Ny jernbane revner: For få tog er den overraskende årsag
En syv år gammel højhastighedsbane mellem Ringsted, Køge og København har fået seks akutte hastighedsnedsættelser på grund af revner. Årsagen er nu fundet: Der kører for få tog på strækningen. Banedanmark konkluderer, at den manglende belastning fra især godstog har ført til de kritiske fejl.
DSB har måttet sænke hastigheden fra 180 til 40 kilometer i timen seks steder på banen, der har kostet skatteyderne ti milliarder kroner at bygge. De seks fejl er i den mest alvorlige kategori, kaldet UT-gruppe 0-fejl.
Hvorfor opstår der revner, når der kører for få tog?
Ifølge Morten Bøje Pehrsson, områdechef i Banedanmark med ansvar for anlæg, projektering og normer, skyldes revnerne en manglende belastning.
”Revner opstår, fordi vi kører en mindre trafikmængde, end vi havde forudsat,” siger han.
Pehrsson sammenligner det med bremseskiver på en bil:
”De har brug for at blive brugt. Står de stille for længe, kan der danne sig rust og gå i stykker. Det er lidt det samme, vi ser.”
Godstog mangler udstyr til nye signaler
Den manglende trafik skyldes konkret, at ingen godstog i Danmark har udstyret til at køre på det nye signalprogram, der blev taget i brug på strækningen i 2023. Derfor kører godstrafikken i stedet over Roskilde.
Banedanmark kan ikke tvinge godstogsselskaberne til at opgradere deres lokomotiver, forklarer Pehrsson:
”Vi er ikke herre over og kan bestemme eller sætte krav om, at de skal have de her komponenter i deres lokomotiver.”
Hvad koster hastighedsnedsættelserne pendlerne?
For pendlerne i Korsør betyder det længere rejsetid på op mod fem minutter, og DSB stopper ikke på København Syd. Jim Sjøgreen, pendlerrepræsentant i Korsør, er frustreret:
”Vi har i forvejen masser af forsinkelser, aflysninger, nedrevne køreledninger og så videre. Vi har ikke brug for flere uforudsete ting,” siger han.
Hvad gør Banedanmark for at udbedre fejlene?
De seks nuværende fejl forventes udbedret ved udgangen af uge 43. Men Banedanmark har også identificeret en række UT-gruppe 1-fejl, som skal udbedres inden frosten sætter ind typisk medio november. Udbedringen er udfordret af mangel på reservedele, da der ikke har været bestilt tilstrækkeligt hjem.
De første godstog forventes at kunne køre på strækningen til næste år, men nye fejl kan ikke udelukkes. Banedanmark prioriterer at udbedre fejlene én for én, hvor de mest fremskredne tages først.
Hvad kan vi lære af sagen?
Sagen viser, at infrastruktur kræver løbende brug for at fungere optimalt. Det er en vigtig lærestreg for fremtidige investeringer i jernbanenettet. Markedsbaserede løsninger og incitamenter for godstogsselskaberne til at opgradere deres udstyr kunne have forebygget problemet.
For de cirka 300 faste pendlere i Korsør håber Jim Sjøgreen på en hurtig løsning:
”Jeg håber ikke, de bliver ved med at finde de her uforudsete ting. Vi kan ikke leve med det her. Det er uholdbart,” konkluderer han.