Estland brugte 71 millioner kroner af dansk donerede penge på artillerigranater til Ukraine fra et firma, der aldrig har produceret våben, og ingen eneste granat er nået frem. Det afslørede Danwatch torsdag den 30. oktober, og ifølge to danske eksperter er det ikke sidste gang, pengestrømme til Ukraine-forsvaret ender forkert.
Virksomheden hedder Datasel, er registreret som softwareselskab og deler adresse med en bilforhandler. Alligevel lykkedes det firmaet at få en ordre på 71 millioner kroner til artillerigranater, oplyser nyheder.tv2.dk, som har fulgt Danwatchs afsløring tæt.
Hvordan fik et softwareselskab en våbenordre på 71 millioner?
Datasel er registreret i Italien med et indisk moderselskab, Neco Defence. Ifølge Danwatch har ingen af de to selskaber nogensinde produceret artillerigranater, og Datasel har slet ikke tilladelse til at fremstille våben. Firmaets hjemmeside, der nu er taget ned, reklamerede med et AI-genereret billede af kampvogne, der kører ud af en eksplosion, samt et billede af fem jagerfly hentet fra det cirka 20 år gamle Xbox-spil Ace Combat 6.
Danwatch har dokumenteret, at pengene kom fra Danmark, men at Estland stod for selve indkøbet, forklarer Ekstra Bladet.
Hvad siger eksperterne om risikoen for nye skandaler?
Tv specialkonsulent ved Forsvarsakademiet Jens Vesterlund Mathiesen vurderer, at sagen ikke er et enkeltstående tilfælde.
”Når man donerer enorme beløb i forbindelse med materiel og gør det hurtigt, så kommer der også til at være skandaler og fejl og situationer, hvor penge går tabt,” siger han til TV 2.
Militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen giver ham ret.
”Det er klart, at når du er under tidspres og gerne vil have granater hurtigt, kan der ske fejl, fordi der skal gå stærkt,” siger han.
Hvorfor er våbenindkøb blevet så risikable?
Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har NATOs våbenindkøb ændret karakter markant. Jens Vesterlund Mathiesen forklarer, at systemet er blevet vendt på hovedet: før var der masser af tid og ingen penge, nu er der ingen tid og masser af penge.
”Nu har man ingen tid, men masser af penge. Der er kommet et nyt fokus på tempo, det skal nu gå enormt hurtigt, og et hensyn til volumen, der skal købes meget,” siger han.
Han peger på statsminister Mette Frederiksens opfordring til forsvarschef Michael Hyldgaard i februar 2025: ”Køb, køb, køb.”
”Risikoen for, at der sker de her typer fejl eller skandaler, stiger derfor markant,” siger Mathiesen.
Er tempoet værd at prisen?
Peter Viggo Jakobsen mener, at en vis risiko er nødvendig, hvis Ukraine skal have ammunition nu, og at Danmark fortsat er henvist til at lade lande som Estland købe våben.
”Når det går så stærkt, kan der ske fejl. Hvis Danmark selv skulle stå for det hele, ville det hele gå i stå. Man bliver nødt til at arbejde med en vis risiko,” siger han.
Jakobsen vurderer samlet set, at der er ramt en rimelig balance mellem risikovillighed og risiko for svindel, fordi det kun er en lille del af de donerede penge, det er gået galt med.
Jens Vesterlund Mathiesen er mere kritisk.
”Hvis der bliver ved med at dukke de her skandalehistorier op om, at pengene går spildt på grund af dårlig sagsbehandling, vil man nok i højere grad se en større modstand mod at bruge penge på krigen i Ukraine som samfund,” siger han.
Hvad sker der med de 71 millioner nu?
Ifølge DK Medier får Danmark beløbet tilbagebetalt af Estland. Samtidig opfordrer flere statsrevisorer Rigsrevisionen til at undersøge, hvordan millionerne kunne ende hos en virksomhed uden våbentilladelse.
Det vides endnu ikke, hvorfor de estiske myndigheder valgte netop Datasel som leverandør.
FAQ
Hvor mange penge endte hos det falske våbenfirma?
71 millioner kroner, doneret af Danmark og brugt af Estland på artillerigranater, der aldrig nåede frem til Ukraine.
Hvem afslørede sagen?
Mediehuset Danwatch afslørede torsdag den 30. oktober, at pengene var gået til Datasel, et firma uden tilladelse til at producere våben.
Får Danmark pengene tilbage?
Ja, ifølge DK Medier tilbagebetaler Estland beløbet til Danmark, og statsrevisorer kræver en undersøgelse fra Rigsrevisionen.