Da AI tog tegnebrættet: Martin mistede drømmejobbet efter 12 år
Martin Silz landede sit drømmejob som illustrator i en stor dansk mediekoncern i 2011. Tolv år senere blev han opsagt – og han er ikke i tvivl om, at kunstig intelligens var årsagen. Historien er et konkret eksempel på, hvordan AI allerede omformer arbejdsmarkedet, og den rejser spørgsmål om, hvordan vi som samfund håndterer den teknologiske omstilling.
Hvordan mistede Martin Silz sit job til AI?
Martin Silz, 61 år, er autodidakt illustrator med mere end 40 års erfaring. Efter et stressforløb med psykose fik han et fleksjob i en mediekoncern, hvor han arbejdede som art director og illustrator. I 2023 begyndte virksomheden at eksperimentere med AI-billedgeneratoren Midjourney.
Først blev AI brugt til at lave kollager, som tidligere krævede arkivbilleder. Hurtigt overtog den flere opgaver. Illustratørerne oprettede AI-personaer med forskellige stilarter, så alle i huset kunne lave illustrationer – også uden grafisk baggrund. Martins personlige materiale blev gradvist erstattet af AI-genererede billeder.
Ni måneder efter AI-introduktionen blev Martin opsagt. Begrundelsen var besparelser, men han siger: ”Det står jo ingen steder i min opsigelse, at det var på grund af AI. Men for mig er det helt tydeligt.”
Hvad siger data om AI og jobtab?
Ifølge en rapport fra McKinsey Global Institute fra 2023 kan AI automatisere op til 30 procent af arbejdsopgaverne i Danmark inden 2030. Særligt kreative erhverv som illustration, grafik og tekstproduktion er i risikozonen. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at 12 procent af danske virksomheder allerede bruger AI i 2025, og tallet stiger hurtigt.
Men AI skaber også nye job. Ifølge World Economic Forum forventes AI at skabe 97 millioner nye stillinger globalt inden 2025, samtidig med at 85 millioner forsvinder. Nettoeffekten er positiv, men omstillingen kræver omskoling og fleksibilitet.
Er Martin Silz imod AI?
Nej. Martin Silz er ikke modstander af kunstig intelligens. Han påpeger dog, at AI har begrænsninger: Den er dårlig til ordspil og dobbelttydigheder, som er centrale i bladtegning. ”Det er jo the human touch, jeg savner, hvor man mærker den menneskelige kreativitet,” siger han.
Han mener, at man bør ”klappe hesten” og overveje konsekvenserne, før AI rulles bredt ud. ”Konsekvenserne er jo uoverskuelige, når udviklingen går så stærkt, som den gør. Vi kan umuligt nå at omstille os,” siger han.
Hvad kan vi lære af Martins historie?
Martins historie illustrerer et centralt dilemma i den teknologiske udvikling: AI øger produktiviteten, men kan koste job, især i kreative brancher. Løsningen er ikke at bremse innovation, men at investere i omskoling og sociale sikkerhedsnet. Liberal økonomisk politik, der fremmer fleksible arbejdsmarkeder og iværksætteri, kan hjælpe dem, der rammes, med at finde nye veje.
Martin selv bærer ikke nag. ”Jeg havde 12 gode år,” siger han. Hans historie er en påmindelse om, at teknologisk fremskridt kræver menneskelig tilpasning – og at vi som samfund må finde balancen mellem effektivitet og tryghed.
Ofte stillede spørgsmål om AI og job
Hvor mange job vil AI erstatte i Danmark?
McKinsey estimerer, at op til 30 procent af arbejdsopgaverne kan automatiseres inden 2030, men mange nye job vil også opstå.
Er kreative job særligt truet af AI?
Ja. Illustration, grafik, tekstproduktion og andre kreative felter er blandt de mest udsatte, fordi AI-billedgeneratorer som Midjourney bliver stadig bedre.
Kan AI skabe nye job?
Ja. World Economic Forum forventer 97 millioner nye stillinger globalt inden 2025, især inden for AI-udvikling, dataanalyse og vedligeholdelse.
Hvad kan politikere gøre for at hjælpe?
Investering i uddannelse, omskoling og fleksible arbejdsmarkeder er nøglen. Liberal økonomisk politik, der fremmer innovation og iværksætteri, kan skabe nye muligheder for dem, der mister jobbet.