Ungdomskriminalitet eksploderer: 225 procent flere sager på ti år

Antallet af sager, hvor børn mellem 10 og 14 år er mistænkt for personfarlig kriminalitet, er steget med 225 procent fra 2014 til 2024. Det viser en omfattende dataanalyse fra Berlingske, der har gennemgået politiets systemer, interne dokumenter og hidtil ikke offentliggjorte rapporter. Udviklingen er særligt drevet af sociale medier, hvor unge organiserer voldelige overfald og røverier via platforme som Snapchat.

Overfald på metrostationen Gammel Strand

Et konkret eksempel er 15-årige Jamie Hjortel, der sidste år blev overfaldet sammen med to venner på metrostationen Gammel Strand i København. En gruppe på 10-15 maskerede og sortklædte drenge omringede dem og stjal en Burberry-trøje og et Louis Vuitton-bælte. Jamie, der dengang var 13 år, fortæller til TV 2:

Efter at de var færdige, sagde de, at de var på vej hen for at stikke en ned og ikke var bange for også at stikke os ned, hvis vi sagde noget.

Gruppen bestod ifølge Berlingske af medlemmer fra Snapchat-gruppen Euro Connection, som dengang talte 70 unge mellem 12 og 18 år. Jamie fik lov til at beholde sin Samsung-telefon, men blev skræmt nok til ikke at fortælle sin mor om episoden. Først efter en kammerat videreformidlede hændelsen, kontaktede moren, Kate Hjortel, de øvrige forældre og anmeldte overfaldet til politiet.

Mor: Det skal stoppes

Kate Hjortel er chokeret over, at så unge mennesker organiserer kriminalitet på sociale medier. Hun understreger vigtigheden af at stå frem:

Det skal stoppes. Der må jo være nogen, der kan stoppe det. Hvis det ikke bliver nævnt, og det ikke bliver sagt, er der ingen, der stopper det.

Episoden har sat spor i familien. I dag er Kate Hjortel langt mere nervøs, hvis Jamie ikke svarer, og hun er mere opmærksom på, hvor han befinder sig, og hvem han omgås på sociale medier.

Minister: Der er brug for en bred indsats

Der findes ikke offentlig statistik for ungdomskriminalitet blandt børn under den kriminelle lavalder på 15 år. Derfor har Berlingske baseret analysen på data fra politiets systemer, Ungdomskriminalitetsnævnet og rapporter fra Justitsministeriet. Gennemgangen viser, at den personfarlige kriminalitet bliver grovere, og at der er en overrepræsentation af børn med ikke-vestlig baggrund.

Justitsminister Nicolai Wammen (S) siger til TV 2, at han både som far og minister ser med stor alvor på udviklingen:

Der er i hvert fald brug for, at vi sætter stærkt ind. Og det gælder over hele pladen - der er ikke en løsning, der klarer hele det her problem.

Wammen peger på, at indsatsen skal rettes både mod techgiganterne bag sociale medier og mod parallelsamfund, hvor overrepræsentationen af ikke-vestlige unge er markant. En bred og databaseret tilgang er nødvendig for at vende udviklingen.

Hvad kan løse problemet?

Løsningen kræver en kombination af strammere regulering af techplatforme, tidligere forebyggende indsatser og et styrket politiarbejde. Samtidig er der behov for at inddrage forældre og lokalsamfund i at spotte faresignaler tidligt. Uden konkrete tiltag risikerer vi, at flere unge bliver ofre for den voksende bølge af organiseret ungdomskriminalitet.