Fire dage med mavesmerter uden lægekontakt. Sådan lyder kernebilledet i sagen om Rawad Khaled Ghoneim, der døde i januar i Kragskovhede Fængsel af betændelse i bughulen. Flere læger, der har gennemgået dokumenterne, mener nu, at Danmarks Fængsler skal revurdere hele sundhedsindsatsen bag murene, skriver Ekstra Bladet.
Sagen reagerer på et principielt spørgsmål: Når staten fratager en person friheden, følger der så også et ansvar for vedkommendes sundhed? Professor og speciallæge Torben Knudsen er ikke i tvivl.
„Når man låser folk inde, så har man også et ansvar. Straffen er, at de er låst inde. Men man må så sørge for, ligesom hvis man er inde ved militæret, at der er adgang til den lægehjælp, der er brug for,“ siger han til Ekstra Bladet.
Hvad gik galt i forløbet?
Ifølge Ekstra Bladets gennemgang var Rawad Khaled Ghoneim syg i fire dage i fængslet, inden han døde, uden at en læge tilstod ham. Ifølge indberetningen til Folketingets Ombudsmand beskrives flere fejl fra både sundhedspersonale og fængselsbetjente undervejs. Han klagede over smerter, og han ønskede hjælp, men fik ifølge de faglige gennemgange kun symptombehandling uden nogensinde at få stillet en diagnose.
Speciallæge i mave- og tarmsygdomme Alice Højer Christensen har gennemgået forløbet og konkluderer, at det ikke burde kræve en specialist at gribe ind i tide.
„Det burde enhver læge kunne. Når vi har ret til selvstændigt virke som læge efter det første års basisuddannelse, er det meningen, at vi skal kunne træffe den slags beslutninger, når det kommer til akutte og potentielt dødelige sygdomme. Det er minimum for lægefaglighed,“ siger hun.
Hun peger på, at forløbet havde set anderledes ud, hvis han ikke havde været indsat. Havde han været hjemme, havde han ifølge hende ringet til lægevagten, som typisk ville have henvisit til yderligere undersøgelser. Mavesmerter, der fortsætter, skal altid undersøges, tilføjer hun.
En retlig forpligtelse, ikke et gode
Reglen er klar: Indsatte i Danmark har krav på samme sundhedsbehandling som alle andre borgere. Det er ikke et spørgsmål om velvilje, men om en forpligtelse, der følger med, når staten tager ansvaret for en person. I den forstand udfylder fængselsvæsenet en funktion, som ellers ligger hos det offentlige sundhedsvæsen, og det skal fungere efter samme standard.
Problemet er ikke entydigt for fængsler. TV 2 har for nylig beskrevet, hvordan lægeflugten på Rigshospitalet udvikler sig til en politisk sag om patientsikkerhed. Samme mønster ses ude i primærsektoren, hvor praktiserende læger kæmper med patienter, der udebliver fra bestilte tider. Pointen er den samme overalt: Kapacitet, adgang og opfølgning afgør, om behandlingssystemet virker i praksis.
Kan fængsler blive en sundhedsforbedring?
Overlæge og professor i tværkulturel medicin ved Aarhus Universitet, Christian Morbjerg Wejse, anbefaler en løsningsorienteret tilgang i stedet for rene anklager. Han peger på udenlandske erfaringer, der viser, at fængselsophold faktisk kan forbedre sundheden hos mennesker med ustabil tilgang til behandling i friheden.
„Man har set i USA, at det går HIV-smittede i fængslerne meget bedre, når de er i fængsel, end når de er udenfor, fordi der er stabil adgang til medicinsk behandling. Så det er også en mulighed for at øge sundheden hos nogen, som måske i forvejen ikke lever et særligt sundt liv,“ siger han.
Han understreger, at sagen bør udløse en generel debat om adgangen til sundhed i fængsler, og at det er oplagt at bruge den ulykkelige hændelse til at overveje, om systemet kan gøres bedre, selv om det måske er godt nok.
Danmarks Fængsler: Undersøgelse er igangsat
Vicekredsdirektør for Fængselskreds Vest, Andreas Højmark Søndergaard, afviser at kommentere det konkrete hændelsesforløb i detaljer, men han anerkender, at der er sat en større undersøgelse i gang som følge af sagen.
„Vi er nødt til hver eneste dag at tilstræbe at gøre vores arbejde bedre, og det har vi også gjort i lyset af den her hændelse,“ siger han og tilføjer, at det både sker af hensyn til de skatteborgere, der finansierer systemet, og til de indsatte og efterladte.
Hans generelle vurdering er dog, at sundhedsindsatsen ikke er dårlig.
„Min generelle vurdering er, at alle indsatte i Danmarks Fængsler og arrester har den sundhedsbehandling til rådighed, som de har ret til, og sådan skal det være. Det ændrer ikke på, at der er sket en meget ulykkelig hændelse i Kragskovhede Fængsel i januar, hvor en indsat har mistet livet i vores varetægt,“ siger Andreas Højmark Søndergaard.
Hvad betyder sagen for fremtiden?
For en liberal presse handler sagen om to ting på én gang: Statens ansvar, når den fratager borgere friheden, og systemets evne til at levere ydelser effektivt. Hvis adgangen til lægehjælp i fængslerne er for svag, er det et konkret systemfejl, som kan og bør måles, evalueres og rettes, ikke en abstrakt moraliseringsdiskussion.
Alice Højer Christensen holder fast i, at konsekvensen af svigtet rækker ud over den enkelte. „For det første skulle han ikke have været død. For det andet har han lidt, og det er der ingen, der må. For det tredje er der familien og cellekammeraten, der også lider,“ siger hun.
FAQ
Hvad døde Rawad Khaled Ghoneim af?
Ifølge Ekstra Bladet døde han i januar i Kragskovhede Fængsel af betændelse i bughulen efter at have været syg i fire dage uden lægetilsyn.
Har indsatte i Danmark ret til lægebehandling?
Ja. Indsatte har ifølge gældende regler krav på samme niveau af sundhedsbehandling som enhver anden borger.
Hvad gør Danmarks Fængsler nu?
Myndigheden har igangsat et større undersøgelsesarbejde som følge af sagen, oplyser vicekredsdirektør Andreas Højmark Søndergaard.