14.148 ulovlige opholdstilladelser kræver svar fra minister
Over en seksårig periode udstedte danske myndigheder 14.148 opholdstilladelser i strid med gældende lovgivning. Kravet om en bankgaranti på 80.000 kroner blev ignoreret, og ansøgere nøjedes med at dokumentere 40.000 kroner. Nu kræver Danmarksdemokraterne en fuld redegørelse fra den nye udlændinge- og integrationsminister, Morten Bødskov (S).
Hvad gik galt i sagsbehandlingen?
Problemet er enkelt og alvorligt. Loven foreskriver, at ansøgere skal stille en bankgaranti på 80.000 kroner. Myndighederne krævede i seks år blot dokumentation for det halve, altså 40.000 kroner. Forskellen udgør 40.000 kroner pr. sag, og med 14.148 sager taler vi om et samlet garanteret beløb, der burde have været sikret med op mod 1,13 milliarder kroner, som reelt ikke blev stillet.
Den tidligere minister, Rasmus Stoklund (S), kaldte sagen for en 'menneskelig fejl' og udtalte, at han ikke kunne 'gøre så meget ved det'. Han betegnede den samtidig som 'drønærgerlig'. Men forklaringen om en menneskelig fejl dækker dårligt over et administrativt svigt, der har strakt sig over seks år og omfattet over 14.000 sager.
Hvem kræver ansvar, og hvad vil de opnå?
Dennis Flydtkjær, udlændingeordfører for Danmarksdemokraterne, vil have Morten Bødskov til at redegøre for sagen og forklare, hvordan fejlen kunne fortsætte ubemærket i så mange år.
Der er nødt til at være nogen, der står til ansvar for, at den her fejl har kunnet fortsætte så længe. Selvfølgelig kan der ske fejl, men det her har stået på i mange år og handler om mange tusinde mennesker.
Flydtkjær understreger, at det til trods for skiftende ministre er Socialdemokratiet, der har siddet på ministerposten og dermed bærer ansvaret. Han vil have svar på, hvem der har ansvaret, og hvor langt oppe i systemet man har kendt til fejlen uden at reagere.
Hvad siger kritikerne fra andre partier?
Kritikken kommer ikke kun fra Danmarksdemokraterne. Tilbage i marts, da sagen blev afsløret, kom der skarp kritik fra flere partier.
Mikkel Bjørn, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti og formand for Indfødsretsudvalget, kaldte fejlen for et brud på magtens tredeling og på loven i øvrigt. Han krævede en kulegravning og gennemgang af alle tilladelserne.
Sandra Skalvig fra Liberal Alliance konfronterede Rasmus Stoklund i samråd, og Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne beskrev sagen som 'vanvittig grov'. Skaarup opnåede ikke genvalg, men nu samler partifællen Dennis Flydtkjær tråden op.
Hvilke løsninger er på tale?
Flydtkjær peger på to nødvendige skridt. Først skal omfanget af fejlen kortlægges præcist. Derefter skal de sager, hvor kravene ikke er opfyldt, genbehandles. Det er den eneste måde at genoprette retssikkerheden på.
Set med liberale øjne er sagen et klassisk eksempel på, hvordan bureaukratisk slendrian undergraver tilliden til det offentlige system. Når myndigheder i seks år administrerer loven forkert, svækkes incitamenterne for både samfund og ansøgere. Løsningen er ikke blot at finde syndebukke, men at sikre institutionelle mekanismer, der fanger og retter fejl hurtigt. Det kræver gennemsigtighed, tydelige ansvarsfordelelser og en kultur, hvor systemfejl bliver mødt med reform, ikke undskyldninger.
Kan de 14.148 tilladelser blive trukket tilbage?
Ja, i princippet kan opholdstilladelser, der er udstedt på et ulovligt grundlag, genbehandles og potentielt trækkes tilbage. Men det afhænger af en konkret vurdering af hver enkelt sag, og det politiske flertal for en sådan handling er ikke afklaret.
Hvorfor blev fejlen ikke opdaget tidligere?
Det er netet det spørgsmål, Dennis Flydtkjær vil have Morten Bødskov til at besvare. At et systematisk svigt kan stå på i seks år uden at blive fanget, rejser fundamentale spørgsmål om kvalitetskontrol og ledelsesansvar i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Hvem bærer det politiske ansvar?
Formelt bærer den siddende minister ansvaret for sit ministeriums handlinger. Rasmus Stoklund var minister, da fejlen opstod og fortsatte. Morten Bødskov er minister nu og skal forholde sig til konsekvenserne. Flydtkjær peger på, at Socialdemokratiet har haft ministerposten i hele perioden og dermed bærer det overordnede politiske ansvar.