driftsproblemer.
»Når én transportform har problemer, søger folk et andet sted hen. De kan jo ikke bare blive siddende derhjemme,« siger han.
Vikingbus, der leverer togbusser til DSB, har i 2026 kørt 50 procent mere togbus end sidste år. Tallene viser et marked i bevægelse: Kunderne straffer upålidelig service og belønner alternativerne. Det er i sig selv sund konkurrence, men problemet er, at jernbanens problemer ikke skyldes mangel på efterspørgsel.
Rejsende mister tålmodigheden
TV 2 mødte torsdag flere rejsende, der bevidst har forladt toget. Socialpædagogen Niels Mortensen kører nu bus hjem til Aalborg.
»Jeg har fravalgt toget på grund af den usikkerhed, der er med DSB. Vi har prøvet at skulle med togbus fra København til Aalborg, og det var noget forvirrende. Derfor har vi nu valgt en anden løsning,« siger han.
Nikoline Rohlen valgte ligeledes bussen, da hun skulle besøge sine bedsteforældre.
»Vi gider ikke stå på Hovedbanegården og høre, at vores tog er aflyst. Vi vil gerne være sikre på, at vi er fremme hos vores bedsteforældre i dag,« siger hun.
Også på Trustpilot lyder kritikken hård, hvor kunder beskriver timelange forsinkelser, uvarslede togbusture og manglende information. Flemming Jensen anerkender problemet.
»Når kunderne mister tilliden til, at toget kommer til tiden, er det vores opgave at gøre os fortjent til den igen. Det kræver, at vi leverer en forudsigelig og punktlig rejse,« skriver han.
Forsker: De faste pendlere bliver, men de nye vælger bilen
Laura Bang Lindegaard, lektor og forsker i kollektiv transport ved Aalborg Universitet, nuancerer billedet af bussen som togets erstatning. Fremgangen hos Kombardo Expressen skyldes primært fritidsrejsende, vurderer hun.
»De faste pendlere forlader ikke så hurtigt togene til fordel for bussen,« siger hun til TV 2 og forklarer, at faktorer som muligheden for at arbejde undervejs tæller med, ikke kun pris og ankomsttid.
Men DSB's problemer skader ifølge forskeren hele den kollektive sektor.
»Det gør sindssygt ondt på DSB. Det taler ind i en dårlig diskurs om offentlig transport, og får man ikke ændret den, kan det ende med, at flere vælger bilen fremover,« siger hun og tilføjer, at det især er nye pendlere, der endnu ikke har toget som vane, som sætter sig bag rattet.
»Man forestiller sig ikke, at det kan blive værre, men det bliver det alligevel. Det er virkelig op ad bakke,« siger Laura Bang Lindegaard.
Hvad skal der til for at vende udviklingen?
DSB arbejder ifølge Flemming Jensen med bedre information til kunderne og flere togbusser, når driften svigter. Det er nødvendige akutte tiltag, men det løser ikke grundproblemet: en infrastruktur med slidte skinner, nedfaldne køreledninger og signalfejl, som Banedanmark skal vedligeholde. Politisk har debatten allerede ført til krav om handling, heriblandt Enhedslistens krav om at åbne DSB 1, selv om nationalisering næppe skaber punktlig togdrift af sig selv.
Fra et markedsliberalt perspektiv er pointerne egentlig enkle. Kunderne reagerer rationelt på dårlig service: 718.000 færre passagerer og en Trust and Like-score på 50 er et klart prissignal. Hvis DSB skal vinde tilliden tilbage, kræver det leverance efter køreplanen, gennemsigtig information og en infrastruktur, der holder. Konkurrencen fra busserne viser, at rejsende ikke mangler vilje til at rejse kollektivt. De mangler bare et tog, der kommer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange passagerer har DSB mistet i 2026?
DSB havde 718.000 færre passagerer i fjern- og regionaltog i første halvår af 2026 sammenlignet med første halvår 2025, et fald på to procent.
Hvor stor er DSB's punktlighed i 2026?
62,8 procent af togene kom til tiden i første halvår af 2026, mod et kontraktmål fra staten på 75 procent.
Hvor meget er Kombardo Expressen vokset?
Kombardo Expressen havde 34,4 procent flere rejsende fra 1. januar til 13. november 2026 sammenlignet med samme periode året før, ifølge Molslinjen.