Dating.dk's AI-reklamer: Kærlighed eller kunstig virkelighed?
Dating.dk bruger kunstig intelligens til at generere reklamebilleder, der viser 'medlemmer', som ikke findes i virkeligheden. Forbrugerrådet Tænk kritiserer, at mærkningen af de AI-genererede billeder er for utydelig, og advarer om, at singler kan blive vildledt i jagten på kærligheden.
Et sødt smil og et kækt 'Ses vi?' er en kombination, der får mange til at melde sig på banen i kommentarsporene under Dating.dk's Facebook-reklamer. Men personerne på billederne er ikke ægte. De er skabt med kunstig intelligens, og det kan være svært at gennemskue, selvom det er lovpligtigt at oplyse.
Hvad siger reglerne om AI-genererede billeder?
Siden 2. august 2026 har artikel 50 i EU's AI-forordning gjort det lovpligtigt at oplyse, hvis et billede er en 'deepfake' genereret med kunstig intelligens. Dating.dk oplyser, at billederne er kunstige, men kun via et lille AI-mærkat over reklamen og en kort bemærkning, hvis man trykker 'Se mere'.
Seniorjurist Ida Reislev fra Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at deklareringen er tydelig nok:
Jeg vil ikke sige, at denne markedsføring er ulovlig, men jeg synes ikke Dating.dk er helt skarpe på lovgivningen, fordi deklareringen af brugen af AI er ret utydelig på billederne.
Hun råder datingsiden til at skrive direkte på selve billedet, at det er AI-genereret, frem for i teksten ovenover.
Hvad siger kommentarsporene?
Kommentarerne under Dating.dk's reklamer vidner om, at flere brugere ikke opfanger, at der er tale om AI-genererede billeder. Det er et problem, mener Ida Reislev:
Hvis brugerne får opfattelsen af, at de kan møde personen på billedet gennem Dating.dk, så er det jo falsk varebetegnelse. Man kan jo se på kommentarerne, at brugerne ikke forstår det.
Hvad siger Dating.dk selv?
Dating.dk forklarer, at brugen af AI-billeder primært skyldes hensynet til medlemmernes privatliv. I et skriftligt svar lyder det:
Med AI kan vi skabe illustrationer, der i højere grad afspejler bredden af helt almindelige mennesker, uden at et konkret medlem skal lægge ansigt til en annonce. Vi kan godt se, at kombinationen af et realistisk AI-genereret billede og formuleringen kan give nogle en anden opfattelse. Det tager vi til os. Fremadrettet vil vi bestræbe os på at gøre det endnu tydeligere direkte i annoncen, når et billede er AI-genereret.
Hvad kan man lære af sagen?
Sagen viser, at selvom virksomheder teknisk set overholder lovgivningen, er der stadig et ansvar for at sikre, at forbrugerne ikke vildledes. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til klarere mærkning, og Dating.dk har lovet at forbedre sig. Forbrugerne bør være opmærksomme på, at ikke alt, hvad de ser i reklamer, er ægte.