Svensk valg på vippen: 176 mandater skiller fløjene ad
Det svenske Riksdagsvalg er så tæt, at et par tusinde stemmer kan afgøre magtbalancen. Mandag morgen har den rødgrønne fløj et mikroskopisk flertal på 176 mandater mod 174 til oppositionen, men der mangler stadig at blive talt stemmer fra svenskere i udlandet og sent indgivne forhåndsstemmer. Det endelige resultat ventes først næste weekend.
Med 94 procent af stemmerne optalt står Socialdemokraterna til et historisk dårligt valg med et fald på mere end to procentpoint. Partiet er dog fortsat Sveriges største, og Magdalena Andersson kan meget vel ende med at snuppe statsministerposten fra Ulf Kristersson. På den anden fløj går Sverigedemokraterna tilbage for første gang siden 2010, og drømmen om regeringsdeltagelse synes at smuldre.
Hvordan kan 176 mandater blive til et flertal?
I Sverige kræver et flertal i Riksdagen 175 mandater. Den rødgrønne blok, der spænder fra Vänsterpartiet til Centerpartiet, står lige nu til 176 mandater. Men det tal kan ændre sig, når de resterende stemmer tælles op onsdag.
Tallene er dog ikke uden interne spændinger. Centerpartiet ønsker en regering, der ligner den danske model, hvor Vänsterpartiet holdes ude. Vänsterpartiet ser omvendt ud til at få et godt valg og trækker vælgere fra Socialdemokraterna. Et rødgrønt flertal betyder derfor ikke automatisk, at en ny regering kan dannes.
Hvorfor går Sverigedemokraterna tilbage?
Sverigedemokraterna (SD) står til et fald på tre procentpoint sammenlignet med valget i 2022. Det er første gang siden 2010, at partiet går tilbage ved et valg, og partiet mister samtidig sin position som landets næststørste parti.
Selv i højborgen Skåne taber SD terræn. I Malmø Kommune er tilbagegangen på 3,2 procentpoint, altså større end på landsplan. Partiformand Jimmie Åkesson undgik valgnatten kameraerne og nægtede at svare på spørgsmål, efter at Liberalernas nye formand, Simona Mohamsson, ellers havde givet tommel op til, at SD kunne indgå i en blå regering.
Hvad er onsdagsräkning, og hvorfor er den afgørende?
Ved svenske valg tælles stemmer fra svenskere i udlandet og sent indgivne forhåndsstemmer altid op om onsdagen. Det kaldes 'onsdagsräkning'. Traditionelt har disse stemmer ikke haft stor betydning, men med et så tæt resultat kan de blive udslagsgivende.
Svenske kommentatorer peger blandt andet på 'SD Thailand', en større gruppe svenskere bosat i Thailand, der ventes at stemme på Sverigedemokraterna. Selv få hundrede stemmer kan i princippet vælte flertallet.
Hvornår får Sverige en ny statsminister?
Det endelige resultat forventes først at være på plads næste weekend. En ny statsminister udpeges tidligst den 29. september, hvorefter Riksdagen skal stemme om vedkommende. Får kandidaten ikke halvdelen af stemmerne, indstilles en ny kandidat, og processen fortsætter, indtil et flertal kan samles.
Uanset udfaldet tegner der sig et komplekst forhandlingsbillede. Med et næsten dødt løb mellem blokkene bliver de kommende uger afgørende for, hvem der skal lede Sverige de næste fire år.
Hvad betyder det danske valg for sammenligningen?
Ligesom i Danmark oplever Socialdemokraterna tilbagegang, hvilket understreger en bredere europæisk tendens. De traditionelle socialdemokratiske partier mister vælgere til både venstrefløjen og højrefløjen, og magten bliver i stigende grad afhængig af små partiers opbakning.
For markedsliberale iagttagere er det værd at bemærke, at den svenske model med mindretalsregeringer og krydsende flertal skaber politisk usikkerhed, men også åbner for pragmatiske løsninger på tværs af blokke.
Fakta Nu følger udviklingen i Sverige tæt og opdaterer, når onsdagsräkningen er færdig.