Københavns livreddere: Ufaglærte kolleger og en borgmester, der ikke svarer
18 nuværende og tidligere livreddere i Københavns Kommunes Kystlivredningstjeneste har sendt et bekymrings- og klageskrift til kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (R). De beskriver ansættelser af personale uden de nødvendige kvalifikationer og et arbejdsmiljø, de betegner som uacceptabelt. Klagen blev sendt i februar, men borgmesteren har ikke reageret med konkrete ændringer, og nu reagerer politikerne i udvalget.
Hvad handler kritikken om?
Kystlivredderne beskriver i klageskriftet, at der ansættes livreddere, som ikke har de krævede kvalifikationer. Det skaber utryghed blandt de ansatte og kan i værste fald få konsekvenser for borgernes sikkerhed. Ifølge livredderne har forvaltningen ikke involveret dem i undersøgelsen af sagen, og der er ikke sket konkrete ændringer på arbejdspladsen.
Politikere kræver handling
Casper Øhlers (K), medlem af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget og formand for Københavns Livredderklub, siger:
Hvis livredderne ikke er uddannet rigtigt, eller hvis de ikke er trygge ved at gå på arbejde, er det noget, der skal lyttes til. Det kan ikke vente seks måneder. Modsat nogle af de andre områder i forvaltningen handler det her i høj grad om liv og død.
Klaus Mygind (SF) var ikke bekendt med sagen, da Ekstra Bladet kontaktede ham. Han mener, at klagen burde være delt med udvalget, så sagen kunne være undersøgt tidligere:
I en sag, hvor der drages tvivl om sikkerheden ved vores livredningsordninger, skal man handle hurtigere. Sagen kunne jo have været afklaret i marts.
Borgmesterens svar
Christopher Røhl har ikke ønsket at stille op til interview. I et skriftligt svar skriver han, at forvaltningen har reageret på henvendelsen og i foråret undersøgt forholdene beskrevet i brevet. Han oplyser også, at kommunens uafhængige kontrolenhed har behandlet sagen, og at forvaltningen nu går i dialog med kystlivredderne.
Livredder: Undersøgelsen har ikke involveret os
Mikala Borch, en af de 18 livreddere bag klagen, er overrasket over borgmesterens svar:
Hvad er det, de har undersøgt? De har ikke snakket med os, og de har ikke snakket med vores tillidsrepræsentant. Det kan godt være, at de har undersøgt sagen inde på rådhuset, men det er ikke noget, som vi har mærket på arbejdspladsen.
Livredderne sendte bevidst klagen i februar, længe før badesæsonens start, for at give forvaltningen tid til at handle. Det er endnu ikke sket, og det bekymrer både livredderne og politikerne.
Hvad kan der gøres?
Sagen viser et behov for hurtigere og mere transparente processer i kommunens forvaltning. En løsning kunne være at inddrage de ansatte direkte i undersøgelser af arbejdsmiljøet og at dele klager med udvalget, så politikerne kan følge op løbende. For livredderne er der ingen tvivl: Sikkerheden skal komme først, og den kan ikke vente på lange sagsbehandlingstider.