Sine Lyons var 15 år, da hendes far døde på Rigshospitalet i november 1986 efter at være blevet smittet med HIV gennem sin blødermedicin. Først 40 år senere, i samme måned som mindeåret for farens død, fortæller hun nu sin historie offentligt i et interview med Ekstra Bladet.
Hendes opsigtsvækkende beskrivelse af de efterladtes tavshed, Angst og manglende opbakning kaster nyt lys over en af dansk sundhedshistories største skandaler. En skandale, der ifølge Danmarks Bløderforening ramte 91 danske blødere med HIV, hvoraf kun 21 stadig er i live, samt 177 personer smittet med hepatitis C.
Et hospitalsrum i 1982 uden forklaring
Sine Lyons husker stadig rummet. Seks-otte kvadratmeter, en briks, blodprøver og sundhedspersonale, der holdt afstand, som var de bange for at røre ved børnene.
”Jeg havde spurgt min mor: Hvorfor skal vi det? Og det 'skulle vi bare'”, fortæller hun til Ekstra Bladet.
Først mange år senere begyndte hun at forbinde hospitalsbesøget i 1982 med de katastrofer, der ramte familien. Hendes far, John, var bløder og var gennem sin livsvigtige medicin blevet smittet med HIV. Børnene blev testet, men fik aldrig et svar. Ikke engang besked om, at de ikke var smittet.
”Vi er tre børn, der er kommet ind og har fået en blodprøve, og vi fik aldrig at vide hvorfor. Vi fik ikke engang at vide bagefter, at vi ikke var smittet”, siger Sine Lyons.
”Var jeg blevet smittet?”
Da faren døde i november 1986, 48 år gammel, overhørte den 15-årige Sine familiemedlemmer tale om HIV-smitten. Ingen satte sig ned og forklarede hende, hvad det betød.
”Vi har aldrig talt om det. Der er ikke en eneste, der har sagt noget”, siger hun.
I et opslag på Facebook har hun selv beskrevet frygten, tavsheden efterlod: ”Jeg var blevet testet, eller var jeg? Havde jeg det, men ingen havde fortalt mig det? I de år havde jeg krammet min far. Var jeg blevet smittet? Ingen sagde noget.”
HIV smitter ikke gennem kram eller almindeligt socialt samvær. Men det blev den bange pige aldrig hjulpet til at forstå.
Endnu et farvel og otte års blackout
Tre til fem år senere fik Sine at vide, at også hendes onkel, der ligeledes var bløder, var HIV-smittet og nu havde AIDS. Hun var omkring 18-20 år, da hun besøgte ham på hospitalet. Den glade onkel, der altid havde tid til børnene, lå afmagret under et lagen.
De sagde ”vi ses”. Men Sine kunne ikke klare at vende tilbage.
”Der var ingen, der sagde, lad mig hjælpe dig med smerten”, siger hun.
I dag er Sine Lyons 55 år, uddannet psykoterapeut og spædbørneterapeut og arbejder til daglig med traumer og belastningsreaktioner. Omkring otte år af hendes ungdom efter gymnasiet kan hun stadig ikke placere i tiden. Først i år har hun sammen med en veninde forsøgt at genskabe forløbet.
”Jeg kan stadig ikke få det til at hænge sammen i mit hoved”, siger hun og ser selv hukommelseshullerne som et muligt tegn på, hvor stor belastningen har været.
Britisk rapport styrker kravet om dansk ansvar
Sine Lyons fortæller sin historie nu, fordi der ifølge hende er ”et momentum igen”. Hendes far døde 10. november for 40 år siden i år.
”For hans skyld, for min onkels skyld, for alle dem, der ikke har en stemme, vi længere kan høre og for alle dem, hvis stemmer er blevet gjort tavse. For dem og mig selv, der bliver jeg sgu også lige nødt til at tage mig sammen”, siger hun.
Baggrunden er, at Danmarks Bløderforening har rejst sagen igen efter den britiske Infected Blood Inquiry fra 2024. Den konkluderede, at smittekatastrofen i Storbritannien i vidt omfang kunne og burde have været undgået. Foreningen mener, at dokumentationen styrker grundlaget for dansk anerkendelse af ansvar og yderligere kompensation.
Sundhedsminister Ida Auken (S) har sagt, at foreningen har ventet for længe på en afklaring, og har lovet et møde. Foreningen afventer stadig indkaldelsen, mens ministeriet vurderer rapportens betydning for Danmark.
De efterladte kræver også anerkendelse
Sine Lyons ønsker, at også de efterladtes liv bliver set og anerkendt. Hun er nu sammen med Bløderforeningens sekretariat ved at undersøge mulighederne for at samle de pårørende.
”Traumer dikterer vores handlemuligheder, og jeg har i mange år ikke været et frit menneske, der frit har kunnet handle”, siger hun om følgerne af traumet.
I sit arbejde hjælper hun i dag børn med belastningsreaktioner og traumer i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet. Det, hun selv manglede som barn, forsøger hun at give videre: forklaringer, støtte og samtaler.
”Når ingen siger noget, bliver man ladt alene med smerten”, skriver hun på Facebook.
Som hun skriver i sit opslag: ”Den 55-årige, der nu endelig tør stå frem og sige: Hjælp os med at få sat det punktum, så vi kan få fred.”
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange blev smittet i den danske blødersag?
Ifølge Danmarks Bløderforening blev 91 danske blødere smittet med HIV gennem deres medicin, og 177 blev smittet med hepatitis C. Mange fik begge vira. Kun 21 af de HIV-smittede er stadig i live.
Hvorfor er blødersagen aktuel igen?
Den britiske Infected Blood Inquiry fra 2024 konkluderede, at smittekatastrofen i vidt omfang kunne og burde have været undgået. Danmarks Bløderforening mener, at rapporten styrker grundlaget for dansk anerkendelse af ansvar og yderligere kompensation.
Hvad har sundhedsministeren lovet?
Sundhedsminister Ida Auken (S) har sagt, at Danmarks Bløderforening har ventet for længe på en afklaring, og har lovet foreningen et møde. Foreningen afventer stadig indkaldelsen.