Putins krigsfælde: Derfor kan han ikke stoppe krigen i Ukraine

Efter snart fem års krig mod Ukraine står Vladimir Putin over for et umuligt dilemma: At fortsætte krigen risikerer at underminere Ruslands økonomi og stabilitet, men at afslutte den uden en klar sejr kan true hans eget styre. Data fra CSIS og Levada-centret viser, at hverken befolkningen eller Kreml er klar til kompromis, hvilket gør en eskalering mere sandsynlig end en fredsaftale.

Hvad har Rusland opnået efter fem års krig?

Krigen har ikke udviklet sig som planlagt for Kreml. Rusland kontrollerer kun cirka 20 procent af Ukraine og har ikke formået at erobre hele Donbas, et af Putins vigtigste mål. Ifølge det amerikanske analyseinstitut CSIS har mellem 400.000 og 450.000 russiske soldater mistet livet, og de samlede russiske tab vurderes til omkring 1,4 millioner dræbte og sårede.

Samtidig er den russiske økonomi hårdt ramt, NATO er blevet udvidet med Finland og Sverige, og Europa er blevet mere fjendtligt indstillet over for Moskva. På trods af disse omkostninger har Putin ikke vist vilje til at indgå et kompromis. Spørgsmålet er hvorfor.

Hvorfor er det svært for Putin at afslutte krigen?

Eksperter peger på, at en afslutning uden en klar sejr kan udgøre en direkte trussel mod Putins magtbase. En sejr er nødvendig for at overbevise den russiske befolkning om, at de enorme ofre ikke var forgæves. Et stærkt Ukraine symboliserer det modsatte og kan underminere Putins fortælling om Ruslands storhed.

Der er heller ikke meget, der tyder på en russisk sejr. Ukrainske angreb har for nylig skabt brændstofmangel flere steder og delvist isoleret Krim-halvøen, som Putin betragter som sin kronjuvel. Krigen er blevet mere synlig for russerne, og målet om at vælte Volodymyr Zelenskyj og trække Ukraine væk fra Vesten er fortsat uopnået.

Hvad betyder krigsøkonomien for Ruslands fremtid?

Den russiske økonomi er i dag en krigsøkonomi, der kan få svært ved at omstille sig til fredstid. Når efterspørgslen på missiler, droner og artillerigranater falder, vil våbenfabrikkerne ikke længere kunne opretholde de høje lønninger, som arbejderne i dag nyder godt af. De vil skulle finde beskæftigelse i den civile økonomi, hvor lønningerne er markant lavere.

Derudover vil hundredtusindvis af soldater vende hjem fra fronten, mange med PTSD og andre psykiske problemer. De hjemvendte soldater har allerede skabt problemer flere steder i Rusland, og Kreml er ifølge flere russiske medier yderst bekymret for konsekvenserne.

Hvad siger russiske meningsmålinger om krigen?

En meningsmåling fra Levada-centret fra 2026 viser, at størstedelen af russerne ønsker fredsforhandlinger, men 59 procent foretrækker at kæmpe videre frem for at slække på kravene. Der er med andre ord ikke opbakning til et kompromis, hverken i befolkningen eller i Kreml.

Putin fastholder de maksimalistiske krav fra 2022 og hævder, at krigen går Ruslands vej. For nylig udtalte han:

Vi vil naturligvis overvinde alle udfordringer og nå alle vores mål... På trods af alt øger de russiske styrker tempoet i området for den russiske offensiv. De rykker ikke blot frem - de øger tempoet. Befrielsen af Folkerepublikken Donetsk skrider frem som planlagt.

Er der risiko for eskalering?

Vesten og Ukraine frygter, at Putin vil vælge at eskalere konflikten i stedet for at søge fred. Ukrainske efterretninger hævder, at Kreml planlægger at mobilisere yderligere 300.000 soldater efter det netop overståede parlamentsvalg i Rusland. Polens premierminister, Donald Tusk, har advaret om, at polske efterretningstjenester vurderer, at Kreml planlægger et hybridangreb med droner og missiler mod lande, der støtter Ukraine, herunder Polen, i løbet af vinteren.

Flere europæiske efterretningschefer har i et interview med The Guardian advaret om risikoen for en russisk provokation mod NATO. Alt peger på, at krigen vil fortsætte, og at Putin ser eskalering som en mere attraktiv vej end et nederlag, der kan koste ham magten.

Hvad kan Vesten gøre for at presse Putin?

For at imødegå russisk eskalering bør Vesten styrke sin støtte til Ukraine både militært og økonomisk. Øgede sanktioner mod Ruslands energisektor og finansielle system kan lægge yderligere pres på krigsøkonomien. Samtidig bør NATO skærpe sin afskrækkelse mod hybridangreb, eksempelvis gennem øget overvågning og beredskab i Østeuropa. En klar, langsigtet strategi for Ukraines genopbygning og europæiske integration vil også mindske Putins mulighed for at udnytte vestlig træthed.