Tre danske kvinder er siden 2024 blevet ramt af kødædende bakterier efter kejsersnit, to af dem på Sjællands Universitetshospital i Roskilde med blot halvanden måneds mellemrum. Den tredje sag er fra Hvidovre Hospital i maj 2026, hvor en førstegangsfødende mistede livmoder, æggestokke og æggeledere.
Det fremgår af nyheder.tv2.dk, der 14. november 2026 har gennemgået de tre forløb. Flere af kvinderne eller deres pårørende reagerede først, da de læste mediedækningen af 40-årige Sabrina Pommer, som i 2024 var i livsfare efter et kejsersnit i Roskilde, som Dagbladet tidligere har beskrevet.
Sanne List: Fra udskrivelse til kunstig koma på 14 dage
Sanne List fødte ved kejsersnit på Sjællands Universitetshospital i Roskilde to måneder før Sabrina Pommer. Hun blev sendt hjem fem dage efter indgrebet, trods feber og penicillinbehandling. 14 dage efter udskrivelsen blev hun indlagt med feber, og lægerne fandt en blodsamling mellem livmoderen og blæren. I løbet af natten steg hendes temperatur til 40,9 grader, uden at hospitalet på det tidspunkt mistænkte kødædende bakterier.
Dagen efter åbnede lægerne hendes mave og fandt dødt væv.
Operationslægen har fortalt mig, at da hun åbner min mave, smuldrer min bugvæg mellem fingrene på hende. Hun siger til mig med tårer i øjnene, at hun ikke havde regnet med at se mig igen, siger Sanne List.
Hun blev lagt i kunstig koma og overflyttet til Rigshospitalet, hvor kirurgerne fjernede blindtarmen, æggelederne, en del af livmoderen og blæren. Patienterstatningen har tilkendt hende erstatning og vurderer, at skaden går ud over, hvad hun med rimelighed må tåle som led i behandlingen.
Hvidovre-sagen: Byld blev ignoreret, udskrivning efter en uge
6. maj 2026 fødte Christina Sødal Wolter ved akut kejsersnit på Hvidovre Hospital. Forløbet var dramatisk: Bedøvelsen virkede ikke tilstrækkeligt, hun blev lagt i fuld narkose, men vågnede flere gange under operationen. I sin klage til Styrelsen for Patientklager beskriver hun, at hun måtte skrige og råbe, at lægerne skulle stoppe. Journalen noterer desuden, at to usterile overlæger blev kaldt hastigt til assistance.
På trods af forhøjet infektionstal blev hun udskrevet efter en uge. To dage senere ringede hendes kæreste, Nichlas Kento, til hospitalet på grund af ulidelige smerter.
I telefonen affejer de os en smule og spørger, om det ikke er, fordi hun er førstegangsfødende, siger Nichlas Kento.
Familien blev sendt hjem igen. Blodprøverne fra 14. maj blev aldrig fulgt op af hospitalet; det var familiens nabo, en sygeplejerske, der på MinSundhed kunne se, at tallene var alarmerende. Først 15. maj blev Christina Sødal Wolter genindlagt, og dagen efter badede overlægen ind på stuen efter at have læst journalen. CT-scanningen viste, at det var helt gal.
Hun blev akut opereret og lagt i koma. Ifølge journalen var akut og aggressiv kirurgi nødvendig for at undgå et fatalt udfald. Ifølge Nichlas Kento var det et spørgsmål om timer. Christina Sødal Wolter har fået PTSD af forløbet, og parret kan ikke få flere børn.
Professor: Det kan ske på danske operationsstuer
Lars Bjerrum, speciallæge og professor på Afdeling for Almen Medicin på Københavns Universitet, udtalte tidligere, at han aldrig havde hørt om kødædende bakterier i forbindelse med kejsersnit i Danmark, og at det burde være umuligt på sterile operationsstuer. Foreholdt de tre sager erkender han nu, at det kan ske.
Jeg kan ikke sige andet, end at det er påfaldende. Det giver anledning til refleksion: Kan det være bakterier, der findes på hospitalet, eller bringes det ind på hospitalet, siger Lars Bjerrum.
Han peger på, at det springer i øjnene, at alle tre tilfælde er sket i samme geografiske område, når tilstanden stort set aldrig ses. Om de to usterile overlæger i Hvidovre siger han, at manglende sterilitet øger infektionsrisikoen, men at akutte situationer kan give presseret hygiejne. Hans budskab til patienter er klart: Søg hjælp hurtigt ved mistanke om noget alvorligt.
Rigshospitalet: Ekstremt sjældent, men retningslinjerne findes
Ole Hyldegaard, professor i klinisk hyperbar medicin og overlæge på Rigshospitalet, modtager patienter med mistanke om eller konstateret kødædende bakterier fra hele regionen. Han understreger, at tilstanden er ekstremt sjældent set i forhold til de mange tusindvis af kejsersnit, der årligt foretages, og manker konkrete tal for, hvor mange kvinder Rigshospitalet reelt behandler efter kejsersnit.
Problemet er at identificere patienterne og træffe beslutningen hurtigst muligt. Når du har en så sjælden tilstand, er det ikke noget, alle ser til hverdag, siger Ole Hyldegaard.
Efter flere omtalte sager kom der i 2022 nye nationale og regionale retningslinjer på området, som løbende er blevet opdateret. De pålægger lokale hospitaler at overflytte patienter til Rigshospitalet ved mistanke om tilstanden efter kirurgiske indgreb.
Hvad betyder sagenerne for fremtidige fødende?
Kan kødædende bakterier forebygges efter kejsersnit?
Full steril hygiejne og hurtig genkendelse af symptomer er de væsentligste faktorer. Professor Lars Bjerrum peger på, at manglende sterilitet under akutte indgreb øger risikoen, og at hurtig henvisning ved smerter, feber eller forhøjede infektionstal er afgørende for overlevelse.
Hvor sjældent er det at få kødædende bakterier efter kejsersnit?
Meget sjældent, ifølge overlæge Ole Hyldegaard på Rigshospitalet, som beskriver tilstanden som usædvanlig set i forhold til de mange tusindvis af kejsersnit, der foretages. De tre aktuelle sager udgør et for lille materiale til at konkludere en generel stigning, vurderer han.