Ulvekrisen: Millionheste truet mens politikken svigter

Ulve truer i stigende grad dansk hesteavl med værdier i millionklassen. I Ansager ved Varde græsser Henning Urups 30 varmblodsheste, mens ulve lurer tæt på foldene. Hesteavlere og politikere kræver nu regulering af bestanden, men regeringsforhandlingerne på Christiansborg har forsinket handlingen i mindst to måneder.

Hvad koster ulven den danske hesteavl?

Tallene taler for sig selv. En enkelt varmblodshest kan koste adskillige millioner kroner, og Henning Urup har omkring 30 af dem gående på markerne i Ansager. Det er en betydelig økonomisk værdi, der nu udsættes for en risiko, som avlerne ikke selv kan håndtere.

Henning Urup tør ikke længere lade sine føl gå på græs om natten. Konsekvensen er øgede omkostninger til indstaldning og overvågning, og det er en byrde, der rammer bundlinjen direkte.

Der er mange penge på spil, og så er det jo heller ikke sjovt at finde sit føl skamferet. Det vil da gøre ondt.

Det er ikke kun et følelsesmæssigt problem. Det er en økonomisk realitet for en branche, der allerede opererer med små marginer. Når ulven fjerner dyrene fra foldene om natten, stiger driftsomkostningerne, og værdien af dyrene falder, hvis de bliver skadet.

Hvor udbredt er ulveproblemet i Danmark?

Henning Urup er langt fra alene om bekymringen. Ifølge brancheforeningen Dansk Varmblod oplever flere og flere avlere ulve tæt på deres ejendomme. Dorit Greve, regionsformand for Region 5 i Dansk Varmblod, beskriver en udvikling, der er løbet løbsk.

Vi har mange avlere, som oplever ulve på deres marker, på gårdspladsen, i haven og på hestefoldene. Flere og flere udtrykker bekymring.

Greve afviser ikke, at ulven er en del af naturen, men hun påpeger, at mængden af ulve nu er så stor, at de nærmer sig beboede områder og tager husdyr. Det er en udvikling, der kræver politisk handling, ikke passiv accept.

Videoen der beviser ulvens manglende skyhed

Sidste år optog en medhjælper på Henning Urups gård en video, der understøtter avlernes påstande. Videoen viser en ulv, der ligger på marken og ruller sig, mens hestene går på folden lige ved siden af. Ulven udviser ingen skyhed over for mennesker eller dyr, og det er netop det, der gør situationen farlig.

På videoen kan man se en ulv, der på ingen måde er sky. Det skal de jo gerne være.

Når et rovdyr mister sin naturlige frygt for mennesker, ændres dynamikken fundamentalt. Det er ikke længere et spørgsmål om sameksistens, men om konfrontation. Og i den konfrontation taber landbruget hver gang, hvis politikerne ikke griber ind.

Hvorfor skal ulvebestanden reguleres?

Henning Urup foreslår en simpel og effektiv løsning. Indfør jagt på ulv i bestemte perioder, ligesom vi allerede gør med ræve. Det er en klassisk bestandsregulering, der fungerer i en lang række lande, og som sikrer, at rovdyret holdes på en afstand, hvor det ikke udgør en trussel mod husdyr og mennesker.

Det ville være rimeligt, hvis man begyndte at indføre en jagt, ligesom vi har på ræve. Altså, at man må regulere dem i bestemte perioder.

Ulven har været fraværende fra den danske natur i 200 år. Ingen efterspurgte den i den periode. Nu hvor den er tilbage, behandles den som uundværlig, på trods af de tydelige omkostninger for landbruget og hesteavlerne. Det er en politisk prioritering, der vægter ideologi over økonomi og sikkerhed.

Hvad siger politikerne om ulveregulering?

Politikerne er begyndt at vågne. Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne, valgt i Sydjylland, er klar i sin kritik af den manglende handling.

Vi mener, der skal handles på det her. Det har vi ment længe. Det er gået alt for vidt, fordi der ikke er nogen, der har taget ansvar.

Adsbøl slår fast, at husdyr kommer før ulve, og at vælgerne kræver handling. Det er en holdning, der resonnerer med landbruget og med alle, der ser deres livsværk truet af et rovdyr, der er beskyttet af EU-direktiver frem for dansk lovgivning.

Anders Kronborg fra Socialdemokratiet deler bekymringen. Han refererer til den gældende politik, der siger, at ulven ikke skal være, hvor der er mennesker.

Vi har jo den politik, at ulven ikke skal være, hvor der er mennesker. Det er klart, at ulven er i Danmark, men den skal ikke være her på en måde, hvor den skræmmer mennesker, og man ikke kan have husdyr.

Kronborg erkender dog, at de seneste to måneders regeringsforhandlinger har forhindret politisk handling. Når der dannes regering, lover han, at ulveproblemet vil blive taget op. Det er et løfte, avlerne har hørt før, og tålmodigheden er ved at slippe op.

Hvilke løsninger findes der på ulvekonflikten?

Problemet er kendt, og løsningerne er tilgængelige. Her er de mest omtalte muligheder for at håndtere ulvebestanden i Danmark.

• Reguleret jagt: Tillad jagt i bestemte perioder, ligesom med ræv og hjort. Det holder bestanden nede og genopretter ulvens skyhed over for mennesker.
• Ulvesikret hegn: Effektivt, men dyrt. Henning Urup har det ikke, og det er en investering, der rammer bundlinjen hårdt for mange avlere.
• Politisk handleplan: En national strategi, der afklarer, hvor ulven må færdes, og hvad der sker, når den krydser grænsen til beboede områder.

Det kræver politisk vilje at vælge. Og indtil videre har den vilje manglet på Christiansborg.

Kan danskerne lære at leve med ulven?

Det er det klassiske spørgsmål, som debatten altid ender i. Svaret afhænger af, hvem man spørger. Miljøbevægelsen siger ja. Avlerne siger nej. Realiteten er, at sameksistens kræver regulering, ikke passiv accept. Når ulven ruller sig på marken lige uden for hestefolden uden skyhed, er sameksistensen allerede brudt.

Henning Urup opsummerer dilemmaet præcist.

Ulven har været væk i 200 år, hvor ingen har efterspurgt den. Men nu er det som om, at når der så dukker en op, så er den uundværlig. Man kan spørge sig selv, behøver vi at have så mange ulve?

Det er et legitimt spørgsmål. Og det kræver et politisk svar, ikke en biologisk undskyldning.