Verdens største techselskaber investerer i denne uge milliarder af kroner i kunstig intelligens, der ikke blot svarer på spørgsmål, men træffer valg på forbrugernes vegne. Ifølge >S1">nyheder.tv2.dk</a> handler satsningen om en fremtid, hvor AI bliver et grundlæggende lag i hele vores digitale liv.
Udviklingen betyder, at den personlige assistent i form af ChatGPT, Gemini, Claude og Copilot er på vej mod at blive en selvstændig agent. En agent, der kan handle, sammenligne priser og købe ind uden instruktioner undervejs. Spørgsmålet er, om den arbejder for forbrugeren eller for dem, der betaler mest for dens anbefalinger.
Fra assistent til handlende agent
AI-assistenterne, som millions danskerne allerede kender, hjælper når vi beder dem om noget. AI-agenter er et skridt videre, forklarer Jonathan Løw, AI-iværksætter og forfatter med over to årtier i techindustrien.
Med AI-agenter får vi et værktøj, der kan handle selv og samarbejde med andre AI-agenter, uden at vi giver dem instruktioner undervejs, siger han til nyheder.tv2.dk.
Det første sted, forbrugerne vil mærke forandringen, er onlinehandel. Eksemplet er enkelt: Du skal til bryllup og mangler en hvid skjorte. I stedet for at scrolle gennem webshops kan en digital agent opdage behovet, finde din størrelse, sammenligne priser og bestille skjorten til din pakkeshop, før du selv har tænkt tanken.
Hvem styrer agentens anbefalinger?
Forandringen lyder lille, men den ændrer internettets logik fundamentally. Virksomheder skal ikke længere overbevise dig om at købe deres produkt. De skal sørge for, at din AI-agent vælger det.
Det vil ændre måden, internettet fungerer på. I stedet for at vi surfer rundt og træffer valg, så har vi en AI-agent, der træffer valgene for os, siger Lasse Jonasson, fremtidsforsker og direktør ved Instituttet for Fremtidsforskning.
Instituttets rapport om megatrends konstaterer, at internettet i stigende grad ikke kun bruges af mennesker, men også af maskiner. Rapporten peger på, at virksomheder via AI-agenter kan kontrollere adgangen til information og påvirke forbrugernes præferencer og forbrugsvaner.
Vi kan ende et sted, hvor den digitale agent i bund og grund anbefaler, hvordan du skal leve dit liv. Og det er ikke sikkert, at de anbefalinger er styret af, hvad der er bedst for dig, men hvad der kan tjenes flest penge på, siger Lasse Jonasson.
En markedssag såvel som en reguleringssag
For en liberal øre er konklusionen ikke, at teknologien skal bremses, men at konkurrencen skal fungere. Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering på CBS, peger på, at agenten også kan blive forbrugerens stærkeste våben.
Du kan være sikker på, at en butiksassistent gerne vil sælge dig noget. Med en digital agent kan du instruere den i at være mere tro mod dig og dine behov, siger Jan Damsgaard.
Pointen er central: Hvis forbrugeren ejer sin agent og selv vælger dens indstillinger, presses priserne og kvaliteten op gennem reel konkurrence. Hvis techgiganterne derimod kontrollerer agenten og dens anbefalinger, risikerer vi et internet, hvor adgangen til forbrugeren sælges til højestbydende. Udfaldet afhænger af åbenhed omkring, hvem agenten arbejder for, og hvilke kommersielle interesser der former dens valg.
Derfor bør vi også have en samfundsdebat om, hvor de her agenter tager os hen, mener Lasse Jonasson.
Hverdagen vil føles som altid
Selv om udviklingen kan blive en omvæltning af vores internetbrug, vil den nok ikke føles som en revolution, siger Lasse Jonasson. Børnene går stadig i skole klokken 8, obligationslånet skal betales, og skjorten skal stadig skiftes.
Mange vil blive overrasket over, hvor meget AI kan påvirke os, mens hverdagen føles, som den plejer, siger han.
Ofte stillede spørgsmål om AI-agenter
Hvad er forskellen på en AI-assistent og en AI-agent?
En AI-assistent svarer og hjælper, når brugeren giver instruktioner. En AI-agent kan handle selvstændigt, samarbejde med andre agenter og løse opgaver uden løbende instruktioner.
Hvornår venter teknologien i Danmark?
Der findes ingen fast dato, men ifølge Instituttet for Fremtidsforskning er udviklingen mod et internet brugt af både mennesker og maskiner allerede i gang, og onlinehandel forventes at være det første område, hvor forbrugerne mærker forandringen.
Kan AI-agenter skade forbrugerne?
Forskerne advarer om, at agenter styret af kommersielle interesser kan påvirke præferencer og vaner uden for forbrugerens bedste. Samtidig kan en agent, der arbejder for forbrugeren, skabe bedre priser og spare tid.
Hvem investerer i teknologien?
Flere af verdens største techselskaber fremlagde i sidste uge af oktober 2026 regnskaber, der viser milliardinvesteringer i kunstig intelligens rettet mod netop denne udvikling.