Et højspændingskabel, der faldt ned i et kørestrømsanlæg ved arbejde henover jernbanen mellem Odense og Holmstrup, stoppede tirsdag den 13. oktober togtrafikken til og fra Fyn og sendte tusindvis af passagerer ind i et kaos med fyldte perroner, togbusser og lange ventetider.
En af de strandede var Enhedslistens transportordfører, Leila Stockmarr, der sad indklemmet i et overfyldt tog fra Aarhus mod København sammen med sine børn. Hun har nu sendt en formel henvendelse til transportminister Signe Munk (SF) med et konkret krav: Passagerer må ikke stå som sild i en tønde, mens der står tomme sæder i DSB 1'-vognen, skriver Ekstra Bladet.
Det er et principielt godt udgangspunkt. Kapacitet, der står ubrugt, mens kunder betaler fuld pris for ståpladser, er dårlig ressourceudnyttelse uanset politisk observans. Spørgsmålet er, om løsningen skal findes i nye regler eller i en klarere procedure hos DSB selv.
Hvad er der sket med togtrafikken på Fyn?
Forstyrrelsen ramte hele landet, fordi fjerntrafikken mellem Jylland og Sjælland går over Fyn. Ifølge TV 2 Nyheder bestilte DSB 40 togbusser på strækningen alene den første dag, og Banedanmark meldte, at der ikke kom til at køre tog mellem Fredericia og Odense resten af døgnet. Passagererne blev samtidig bedt om at regne med længere rejsetid.
Ifølge TV 2 Fyn er årsagen en nedbrændt teknikhytte ved Aarup Station, og Banedanmark har nu meldt, at togtrafikken mellem Odense og Fredericia genoptages mandag med fuld kapacitet. Det betyder næsten en uges reduceret drift på en af landets vigtigste jernbanekorridorer.
Leila Stockmarrs krav til transportministeren
Stockmarrs pointe er enkel, og hun formulerede den selv i et Facebook-opslag fra det overfyldte tog: Det giver ikke mening, at passagerer skal glo på tomme pladser i første klasse, mens de står klemt sammen i almindelige vogne.
Hun har bedt transportminister Signe Munk om at undersøge, om der politisk kan gøres noget for at sikre, at pladsen i togene udnytttes maksimalt, når uheldet er ude.
Det giver reelt set ikke mening, at passagerer enten skal glo på tomme pladser inde hos første klasse, mens de står som sild i en tønde i et tog.
Hun tilføjer et forbrugerpolitisk argument, der burde ramme bredt: Passagerer skal heller ikke presse hundredvis af kroner ud af lommen i desperation for en førsteklassesbillet, fordi toget er forsinket. Merudgifter som følge af driftsforstyrrelser bør ikke lande på de rejsende.
Stockmarr ønsker desuden en fast procedure for, hvornår DSB 1' åbnes for alle. I dag er det op til den enkelte togfører, hvilket ifølge ordføreren skaber unødvægende konflikter mellem personale og passagerer midt i et allerede frustrerende kaos.
DSB: Personalet vurderer fra sag til sag
DSB afviser ikke problemstillingen, men holder sig på mat. Informationsdirektør Tony Bispeskov forklarer over for Ekstra Bladet, at togets personale allerede i dag kan tage DSB 1'-pladserne i brug, når et tog er stuvende fuldt, og at det sker i mange af de tilfælde, hvor trafikken er ekstra udfordret.
Det giver ikke nogen mening, at en afdeling står tom, hvis et tog er fyldt med mennesker som i går. Her skal togets personale vurdere hensynet til, at der er nogle kunder, der har betalt mere, kontra andre kunder, som i princippet får det gratis.
Med hensyn til en eventuel henvendelse fra ministeriet vil DSB ikke kommentere noget konkret endnu.
Pendlere: Førsteklassesvogne er spildt kapacitet
Debatten om DSB 1' raser ikke kun i forbindelse med akutte forstyrrelser. Jonas Kylov Gielfeldt, 44 år og daglig pendlere mellem Roskilde og København H, kalder det 'helt grotesk', at der på korte strækninger reserveres en hel vogn til første klasse, når der typisk kun kommer fire til fem vogne ind på perronen, heraf også en til to cykelvogne.
Han peger på morgentrafikkens realitet: En sort af mennesker og for lidt kapacitet. Hans budskab til DSB er klart og konsumentvenligt.
Jeg har det sådan, at når der er overproppet, så skal der ikke også være ledig kapacitet.
DSB's svar er, at der kører mange tog mellem Roskilde og København, og at togets personale ofte ved, om der er bedre plads længere nede i toget. Men Bispeskov fastholder samtidig, at selskabet må respektere de kunder, der har betalt for DSB 1'.
Markedsløsning eller regulering?
Sagen illustrerer et klassisk markedspolitisk dilemma. DSB 1' eksisterer, fordi der er en betalingsvillig efterspørgsel efter ekstra komfort, og den indtægt har DSB brug for. Men når driftsforstyrrelser presser kapaciteten til bristepunktet, bliver den reserverede plads en flaskehals i stedet for et produkt.
Den mest effektive løsning ligger næppe i at afskaffe DSB 1', som Enhedslisten reelt lægger op til, men i at standardisere åbningsreglen: Ved definerede belægningstrin eller store forsinkelser åbnes vognen gratis, automatisk og uden diskussion med togføreren. Det beskytter både de betalende kunder i normal drift og de rejsende i krisesituationer, og det fjerner den vilkårlighed, som i dag skaber konflikter om bord.
En fast procedure ville også svare direkte til Stockmarrs bekymring for togpersonalet: Ingen togfører skal stå og forsvare en tom vogn over for en vred passagerflokk, når rejsen allerede er timer forsinket.
Transportministerens svar venter først omkring tre uger, da henvendelsen først lander på ministerbordet derefter. Indtil da er spørgsmålet åbent: Skal DSB 1' være en konstant reserveret kapacitet, eller skal den fungere som en buffer, aktiveres når systemet er under pres?
Ofte stillede spørgsmål om DSB 1' og togkaosset
Hvad forårgede togkaosset over Fyn?
Et højspændingskabel faldt ned i et kørestrømsanlæg i forbindelse med Energinets arbejde henover jernbanen mellem Odense og Holmstrup. Ifølge TV 2 Fyn var den konkrete årsag en nedbrændt teknikhytte ved Aarup Station.
Hvornår kører togene mellem Odense og Fredericia igen?
Banedanmark har meldt, at togtrafikken mellem Odense og Fredericia genoptages mandag med fuld kapacitet, skriver TV 2 Fyn.
Kan passagerer sidde i DSB 1' uden ekstra betaling?
Normalt kræves en særskilt billet, men togets personale kan i situationer med stor køretid eller overbelægning åbne vognen for alle. I dag er det dog en skønssbeslutning for den enkelte togfører, hvilket Leila Stockmarr ønsker ændret til en fast procedure.
