Cybertruslen mod Danmark er nu officielt 'høj': Sådan kan et angreb ramme dig

Trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark er hævet til 'høj'. Det betyder, at risikoen for angreb mod vandforsyning, elnet og finansielle systemer aldrig har været større. Men eksperter advarer mod Hollywood-skrækscenarier og peger i stedet på konkrete, håndterbare risici.

Den nye vurdering kommer fra Forsvarets Efterretningstjeneste og blev præsenteret på et pressemøde torsdag af forsvarsminister Jeppe Bruus (S), forsvarschef Michael Hyldgaard og chefen for FE, Thomas Ahrenkiel. Samtidig hævede Styrelsen for Samfundssikkerhed trusselsniveauet for destruktive cyberangreb til 'høj'.

Hvorfor er truslen steget?

Rusland er ifølge eksperterne særligt dygtig til at finde vej ind i digitale systemer, og Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Det gør os til et oplagt mål.

- Vores kritiske infrastruktur - såsom vandforsyning, elværker, finanssektoren, internetforbindelser og sundhedssystemet - er udsat for en trussel. Vi er meget afhængige af at kunne tilgå tingene digitalt, siger it-sikkerhedsekspert Peter Kruse.

Hvad kan et destruktivt cyberangreb konkret betyde?

Eksperterne nedtoner dog billedet af mørklagte byer og kaos i 'Die Hard 4'-stil. I stedet forventer de mindre, men alvorlige angreb mod sårbare punkter.

- Jeg ser ikke dommedagsscenariet foran mig ligesom i 'Die Hard', for vi er ikke så digitaliserede endnu, siger Peter Kruse.

Jacob Herbst, forperson for Cybersikkerhedsrådet, peger på vandværker som et realistisk mål. I slutningen af 2024 blev vandværket i Tureby-Alkestrup syd for Køge ramt, da hackere fik adgang til pumperne og fik dem til at køre på 100 procent. Resultatet var sprangne vandrør og 450 husstande uden vand i en periode.

- I princippet kunne man sagtens se, at hvis nogen kom ind i systemerne og rodede rundt med vandtrykket, ville der nok være mange gamle vandrør i København, der sprang. Det har ret stor samfundsmæssig påvirkning, og det er selvfølgelig en bekymring, siger Jacob Herbst.

Hvad har vi lært af tidligere hændelser?

Selvom der ikke har været tale om angreb, har flere tekniske nedbrud vist, hvor sårbare vi er. I november 2024 var TDC's netværk nede, og kunder kunne ikke foretage telefonopkald - heller ikke til 112. I sommeren 2025 ramte et nedbrud kortudbyderen Nets.

- Det viser lidt, hvor store konsekvenserne har været, hvis man lykkes med at komme ind de rigtige steder, siger Jacob Herbst.

Men sådanne erfaringer har også styrket beredskabet. Mange forretninger modtager nu offline kortbetalinger, og der er lavet backups og beredskabsplaner.

- Jeg synes, at vi har gjort meget i løbet af de seneste år, der løfter os op på et helt andet niveau end bare for tre år siden, siger Peter Kruse.

Hvad kan du selv gøre?

Peter Kruse opfordrer til, at man er på forkant og har 'nogle ting på plads derhjemme'. Selvom han ikke frygter, at vi mister adgang til el og vand, kan det gavne den enkelte at have fornødenheder til rådighed.

- Det kan godt gavne den enkelte at være sikker på, at man har enkelte fornødenheder til rådighed, hvis der skete noget i denne dur, siger han.

Samtidig advarer han om, at brugen af AI kan øge risikoen for cyberangreb i fremtiden.

Er Danmark bedre stillet end andre lande?

Jacob Herbst mener, at man ikke skal overdrive frygten.

- Selvom vi er et meget digitaliseret land, har vores sikkerhed og digitalisering fulgtes pænt ad. Når man kigger på sandsynlighed og sårbarhed, skiller Danmark sig ikke ud fra andre lande, siger han.

Med den nye trusselsvurdering er der dog ingen tvivl om, at cybertruslen er blevet en permanent del af den danske sikkerhedsdagsorden. Og at både myndigheder og borgere bør tage den alvorligt.