Den globale opvarmning vil overstige 1,5 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau, og det kan ikke længere undgås. Det er hovedkonklusionen i den årlige rapport fra FN's Miljøprogram, UNEP, som blev offentliggjort onsdag, skriver vejr.tv2.dk.
Rapporten efterlader dog ikke noget sort-hvidt billede. Spørgsmålet er ikke længere, om grænsen bliver overskredet, men hvor længe overskridelsen varer. Med øjeblikkelige og kraftige udledningsnedskæringer kan temperaturen toppe omkring 1,7-1,8 grader i midten af århundredet og derefter falde tilbage til 1,5 grader eller derunder i 2100.
Parisaftalens grænse fra 2015 er uopnåelig som permanent mål
Grænsen på 1,5 grader stammer fra Parisaftalen fra 2015, hvor verdens lande forpligtede sig til at begrænse den globale opvarmning til højst 2,0 grader og helst 1,5 grader sammenlignet med perioden 1850-1900, da forbrændingen af kul og olie for alvor tog fart. I dag ligger den globale opvarmning omkring 1,4 grader, og ifølge rapporten vil de globale temperaturstigninger overstige 1,5 grader inden for de næste få år.
Som DR har rapporteret, har UNEP derfor indført en ny målestok i rapporten: den lavest mulige overskridelse, som forskerne bag rapporten vurderer ligger på 1,7-1,8 grader.
FN's generalsekretær, António Guterres, afviser i en udtalelse at tolke meldingen som nederlag.
Overskridelse er ikke overgivelse.
Tallene: 18 procent i 2030, 45 procent i 2035, 69 procent i 2040
Hvis overskridelsen kun skal være midlertidig, kræver det konkrete og målbare nedskæringer. Ifølge rapporten skal de globale udledninger af drivhusgasser, sammenlignet med niveauet i 2025, være sænket med 18 procent i 2030, 45 procent i 2035 og 69 procent i 2040. Samtidig skal der fjernes stadig mere CO2 fra atmosfæren.
Det er markant mere ambitiøse niveauer, end de klimamål, verdens lande hver især har sat sig. Med de nuværende politikker er kursen ifølge rapporten sat mod en global opvarmning på 2,8 grader i 2100, og temperaturen vil stige yderligere derefter.
Anne Olhoff, direktør ved Unep Copenhagen Climate Center og en af forfatterne bag rapporten, vil ikke dømme, om målene er realistiske.
Det kommer an på, hvad man mener med realistisk. Man kan godt opnå det. Men det er klart, at det kræver noget helt andet, end det, vi ser nu og kigger ind i, hvis landene bare fortsætter, som de har gjort hidtil.
For så peger det mod 2,8 grader. Og det er ikke noget, man vender tilbage fra til 1,5 grader.
Hvorfor hver tiendedel grad tæller
Rapporten gør det klart, at timingen betyder alt. For hver fem år med CO2-udledninger på det nuværende niveau stiger den globale opvarmning med cirka 0,1 grad. Og selv små stigninger udløser store forandringer, forklarer Olhoff.
Vi ved, at der med hver stigning sker store forandringer. Jo højere vi kommer op, jo mere risikerer vi at sætte gang i nogle af de her såkaldte tipping points, hvor for eksempel havstrømme kan ændre sig, eller hvor iskapperne på polerne begynder at bryde sammen.
Det er derfor, det er så vigtigt at holde den globale opvarmning så lav som overhovedet muligt.
Markedet leverer allerede en del af løsningen
Her bliver billedet interessant for alle, der tror på markedsmekanismer frem for planøkonomiske dekreter. Olhoff peger selv på et paradoks: Mulighederne for handling er større end nogensinde, netop fordi teknologien er blevet billig.
Det er det paradoksale. For vi ser, at vi har enormt mange muligheder for faktisk at gøre mere, end vi gør i dag. Vi ser det inden for vedvarende energi, hvor vind og sol nu er billigere langt de fleste steder i verden end de fossile alternativer.
Det er et afgørende vending: Den grønne omstilling er ikke længere afhængig af subsidier eller idealisme. Vind og sol vinder på pris. Når den billigste kilde til ny elektricitet i store dele af verden samtidig er den reneste, mangler der ikke teknologi eller økonomi. Der mangler politisk rammeværk, der lader markedet gøre arbejdet, og investorer, der tager tallene alvorligt.
Samtidig tegner der sig et mindre opmuntrende billede på den politiske side. DR har beskrevet, hvordan Trumps 'drill baby, drill'-politik nu rammer klimaets kongetal, og politiske modvinde i flere store udledningslande trækker i forkert retning. Ifølge CNN, der også har dækket rapporten, finder FN, at Parisaftalens 1,5-gradersmål ikke længere kan nås, netop som klimatopmødet nærmer sig. Og i Danmark har Ekstra Bladet meldt, at en forsinket statusrapport fra DMI kan sætte klimahandling år tilbage.
En strategi med tal i stedet for symbolpolitik
Rapportens budskab er egentlig ganske forretningsmæssigt: Jo tidligere, jo billigere. Udledninger, der ikke bliver skåret væk i dag, skal fjernes dyrere i morgen, enten gennem CO2-fangst, tilpasning til skader eller tabt vækst. Virksomheder og lande, der investerer i energiudbygning og elektrificering nu, køber sig dermed ind i den billigste del af kurven.
Spørgsmålet efter onsdagens rapport er ikke, om 1,5 grader bliver overskredet. Det bliver det, inden for få år. Spørgsmålet er, om verden behandler overskridelsen som en teknisk etape på vej mod netto-nul, eller som en undskyldning for at droppe regnestykket helt. Tallene fra UNEP viser, at forskellen mellem de to tilgange er hele 1,3 grader i 2100, og at forskellen afgøres af beslutninger, der træffes nu.
Ofte stillede spørgsmål
Kan 1,5-gradersmålet stadig nås?
Nej. Ifølge UNEP's rapport fra oktober 2026 vil den globale opvarmning uundgåeligt overstige 1,5 grader i løbet af de kommende år. Målet kan dog genopnås i 2100, hvis de globale udledninger falder kraftigt.
Hvor meget skal udledningerne reduceres med?
I forhold til niveauet i 2025 skal de globale drivhusgasudledninger reduceres med 18 procent i 2030, 45 procent i 2035 og 69 procent i 2040.
Hvad sker der, hvis verden ikke gør mere?
Med de nuværende politikker er kursen mod 2,8 grader global opvarmning i 2100, med yderligere stigning derefter.