Forældre siger nej til nationale test: Mor kalder det aktivisme

Mette Lindorff Hejn har to børn i folkeskolen. De har aldrig deltaget i nationale test, og de kommer heller ikke til det fremover. Hendes begrundelse er klar: Testene giver ikke mening, hverken for eleverne eller for undervisningen.

Indtil foråret arbejdede Mette Lindorff Hejn selv som lærer i folkeskolen. I dag er hun bæredygtighedskonsulent i Friluftsrådet. Men det er ikke kun fagligt, hun har et indblik i testenes verden. Som mor har hun sammen med sin mand besluttet, at deres to sønner i henholdsvis anden og fjerde klasse skal fritages fra både nationale test og trivselsmålinger.

Hvorfor fritager en mor sine børn fra nationale test?

Mette Lindorff Hejn har delt sin besked til skolens ledelse på LinkedIn. I beskeden skriver hun, at familien er klar over, at fritagelsen ikke er normal praksis, men at de vurderer, at det er den bedste løsning for drengene. I stedet for at deltage i testen skal de læse, mens de andre elever gennemfører den.

Hun kalder selv fravalget for en form for forældreaktivisme:

Det er noget pjat at teste dem, uden at vide, hvad der reelt bliver testet. Hvorfor gør vi det? Jeg håber, at folk vil åbne øjnene for, at vi lige nu blindt accepterer testning af vores børn, siger Mette Lindorff Hejn.

Lærerne på skolen har ifølge hende taget godt imod beslutningen. Kun en enkelt lærer bad om, at hun selv kontaktede ledelsen.

Kritik af nationale test har eksisteret i årevis

De nationale test har været kritiseret, siden de blev obligatoriske i 2010. Jeppe Bundgaard, professor på DPU ved Aarhus Universitet, forsker i test og læsning. Han forklarer, at lærerne oplevede elever, der blev kede af det, og at undervisningen i høj grad blev tilpasset testene, såkaldt teaching to the test.

Lærerne oplevede, at der var mange elever, der blev kede af det. Lærerne gav også udtryk for, at de underviste op til testen, altså 'teaching to the test'. Det ville være fint nok, hvis testen var god, men det var den ikke, siger han.

Jeppe Bundgaard forsøgte selv at få sine egne børn fritaget, da de gik i de små klasser, men fik at vide, at det ikke var en mulighed. Mette Lindorff Hejn fortæller, at man i princippet ikke må sige fra, hvis man har velfungerende børn. Hendes sønner har dog fået lov.

Også Danmarks Lærerforening kender til forældre, der har holdt deres børn hjemme fra testene.

I de år, vi har haft de her test, har der været en kæmpe kritik af dem. Både af lærere, fagfolk og fra forældre, der i nogle tilfælde har valgt at holde deres børn hjemme. Så det billede kan vi godt genkende, siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Hvad er de nye nationale færdighedstest?

I år er testene blevet relanceret under navnet Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Eleverne testes i læsning og matematik, og testene er obligatoriske for folkeskoler og skoler under folkeskoleloven. De gennemføres over de næste fire uger, ifølge Undervisningsministeriet.

Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) skriver i et svar, at de nye test skal hjælpe lærerne med hurtigere at sætte ind over for elever, der ikke lærer de helt grundlæggende færdigheder. Han understreger, at ændringen er sket på baggrund af kritikken af det gamle system, og at ministeriet har lyttet til lærere og eksperter.

Ekspert: Relanceringen løser ikke problemerne

Jeppe Bundgaard er skeptisk over for de nye test. Han forudser, at de vil føre til det samme som de gamle: utrygge elever og undervisning, der er målrettet testen.

Fra mit perspektiv kommer det til at føre til det samme som de gamle test: elever, der bliver utrygge, og lærere, der laver teaching to the test. Det kommer til at fylde meget, og alle kommer til at tænke, at det er vigtigt og rigtigt, fordi det er ministeriet, der sender det afsted - men det er det ikke, siger han.

Han mener ikke, at det er et problem, hvis elever ikke deltager, fordi resultaterne ikke giver lærerne vigtig viden. Men han peger på en udfordring:

For dem, der skal bruge de her tal til noget, så vil det her være et problem. Det er folk, der tror på store datasæt som styringsinstrument. De har brug for, at der er fuld datadækning, for ellers vil alle deres analyser blive skævvredne, siger Jeppe Bundgaard.

Skal forældre give de nye test en chance?

Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening opfordrer til at give de nye test en chance. Hun mener, at kritikken af de gamle test var berettiget, men at de nye test kun er en lille del af den samlede evaluering.

Det var noget hø dengang, men jeg kunne godt tænke mig at afdramatisere det lidt, for det er jo en lille bitte del af den samlede evaluering, som lærerne laver af eleverne. Lad os nu se, om det kan noget. Det er jo dagligdagen, der betyder noget, siger hun.

Hvad betyder det for fremtiden?

For Mette Lindorff Hejn ændrer relanceringen ikke noget. Hendes sønner skal fortsat ikke testes. Hun har endnu ikke fundet et godt argument for testene i folkeskolen.

Vi skal blive bedre og mere bevidste, men det er der også andre måder at gøre det på. Jeg har ikke fundet et godt argument for testene endnu, siger hun.

I år fik hendes ældste søn muligheden for at tage testen, hvis han havde lyst. Det havde han ikke. Derfor vil sønnerne heller ikke deltage i færdighedstesten i læsning, når den begynder i næste uge.

Ofte stillede spørgsmål om nationale test

Kan forældre fritage deres børn fra nationale test?

Formelt set er testene obligatoriske, men i praksis har nogle forældre fået deres børn fritaget. Mette Lindorff Hejn er et eksempel, og Jeppe Bundgaard forsøgte selv uden held.

Hvad er forskellen på de gamle og nye test?

De nye test hedder Folkeskolens Nationale Færdighedstest og tester læsning og matematik. De er relanceret efter kritik af de gamle test, men eksperter som Jeppe Bundgaard ser samme problemer.

Hvad siger undervisningsministeren om de nye test?

Magnus Heunicke (S) siger, at testene skal hjælpe lærere med hurtigere at identificere elever, der ikke lærer de grundlæggende færdigheder. Han understreger, at ændringen er sket efter dialog med lærere og eksperter.