Jan Munch Andersen, 62, blev smittet med HIV og hepatitis C som barn gennem den livsvigtige medicin mod hans blødersygdom. Nu bryder han tavsheden og kræver, at statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Ida Auken tager ansvar for en af dansk sundhedshistories største skandaler.
Hans historie fremgår af en omfattende portrætartikel i Ekstra Bladet den 1. november, hvor han fortæller om smitten, et årelangt alkoholmisbrug og kampen for kompensation til de cirka 90 tilbageværende ramte blødere og deres familier.
Hvad er blødersagen?
Sagen handler om danske blødere, der i 1980'erne blev smittet med HIV og hepatitis C gennem blodprodukter, som dengang blev fremstillet af plasma fra mange bloddonorer. Ifølge Danmarks Bløderforening blev 91 danske blødere smittet med HIV gennem deres medicin. Kun 21 af dem lever i dag. I alt 177 blev smittet med hepatitis C, og mange fik begge vira.
Jan Munch Andersen var en af dem. Født med svær blødersygdom tilbragte han barndommen på hospital, og inden han fyldte 12, var han indlagt 113 gange. Han husker tallet præcist, fordi hospitalet fejrede hans indlæggelse nummer 100 med en kagemand.
I 19-20-årsalderen fik han besked om, at han også var HIV-smittet. Ifølge Ekstra Bladet kom mistanken først fra en ven og medbløder, der havde set en liste med patientnavne på en overlæges bord. Ved nogle navne stod der positiv, ved andre negativ. Da Jan spurgte sin læge, blev smitten bekræftet.
Et liv i frygt og selvmedicinering
Jan forsøgte at leve, som om han ikke var smittet. Han drev sit eget IT-firma i næsten 20 år og stiftede familie. Men skyggen af en tidlig død lå konstant over fremtiden. Han satte sig mål, som andre tager for givet: at opleve åbningen af Storebæltsbroen, at træde ind i det nye årtusinde. En alderdom med pensionsopsparing turde han slet ikke forestille sig.
Trætheden fra hepatitis C og depressionerne pressede ham, og alkoholen blev en måde at få fred på.
»Til sidst blev jeg alkoholiker,« fortæller han til Ekstra Bladet.
Misbruget strakte sig over ti år og fungerede efter hans egen beskrivelse som selvmedicinering. I dag har han med hjælp fra sin partner, Gitte, og behandling fået styr på alkoholen. Konsekvenserne af smitten er til gengæld langt fra forsvundet.
Stigmatiseringen fulgte også med i hverdagen. Han husker en middag med kolleger, hvor en anden gæst sprang ind for at forhindre, at nogen kom til at drikke af Jans ølflaske.
»Sådan noget sætter sig sgu,« siger han og tilføjer, at han stadig oplever, at folk reagerer med afstand, når de hører ordet HIV.
Et bryllup for sikkerhedens skyld
I 1987 giftede Jan sig med sin kæreste. De var glade for hinanden, understreger han, men beslutningen handlede også om at sikre hende økonomisk, hvis han døde.
»Det var lidt mere et fornuftsbryllup,« siger han.
Partnerskabet holdt. Gitte har været en afgørende støtte gennem misbruget og de sværeste perioder, og i dag er Jan blevet farfar til tvillinger, noget han engang ikke vidste, om han ville opleve. Nu håber han på mange år med dem.
Hvorfor blødersagen er aktuel igen
Danmarks Bløderforening har rejst sagen igen efter den britiske rapport Infected Blood Inquiry fra 2024, som konkluderede, at smittekatastrofen i Storbritannien i vidt omfang kunne og burde have været undgået. Foreningen mener, at rapporten styrker grundlaget for dansk anerkendelse af ansvar og yderligere kompensation.
Sundheds- og Kirkeministeriet er fortsat ved at vurdere rapportens betydning for Danmark. Samtidig har TV 2 fortalt om Palle Lykke Ravn, der blev smittet med HIV som niårig og for nylig fik en officiel undskyldning, 40 år efter at være blevet hængt ud på en avisforside. Ravn sidder i dag i Danmarks Bløderforenings bestyrelse og har længe presset politikerne for at sikre mere hjælp til de smittede og deres familier.
Jan Munch Andersen har aldrig tidligere fortalt sin historie offentligt, og flere af hans nyere venner kender ikke til smitten. Men solidariteten vejer tungere end privatlivet.
»Jeg gør det for at støtte Palle i hans kamp,« siger han.
Beklagelser er ikke nok
Jan er mildest talt vred over politikkernes håndtering. Han hæfter sig ved, at Sundheds- og Kirkeministeriet først ikke kunne finde Bløderforeningens kompensationsforslag i sine systemer, men senere oplyste, at indholdet var sendt til ministerens rådgiver. Palle Lykke Ravns personlige appel til Mette Frederiksen blev aldrig besvaret, før Ekstra Bladet dækkede sagen. Socialdemokratiet har siden beklaget, at brevet ikke blev overleveret til Statsministeriet, og Mette Frederiksen har også beklaget det manglende svar.
Sundhedsminister Ida Auken (S) har nu sagt, at foreningen har ventet for længe, og at hun vil invitere den til et møde snarest. Foreningen venter stadig på indkaldelsen.
»Det er en kæmpe skandale, men det er jo nok, fordi der ikke er stemmer i os, fordi vi er sådan en lille gruppe. Hvis ikke I var på, så var der jo slet ikke noget af det her,« siger Jan med henvisning til Ekstra Bladets dækning.
Økonomien hænger i en tynd tråd
De HIV-smittede blødere har tidligere fået statslig godtgørelse og modtager støtte fra Blødererstatningsfonden, som Jan understreger har været en stor hjælp. Men efter mange år som selvstændig uden pensionsopsparing er han bekymret for sin økonomiske fremtid. En forsikringsudbetaling efter en fejloperation bortfalder, når han fylder 65.
De tidligere godtgørelser blev ikke lagt til side til en fjern alderdom, for dengang vidste han ikke, om han ville opleve den. Derfor er hans budskab til statsministeren og sundhedsministeren klart:
»Nu synes jeg, de skal kigge rigtig dybt ned i de der papirer, hvor alle de svigt har været,« siger han.
Han ønsker en værdig afslutning på sagen, og at hjælpen også tager højde for familierne, som har levet med sygdommen, frygten og de svære perioder.
Kan HIV behandles uden livslang medicin?
Medicinsk er udsigterne for HIV-smittede i dag langt bedre end i 1980'erne. Ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet peger på, at HIV i nogle tilfælde kan holdes nede uden livslang medicin. Det ændrer dog intet ved det ansvar, som de ramte blødere og deres pårørende har krav på få anerkendt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange danske blødere blev smittet med HIV?
Ifølge Danmarks Bløderforening blev 91 danske blødere smittet med HIV gennem deres medicin, og kun 21 lever i dag. I alt 177 blev smittet med hepatitis C.
Hvad konkluderede den britiske Infected Blood Inquiry?
Rapporten fra 2024 konkluderede, at smittekatastrofen i Storbritannien i vidt omfang kunne og burde have været undgået, hvilket ifølge Danmarks Bløderforening styrker grundlaget for dansk anerkendelse af ansvar og yderligere kompensation.
Hvad har den danske regering sagt om sagen?
Sundhedsminister Ida Auken har sagt, at Bløderforeningen har ventet for længe, og at hun vil indkalde foreningen til et møde snarest. Mette Frederiksen har beklaget, at Palle Lykke Ravns personlige appel aldrig blev besvaret.