Velkommen-kunder risikerer at miste deres penge: Professor advarer mod falsk håb

På papiret ser det ud til, at der er penge nok i det omstridte energiselskab Velkommen og dets datterselskaber. Men virkeligheden kan blive en anden. Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet advarer om, at kunderne står bagerst i køen, og at mange formentlig vil tabe penge.

Da Velkommen, Vedvarende, Nettopower og B.Energy i starten af juli anmodede om rekonstruktion, var det kulminationen på en længere periode med økonomisk uvejr. Flere medier har i årevis skrevet om utilfredse kunder, der blev opkrævet høje acontobeløb eller ikke fik penge retur.

I april røg flere af selskaberne i karantæne fra dele af energinettet, hvilket betød, at de i tre måneder ikke kunne hverve nye kunder. I slutningen af juni begærede Gældsstyrelsen selskaberne konkurs, ligesom netselskaberne Cerius og Radius gjorde det få dage senere.

I stedet for en konkurs blev advokat Flemming Jensen indsat som rekonstruktør. Hans opgave var at finde en vej ud af moradset. Først ville han sikre selskabernes overlevelse, men allerede efter en uge ændrede piben sig: Nu var formålet at sælge virksomhederne og derefter afslutte med en konkurs.

Problemerne skyldes ifølge advokaten midlertidige likviditetsproblemer.

42 millioner i plus – men kun på papiret

Kigger man på selskabernes aktiver og passiver, overstiger værdien af aktiverne gælden med næsten 42 millioner kroner. Det viser en gennemgang af dokumenter indsendt til Sø- og Handelsretten. Men der er tale om en foreløbig vurdering, og rekonstruktøren har ikke efterprøvet beløbene.

Professor Per Nikolaj Bukh forklarer, at beløbet er en regnskabsmæssig værdi, ikke en salgsværdi. For eksempel har Velkommen bogført rettigheder energi for over 91 millioner kroner. Det dækker over værdien af energiaftaler med kunder, men det er ikke, hvad aftalerne kan sælges for.

Hvem vil købe sure kunder? Det spørgsmål stiller professoren retorisk. Mange kunder er sure over situationen, og det trækker værdien ned. Samtidig ved alle potentielle købere, at Velkommen skal sælge, hvilket svækker forhandlingspositionen.

Kunderne står bagerst i køen

Pengene i Velkommen-selskaberne fordeles efter en rangorden fastsat i lovgivningen. Advokaten får først penge for sit arbejde. Dernæst går der penge til lønmodtagere og til Kompas Bank, der har pant for 30 millioner kroner.

Allerbagerst står de simple kreditorer, herunder kunder, der har penge til gode. Det betyder, at almindelige mennesker står relativt dårligt, forklarer advokat Morten Bjerregaard fra Bjerregaard Advokatfirma.

Per Nikolaj Bukh advarer mod at satse på en konkurs i stedet for rekonstruktion. Han sammenligner det med en købmandsbutik: Man kan lukke dørene og slukke lyset, eller man kan skynde sig at lave et udsalg, før frostvarerne tør op. Måske får man ikke alle penge tilbage, men det er bedre end slet ikke at få noget.

Hele humlen er, at nogen nok bliver nødt til at indse, at de kommer til at tabe penge. Hvis ingen vil acceptere det, kommer alle til at tabe en masse penge, siger professoren.

Hvad betyder det for kunderne?

For kunder og tidligere kunder i energiselskaberne er det vigtigt at anmelde deres krav. Selvom der ikke forventes at være penge nok til alle, er det eneste sikre måde at få en chance for at få noget tilbage.

Rekonstruktionen kan ende i en løsning, hvor nogle får hele eller dele af deres tilgodehavende tilbage, mens andre slet ikke ser en krone. Men det samlede samfundstab bliver mindre, og det kommer indirekte til gavn, understreger Morten Bjerregaard.

I slutningen af juli afholdes et fordringshavermøde ved Sø- og Handelsretten. Her kan alle, der har anmeldt et krav, give deres syn på rekonstruktørens fremgangsmåde. Hvis et flertal siger nej, kan det ende med en konkurs.

For kunderne gælder det om at være realistiske. Nogen bliver nødt til at indse, at de kommer til at tabe penge. Det er den barske virkelighed i en rekonstruktion.