Lewis Hamilton rettede tirsdag et hårdt angreb mod Israel efter et besøg ved Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gazastriben, hvor den syvdobbelte Formel 1-verdensmester ifølge egen beretning så lastbiler med nødhjælp blive holdt tilbage i timevis.
Den 41-årige Ferrari-kører beskrev på Instagram de seneste tre års israelske handlinger i Gaza som et folkedrab og krævede, at Israel lever op til sine forpligtelser under våbenhvilen og lader nødhjælpstransporterne køre ind. Det skriver Ekstra Bladet.
Hvad så Hamilton ved Rafah-grænsen?
Hamilton besøgte den egyptiske side af grænseovergangen og Egyptens Røde Halvmånes lagre med nødhjælpsforsyninger. Her fulgte han arbejdet med at få hjælp frem til den palæstinensiske civilbefolkning, og han blev vist rundt ved selve overgangen.
Det, han så, fik ham til at tale om et fængsel under åben himmel.
„Jeg så mure, der strakte sig kilometervis, bygget for at holde dem inde. Da jeg stod der uden for det, der føltes som et fængsel under åben himmel, kunne jeg kun tænke på at komme ind og hjælpe,“ fortæller han ifølge Ekstra Bladet.
Særligt køen af lastbiler gjorde indtryk på briteren. Den første chauffør, Hamilton talte med, havde ventet i over 12 timer. Lastbiler med mad står klar til at køre, men får jævnligt ikke lov at komme ind eller bliver ramt af lange forsinkelser, skriver han.
Soveposer og fodbolde bliver afvist
På et logistikcenter i nærheden så Hamilton nødhjælpsarbejdere kæmpe for at få forsyninger ind i Gaza. Her hævder han, at også helt almindelige fornødenheder bliver afvist.
„Jeg så det hårde arbejde, nødhjælpsarbejderne udfører, men jeg så også, hvad der bliver afvist af vanvittige grunde. Soveposer, førstehjælpsudstyr, medicinsk udstyr, kørestole og endda fodbolde til børn,“ skriver Hamilton på Instagram.
Hans konklusion er en direkte appel til Jerusalem.
„Israel skal leve op til sine forpligtelser i henhold til våbenhvilen og lade nødhjælpslastbilerne komme ind. Ingen undskyldninger.“
Folkedrab er en tung anklage at kaste rundt med
Ordene fra Hamilton er stærke, og det er værd at skelne mellem hans vidnesbyrd fra grænsen og den juridiske karakteristik af konflikten. Et folkedrab er ifølge FN-konventionen fra 1948 en forbrydelse med hensigt at udrydde en national, etnisk eller religiøs gruppe, og anklagen kræver en dokumenteret hensigt, ikke blot omfattende civile tab.
Israel har gentagne gange afvist beskyldningerne om folkedrab og fastholder, at landets militære operationer har haft til formål at bekæmpe Hamas efter terrorangrebet den 7. oktober 2023. De israelske myndigheder begrunder desuden restriktionerne på nødhjælp med sikkerhedshensyn og risikoen for, at forsyninger havner hos Hamas.
Domstolen i Haag, ICJ, behandler en sag, som Sydafrika har rejst mod Israel, men en endelig afgørelse kan tage år. Indtil da er folkedrabsanklager politiske udsagn snarere end fastslåede kendsgerninger.
Kendisplatforme er blevet en politisk faktor
Hamiltons indgriben er ikke enlig. Med over 30 millioner følgere på Instagram alene er han en af verdens mest sete sportsfolk, og hans udtalelser når langt ud over sportsmedierne. Han har aldrig lagt skjul på sin sympati for det palæstinensiske folk og har tidligere krævet beskyttelse af civilbefolkningen i Gazastriben.
Fænomenet er blevet en fast del af moderne konfliktdækning. Når en global stjerne stiller sig ved en grænseovergang, genererer det ofte mere opmærksomhed end FN-rapporter. Det giver kendisplatforme reel politisk vægt, men det stiller også krav til dokumentation. Hamiltons beretning om ventende lastbiler og afviste forsyninger bygger på det, han selv så på en enkelt dag, ikke på en systematisk opgørelse.
Den humanitære situation i Gaza er fortsat alvorlig, selv om våbenhvilen mellem Israel og Hamas har gjort det muligt at øge nødhjælpsindsatsen. Ifølge FN's Verdensfødevareprogram er der stadig store udfordringer med at sikre befolkningen tilstrækkelige fødevareforsyninger.
En svær balance for både Israel og nødhjælpen
Konflikten illustrerer et klassisk dilemma i krigszoner: hvordan man får hjælp frem til civilbefolkningen uden, at forsyninger bliver kontrolleret af en af parterne. Israel peger på Hamas som begrundelse for kontrol, mens nødhjælpsorganisationer peger på de civile omkostninger ved forsinkelserne.
Tallene baggrunden er alvorlige. Krigen, der blev udløst af Hamas' angreb den 7. oktober 2023, hvor omkring 1.200 mennesker blev dræbt i Israel, har kostet titusindvis af palæstinensere livet ifølge Gazas sundhedsvæsen, der ikke skelner mellem civile og kæmpende.
Hvem der har ret i striden om lastbilernes skæbne, afgøres ikke på Instagram. Men Hamiltons besøg sætter fokus på et konkret spørgsmål, som våbenhvilen efter planen skulle have løst: kommer nødhjælpen igennem, eller gør den ikke? Hans svar fra Rafah er entydigt, og han opfordrer sine millioner af følgere til ikke at vende blikket væk.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sagde Lewis Hamilton om Israel?
Hamilton kaldte de seneste tre års israelske handlinger i Gaza for et folkedrab og en uretfærdighed, og han krævede, at Israel lader nødhjælpslastbiler køre ind i Gaza i overensstemmelse med våbenhvilen.
Hvor besøgte Hamilton grænsen til Gaza?
Hamilton besøgte Rafah-grænseovergangen på den egyptiske side af grænsen til Gazastriben samt Egyptens Røde Halvmånes lagre med nødhjælpsforsyninger.
Hvad har Israel svaret på beskyldningerne?
Israel afviser beskyldningerne om folkedrab og fastholder, at operationerne har til formål at bekæmpe Hamas efter terrorangrebet den 7. oktober 2023, samt at restriktionerne på nødhjælp skyldes sikkerhedshensyn.