En stor dansk undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Syddansk Universitet viser, at børn født efter mikroinsemination (ICSI) eller behandling med nedfrosne embryoner (FET) har en øget risiko for at udvikle kræft i barndommen. Studien, som blev offentliggjort i oktober 2026, bygger på data fra mere end en million danske børn født mellem 1996 og 2012 og fulgt frem til 2023.
Undersøgelsen bakker op om tidligere studier, der har peget på en sammenhæng mellem visse fertilitetsbehandlinger og børnekræft, og den er så langt den mest solide dokumentation af sit slag, skriver }}]}
Hvor stor er risikoen for det enkelte barn?
Følger man 100.000 børn gennem et år, ser man 41 tilfælde af børnekræft hos børn født efter FET og 28 tilfælde efter ICSI. For børn født uden fertilitetsbehandling samt børn født efter almindelig IVF ligger tallet på 18. Det betyder, at IVF-behandling ikke i sig selv er forbundet med øget risiko, mens de to andre behandlingsformer adskiller sig markant.
Det er vigtigt at holde tallene fast i konteksten: Børnekræft er sjældent. Cirka 280 børn og unge under 20 år får årligt en kræftdiagnose i Danmark, hvilket gør kræft til den hyppigste sygdomsrelaterede dødsårsag i den aldersgruppe. Den absolutte risiko for det enkelte barn forbliver derfor meget lav.
Forskningen giver et klarere billede end tidligere
Et centralt spørgsmål har længe været, om en øget risiko skyldes selve behandlingen eller de underliggende fertilitetsproblemer hos forældrene. Den nye undersøgelse giver et klarere svar, forklarer Marie Hargreave, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og leder af undersøgelsen.
Vi har sammenlignet med forskellige referencegrupper, blandt andet børn af kvinder med fertilitetsproblemer, som ikke fik fertilitetsbehandling ved den pågældende graviditet, og børn født efter IVF. Og når risikoen stadig er øget for ICSI og FET, så tyder det på, at forhold ved selve behandlingen spiller en rolle, siger hun tilDet adskiller undersøgelsen fra tidligere studier, hvor resultaterne for ICSI har været usikre, mens flere store undersøgelser allerede havde fundet en øget risiko efter FET. Nu er sammenhægen altså dokumenteret for begge behandlingsformer.
Danske registre gør forskningen solid
Ifølge Hargreave skiller undersøgelsen sig ud ved at bygge på løbende registrerede data i stedet for selvhenvendte spørgeskemaer, hvor forsøgspersoner kan have svært ved at huske detaljer.
Vi har nogle registre, hvor tingene er registreret løbende. Så det er ikke baseret på, at vi har skullet spørge nogen, som måske ikke kan huske, hvad de har fået. Vi har rigtig gode data for, hvad de her børn er blevet udsat for, og vi har undersøgt, om blandt andet moderens alder, uddannelse og rygning under graviditeten kunne forklare resultaterne, og det kunne de ikke.Faktisk kom cirka hvert niende barn i Danmark til verden gennem fertilitetsbehandling i 2025. Det gør viden om eventuelle risici ved behandlingerne til et spørgsmål, der berører mange tusinde danske familier hvert år, og det understreger værdien af de danske kvalitetsregistre, som gør denne type forskning mulig overhovedet.
Ingen grund til bekymring, men ret til information
Hargreave understreger, at resultaterne ikke bør afskrække forældre, der overvejer fertilitetsbehandling, og at der ikke er grund til bekymring for dem, der allerede har børn født efter ICSI eller FET.
Ønsket om at få et barn fylder jo alt hos et menneske, som gerne vil have et barn. Og risikoen, den absolutte risiko, er stadigvæk så lav, at det ville jeg ikke være bekymret for.Samtidig mener hun, at alle har ret til at kende risiciene ved den behandling, de vælger. Det er et princip, der passer godt med et sundhedsvæsen baseret på informerede valg frem for paternalisme: Giv folk tallene, og lad dem selv træffe beslutningen.
Næste skridt: Gøre behandlingen endnu sikrere
Forskningens formål er ikke at skabe frygt, men at gøre fertilitetsbehandlingen bedre. Hargreave håber nu at kunne undersøge, hvad der adskiller FET og ICSI fra andre behandlingsformer, og om der findes en forklarende mekanisme. Hun peger på, at tidligere forskning har fundet sammenhænge mellem påvirkning fra bestemte hormoner i fosterlivet og senere kræftrisiko, ifølge
Je er interesseret i at finde ud af, hvorfor børn får kræft, for så kan vi eventuelt gøre noget anderledes. Så hvis vi for eksempel finder ud af, hvad der præcis øger den her risiko, så kan vi jo gøre fertilitetsbehandling endnu mere sikker, end den er i forvejen.Ofte stillede spørgsmål
Øger alle former for fertilitetsbehandling risikoen for børnekræft?
Nej. Undersøgelsen finder ingen øget risiko ved almindelig IVF. Kun behandling med nedfrosne embryoner (FET) og mikroinsemination (ICSI) er forbundet med flere tilfælde af børnekræft.
Hvor stor er den øgede risiko?
Pr. 100.000 børn om året registreres 41 kræfttilfælde efter FET og 28 efter ICSI, mod 18 hos børn født uden fertilitetsbehandling. Den absolutte risiko for det enkelte barn er fortsat meget lav, da børnekræft er sjældent.
Bør man fraråde fertilitetsbehandling med ICSI eller FET?
Nej, ifølge forskernes egen vurdering. Marie Hargreave fraråder ikke behandling og mener ikke, at forældre skal være bekymrede, men at alle har ret til at kende risiciene, før de træffer deres valg.