Den 28. april 1772 blev Johan Friedrich Struensee, livlæge og reelt magthaver under Christian 7., henrettet på Øster Fælled i København foran omkring 30.000 tilskuere. Bøddlen behøvede tre hug for at skille hovedet fra kroppen, og liget blev efterfølgende sprættet op og udstillet. Det er historien, som Ekstra Bladet genfortæller i podcastserien 'Mord i kongehuset' med historiker Simon Ankjærgaard.
Struensees fald er mere end en makaber anekdote. Det er et af de clearest eksempler i dansk historie på, hvordan magt og begær kan koste et menneske alt, og på hvordan en enevælde håndterede sine indre modstandere.
Hvem var Johan Friedrich Struensee?
Den tyskfødte Struensee kom til Danmark i 1768 som livlæge for Christian 7., der led af skizofreni. Han fik hurtigt en usædvanlig indflydelse over kongen, som ellers var svær at håndtere for omgivelserne.
Da Christian 7. var for syg til at regere, styrede Struensee reelt Danmark i en periode. Han indledte samtidig en affære med dronning Caroline Mathilde, og netop den forbindelse blev hans dødsdom. Anklagen lød på forholdet til dronningen og på magtmisbrug, og ved rettergangen blev han dømt til døden.
Henrettelsen skete ifølge historikere på direkte ordre fra Christian 7. selv. Symbolikken var gennemført: Højre hånd blev hugget af først, fordi man mente, at den havde begået udåden, og derefter led kroppen den samme skæbne.
Hvordan forløb henrettelsen på Øster Fælled?
Omkring 30.000 mennesker var mødt op for at overvære straffeeksekutionen, et enormt publikum målt på Københavns daværende befolkning. Men det, de fik at se, var mere brutalt end forventet.
'Han får ham ikke slået ihjel i første hug', forklarer Simon Ankjærgaard i podcasten. Først blev Struensees højre hånd hugget af, hvorefter han vred sig i smerter, mens bøddlen hug igen og igen. Først efter tre hug var hovedet skilt fra kroppen.
'Det første, vi oplever, det er jo et voldsomt blodtab, der dræner kroppen, men ikke hurtigt. Altså, det er helt modbydeligt, og jeg tror også, at det er der, at stemningen måske nok skifter lidt blandt de 30.000', siger Ankjærgaard.
Den totale ydmygelse
Henrettelsen sluttede ikke med døden. Liget blev sprættet op, og kropens kønsorgan blev ifølge Ankjærgaard ligeledes fjernet og vist til folket, fordi man mente, at Struensee havde begået udåd med det. Resterne blev udstillet, indtil der kun var knogler tilbage.
'Kilder beskriver, at da det hele er overstået, så er der ikke mange, der har lyst til at blive hængende til mere mjød og glaserede æbler. Så forlader man Øster Fælled forholdsvis meget i stilhed og måske rigtig mange blege ansigter', uddyber historikeren og tilføjer: 'Selv for den tid.'
Offentlige henrettelser som underholdning: En gammel og aktuel diskussion
Historien om Struensee rører ved et spørgsmål, der stadig er aktuelt: Hvad sker der, når statens håndhævelse af straf bliver til skuespil for massen? I 1772 var der ingen kameraer, men offentligheden fungerede som scene, og magthaverne brugte den bevidst til afskrækkelse.
Sammenligningen er ikke helt fjern fra i dag. Avisen Danmark har for nylig kritiseret, at amerikanske henrettelser risikerer at blive til underholdning på sociale medier, som børn og unge verden over kan følge. Debatten om, hvorviden den slags skal vises offentligt, er altså mere end 250 år gammel, men platformene har ændret sig.
Også den politiske tone omkring politisk vold er til debat. B.T. har refereret reaktionen fra Erika Kirk på venstreorienterede kommentatorer, der grinede af et politisk mord, hvilket hun kaldte 'mere end modbydeligt'.
Struensee-reformen: Arven efter livlægen
Struensee huskes ikke kun for sin død. I sine knap to år ved magten gennemførte han over 600 reformer, herunder ophævelse af censuren i 1770, en af de tidligste trykkefrihedsordener i Europa. Han forsøgte at modernisere Danmark i oplysningstidens ånd og skar bureaukrati og embedsadel ned.
For en liberal læser er der en klar pointe: Struensee faldt ikke primært på sine reformer, men på det personlige magtspil og affæren med dronningen. Hans fald viser samtidig, hvor farligt det var at udfordre det etablerede embedsaristokrati i enevældens Danmark. Efter hans død blev mange af hans reformer rullet tilbage, og Trykkefrihedsforordningen af 1773 indskrænkede den frihed, han havde indført.
Konsekvenserne for Caroline Mathilde
Struensee var ikke den eneste, der betalte prisen. Dronning Caroline Mathilde blev skilt fra Christian 7. og forvist til Celle i Hannover, hvor hun døde i 1775, blot 23 år gammel. Parrets søn, den senere Frederik 6., voksede op uden sin mor ved hoffet.
Affæren mellem Struensee og dronningen har siden inspireret bøeder, film og operaer, herunder den norske film 'En kongelig affære' fra 2012, og historien står som et af de mest dramatiske kapitler i det danske kongehus' historie.
FAQ
Hvorfor blev Struensee henrettet?
Struensee blev dømt for forholdet til dronning Caroline Mathilde og for magtmisbrug under sin tid som reelt regent. Han blev henrettet på Øster Fælled i København den 28. april 1772.
Hvor mange overværede henrettelsen?
Omtrent 30.000 danskere mødte op på Øster Fælled for at se henrettelsen af Struensee og hans med tiltalte Enevold Brandt.
Hvor mange reformer lavede Struensee?
Struensee stod bag over 600 dekreter og reformer i sin tid ved magten, herunder ophævelse af censuren i 1770.
Hvad skete der med dronning Caroline Mathilde?
Hun blev skilt fra Christian 7. og forvist til Celle i Tyskland, hvor hun døde i 1775 i en alder af 23 år.
