Det vægtede gennemsnit af amerikanske meningsmålinger viser, at Demokraterne står til at få 52 procent af stemmerne ved midtvejsvalget i USA, som afholdes tirsdag. Republikanerne lander på 43,1 procent i det samme gennemsnit, offentliggjort af Real Clear Politics og dækket af nyheder.tv2.dk onsdag.
Tallene kommer fra en periode fra 9. til 30. oktober og peger i samme retning som de fleste store institutter: mod et markant demokratisk forspring. Men historien har lært os, at amerikanske meningsmålinger skal læses med forsigtighed, især når Donald Trump ikke selv står på stemmesedlen.
Hvad viser de seneste målinger?
Den sidste store måling fra Siena Universitet, foretaget for The New York Times, viser at Demokraterne fører i alle syv nøglestater, som forventes at afgøre kontrollen over Senatet. Det gælder Michigan, Kansas, Texas, Maine, Ohio, Alaska og Iowa.
New York Times kalder tallene bemærkelsesværdige. Et stort demokratisk forspring i Texas og Kansas ville for få måneder siden have været utænkeligt, skriver avisen.
En måling fra NBC viser også demokratisk føring, men med et vigtigt forbehold: Tre procent af vælgerne var fortsat i tvivl, da målingen blev gennemført fra 28. til 30. oktober.
Der er virkelig gang i den. I mine mange, mange år som journalist kan jeg ikke huske, at der har været et så intenst og spændende midtvejsvalg, som der er tale om nu.
Sådan lyder det fra TV 2s USA-korrespondent Lotte Mejlhede, som peger på, at de ubeslutsomme vælgere kan blive afgørende for udfaldet i de tætte valg til Repræsentanternes Hus og Senatet.
Michigan kan afgøre Senatet
Kampen om Michigan spidser til, og udfaldet kan få afgørende betydning for, hvem der får flertallet i Senatet, skriver DR. Tidligere præsident Barack Obama er rykket ind i staten for at støtte demokraten Abdul El-Sayed, mens Donald Trump dagen efter gik på scenen til et vælgermøde for republikaneren Mike Rogers, en times kørsel fra Detroit.
Den slags optræden fra begge partiers tunge navne understreger, at selv et nationalt forspring på næsten ni procentpoint ikke garanterer demokraterne flertallet i Kongressen. Det amerikanske valgsystem belønner geografisk spredning, ikke bare samlede stemmetal.
Derfor kan meningsmålingerne tage fejl
BBC påpeger, at Demokraterne ved tidligere valg har stået til at vinde i meningsmålingerne, men er endt med at tabe til Republikanerne. Det kan gentage sig, skriver mediet.
Årsagen er metodisk. Ifølge en ekspert, som BBC citerer, er det blevet vanskeligere for analyseinstitutterne at forudsige, hvordan vælgerkorpset kommer til at se ud.
De dropper deres fastnettelefoner og screener deres opkald. Og mange af dem, som analyseinstitutterne faktisk får kontakt med, er blevet mindre villige til at deltage.
Det er et velkendt problem for alle, der arbejder med meningsmålinger: Jo færre der svarer, jo større bliver usikkerheden, og jo flere justeringer skal institutterne selv foretage. Hver justering er en antagelse, og antagelser kan slå forkert ud.
Trump-effekten: Fraværende fra stemmesedlen
USA-kommentator Torsten Jansen forklarer, at tidligere meningsmålinger konsekvent har undervurderet amerikanernes støtte til Donald Trump.
Men Trump er ikke på stemmesedlen, og meningsmålingerne har taget mest fejl, når han har været på stemmesedlen. Det er derfor, at han har travlt med at opfordre vælgerne til, at de skal lade som om, han er på stemmesedlen.
Der er her, at valgets egentlige usikkerhed ligger. Historisk har republikanske vælgere været sværere at måle, især de såkaldte lavfrekvensvælgere, som kun møder op, når Trump selv stiller op. Spørgsmålet er, om de kommer til stemmeboksen også uden hans navn på sedlen.
På den anden side peger The New York Times på, at de vælgere, som først inden for den seneste måned har truffet deres beslutning, i overvejende grad ender med at stemme republikansk. Sent besluttede vælgere har historisk været et tegn på, at valget er tættere, end gennemsnittet antyder.
Har demokraterne overkompenseret?
Der findes en modstridende læsning af tallene. Mange demokrater mener ifølge Jansen, at institutterne har overkompenseret for tidligere fejl, justeret for meget i retning af Republikanerne, og at Demokraternes reelle føling derfor kan være større, end målingerne viser.
En ny PBS News/NPR/Marist-måling peger i samme retning og viser et demokratisk forspring på otte procentpoint blandt sandsynlige vælgere i kampen om Kongressen, en uge før valgdagen.
Tallerne er altså ikke entydige, men retningen er den samme i stort set alle store målinger. Udfaldet afhænger af to ting: hvor mange af de ubeslutsomme tre procent, der overhovedet stemmer, og om republikanernes kernevælgere dukker op uden Trump på sedlen.
Valgdagen er tirsdag, og de første resultater fra østkestaterne ventes onsdag dansk tid.
Ofte stillede spørgsmål om midtvejsvalget i USA 2026
Hvem fører i meningsmålingerne før midtvejsvalget i USA?
Demokraterne fører med 52 procent mod Republikanernes 43,1 procent i Real Clear Politics' vægtede gennemsnit af målinger fra 9. til 30. oktober 2026, ifølge nyheder.tv2.dk.
Hvorfor er der usikkerhed omkring meningsmålingerne?
Det er blevet sværere for analyseinstitutterne at komme i kontakt med vælgerne, fordi amerikanerne dropper fastnettelefoner, screener opkald og i mindre grad vil deltage i målinger, ifølge en ekspert, som BBC citerer.
Kan Demokraterne vinde alligevel tabe?
Ja. BBC påpeger, at Demokraterne ved tidligere valg har ført i meningsmålingerne, men er endt med at tabe til Republikanerne, fordi målingerne ikke har fanget det republikanske stemmetal korrekt.