Valgsvindel-skandale i København: Politikere tvunget til at stemme for mandat
Københavns Borgerrepræsentation stod torsdag aften i en juridisk tvangssituation, da medlemmerne mod deres vilje måtte stemme en suppleant ind for Frie Grønne, efter partileder Sikandar Siddique blev erklæret ikke-valgbar. Afgørelsen, der kom efter måneders sagsbehandling, har udløst krav om lovændringer og beskyldninger om, at partiet har profiteret på valgsvindel.
Den endelige afgørelse fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet slog fast, at Siddique ikke havde korrekt bopæl i København ved kommunalvalget. Kort efter blev suppleanten Asham Agha Nadeem enstemmigt stemt ind, hvilket betyder, at Frie Grønne beholder sit mandat i Borgerrepræsentationen.
Hvorfor var politikerne tvunget til at stemme for suppleanten?
Valgloven foreskriver, at når et medlem erklæres ikke-valgbar, skal suppleanten stemmes ind af byrådet. Først vurderede forvaltningen, at kritikerne kunne undlade at stemme, men en halv time før afstemningen ændrede forvaltningen juridisk vurdering. Ifølge overborgmester Sisse Marie Welling ville det være et lovbrud at stemme blankt eller imod indstillingen, og de medlemmer, der gjorde det, kunne blive medansvarlige for en ulovlig beslutning.
Dermed følte alle sig tvunget til at stemme for, selvom flere partier, herunder Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, oprindeligt ønskede at undlade at stemme som protest mod det, de anser for valgsvindel.
Det gør jo ondt dybt nede i ens demokratiske hjerte, at vi på den måde blev nødt til at nikke til valgsvindel, som det ret åbenlyst er i denne her sag, siger Kasper Stisen (S).
Hvad ligger bag beskyldningerne om valgsvindel?
Ekstra Bladet rejste under valgkampen tvivl om, hvorvidt Siddique reelt havde bopæl i København, da han stadig havde hus og familie i Herlev. Ministeriet fastslog i starten af september, at han ikke var korrekt registreret. Siddique trak over halvdelen af Frie Grønnes stemmer, hvilket fik flere partier til at mene, at partiet ikke ville have opnået mandatet uden ham.
Liberal Alliances Alexander Ryle udtrykte frustration: Vi mener ikke, at Frie Grønne ville have opnået deres mandat, hvis ikke det var, fordi Sikandar Siddique havde snydt med sin bopælsregistrering. Så på denne her måde ender det jo med, at Frie Grønne profiterer på at have snydt.
Sikandar Siddique afviser alle beskyldninger
Siddique selv afviser pure beskyldningerne om valgsvindel og understreger, at ingen myndighed har fundet, at han bevidst har fusket med sin adresse. Han henviser til, at ministeriet ikke betvivler, at han har haft en bopæl i København, men at de ikke mener, det var dokumenteret som hans primære bolig.
Politikerne og medierne skal simpelthen holde op med at viderebringe det sludder og spin. Intet sted i nogen afgørelse står der, at jeg skulle have snydt, svindlet eller fusket med min bopæl. Så der er ikke tale om valgsvindel, løgn eller snyd. Punktum, siger han.
Han afviser også, at mandatet er uretmæssigt skaffet, og påpeger, at vælgerne har valgt Frie Grønne, ikke kun ham personligt. Hvis politikerne mener, mandatet er udemokratisk, må de kræve nyvalg, siger han.
Krav om lovændring og serviceeftersyn af valgloven
Flere medlemmer af Borgerrepræsentationen opfordrer nu Folketinget til at se på reglerne. Kasper Stisen (S) påpeger et hul i valgsystemet, der gør det muligt at flytte adresse til et CPR-hotel kort før valget, stille en stor profil op og skaffe sit parti et mandat.
Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl har allerede spurgt indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) til sagen og kræver et serviceeftersyn af valgloven. Hun skriver: Jeg tror, at den ganske almindelige dansker har svært ved at forstå, at man skal have lov til at beholde et mandat, man har fået under falske forudsætninger.
Indenrigsministeriet er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse.
Hvad betyder sagen for demokratiet?
Sagen rejser centrale spørgsmål om valglovens håndhævelse og konsekvenserne af valgsvindel. Mens nogle politikere ser et akut behov for lovændringer, påpeger Siddique, at alle godkendte valget på tidspunktet. Uanset udfaldet har sagen sat fokus på, hvordan valgreglerne kan udnyttes, og om der er behov for stramninger for at beskytte demokratiets integritet.
For markedsliberale og borgerlige vælgere er sagen et eksempel på, hvordan bureaukratiske smuthuller kan underminere tilliden til valgsystemet. Løsningen ligger i klarere regler og hårdere konsekvenser for bevidst snyd, så demokratiet ikke mister troværdighed.