AI ændrer unges uddannelsesvalg: Bekymringen er eksploderet på ét år
Nye tal fra Nationalbanken viser, at kunstig intelligens allerede har fået målbare konsekvenser for unges adgang til arbejdsmarkedet. Brugen af AI har ført til færre nyansættelser blandt unge og personer med længere uddannelser, og bekymringen blandt studerende og nyuddannede er steget markant på bare et år. Det stiller nye krav til både uddannelsesvalg, virksomheders langsigtethed og den enkeltes evne til at omstille sig.
Hvad viser Nationalbankens analyse?
Ifølge analysen er det særligt virksomheder inden for kommunikation og information, der anvender kunstig intelligens. Det kan være en af forklaringerne på, at medarbejdere med længere uddannelser oplever en mindre beskæftigelsesvækst end andre grupper. Nationalbankdirektør Signe Krogstrup advarer om, at det kan blive problematisk, hvis unge ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, fordi AI overtager de opgaver, der normalt giver dem erfaring.
Hvordan har unges bekymring ændret sig?
For bare et år siden var det interesser, jobmuligheder og løn, der fyldte hos de unge, der henvender sig til Studievalg Danmark. I dag oplever organisationen markant flere spørgsmål om AI, fortæller direktør Mathilde Tronegård. De unge vil have en krystalkugle, der kan forudsige, hvilke uddannelser der er sikre på lang sigt. Det kan vi ikke give dem, siger hun.
Hos Djøf, fagforeningen for samfundsvidenskabelige akademikere, ser chefkonsulent Pia Ravn samme tendens. Bekymringen fylder mere og mere blandt medlemmerne, især fordi mange af dem arbejder i de brancher, der er mest udsat for AI.
Hvad viser arbejdsgivernes forventninger?
En undersøgelse fra konsulenthuset Ballisager blandt mere end 1000 arbejdsgivere viser, at hver femte er relativt sikker på, at der kommer afskedigelser på grund af AI inden for de næste to år. Det gælder primært brancherne kommunikation, information, detail og finans. Direktør Morten Ballisager vurderer, at det kan blive en svær periode for de unge at komme igennem.
Hvad er løsningen for unge?
Pia Ravn og Mathilde Tronegård er enige om, at unge skal huske, at et uddannelsesvalg ikke gælder resten af livet. AI kommer til at ændre arbejdslivet, uanset hvad man vælger, og derfor handler det om at forblive nysgerrig og udfordre sin hjerne. Det giver de bedste forudsætninger for at omstille sig og fastholde sin relevans, siger Pia Ravn. Hun advarer også virksomheder mod at tænke kortsigtet: Det er meget kortsynet kun at tænke på, hvad man kan vinde på den korte bane. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen.
Hvad betyder det for økonomien?
Den samlede beskæftigelse er ifølge Nationalbanken foreløbig uændret, men udviklingen kan få langsigtede konsekvenser, hvis unge ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. Erfarne medarbejdere, der kan sikre en ansvarlig brug af AI, bliver en mangelvare, hvis de opgaver, der giver nyuddannede erfaring, erstattes af teknologi. Det kræver en bevidst indsats fra både virksomheder og politikere at sikre, at AI bliver en løftestang for vækst og innovation, ikke en barriere for unges karrierestart.