Togkaos rammer tusindvis: Forældet infrastruktur koster
Søndag stod tusindvis af danskere fast. En 600 meter lang køreledning mellem Sorø og Slagelse viklede sig ind i tre strømaftagere og lammede trafikken. Det er det tredje lignende uheld på kort tid, og kritikken mod DSB og Banedanmark vokser. Nu kræver passagererne handling, og data viser, at vi står over for et strukturelt problem, som kræver markedsorienterede og teknologiske løsninger frem for blot statlige advarsler.
Et sårbart monopol med ældede linjer
En jernbane er kun så stærk som sit svageste led. I dette tilfælde er det den strømførende køreledning. Civilingeniør og jernbanekender Tommy O. Jensen peger på en åbenlys udfordring. De første køreledningsanlæg blev rejst for snart 40 år siden, og levetiden er muligvis udbrugt. Det er et klassisk problem ved statsdrevet infrastruktur, hvor incitamenterne til forebyggende vedligeholdelse ofte er svagere end i privatejede systemer.
De første køreledningsanlæg kom op for snart 40 år siden, og man må spørge, om deres levetid er ved at være opbrugt, eller om risikoen for fejl er blevet større. Det er klart et opmærksomhedspunkt, siger Tommy O. Jensen.
DTU-lektor Stephen S. Harrod påpeger desuden en kritisk flaskehals. Strækningen over Sjælland og Fyn er voldsomt presset døgnet rundt af både passager- og godstog. Der mangler simpelthen alternativer, hvilket gør det statsejede net ekstremt skrøbeligt over for selv små fejl. Når én forsinkelse opstår, hober de sig hurtigt op.
Teknologiske løsninger frem for bureaukrati
Når et tog bremser for sent, kan det trække 400 til 500 meter køreledning ned. Banedanmarks tekniske direktør, Claus Hincke, estimerer fem til syv hændelser årligt, men erkender, at den seneste tids hobning er unormal. Mens den nytiltrådte minister, Signe Munk (SF), beder om orienteringer og bureaukratiske redegørelser, foretrækker Fakta Nu de konkrete, teknologiske løsninger.
Banedanmark og DSB tester nu kameraer på togene for at fange små fejl, inden de bliver til store nedbrud. DSB har desuden implementeret systemet Panto Inspect, som virker præventivt ved at opdage potentielle fejl tidligt. I England har man med succes brugt et lignende system kaldet Pandas, der slår alarm ved uregelmæssigheder. Det er innovation og data, der skal redde driften, ikke flere papirer fra ministeriet.
1150 kilometer ny jernbane og 3000 erstatningssøgende
De seneste år er hovedstrækningerne over Sjælland, Fyn og ned mod Padborg blevet elektrificeret. De næste år venter 1150 kilometer ny elektrificeret jernbane i Jylland og på Falster. Hvis ikke forholdet mellem tog og køreledning løses effektivt, venter der flere store regninger og forsinkelser.
Indtil videre har cirka 3000 kunder søgt om kompensation for søndagens kaos. DSB lover forbedringer og informerer om, at togene nu er udstyret med nødkit med vand, især nu hvor sommeren nærmer sig. Men vandflasker løser ikke det strukturelle problem. Det gør konkurrence, innovation og konsekvent vedligeholdelse.