Oversvømmelser koster husejere dyrt: Her er løsningen, der virker

Bente Stubbæk og hendes mand har haft vand i kælderen 12 gange på tre år. Deres villa i Sakskøbing på Lolland ligger lavt, tæt på fjorden, og hver gang skybrud eller stormflod rammer, fosser regn- og kloakvand ind. Kommunen har brugt 40 millioner kroner på en sluse, som ikke hjælper dem. Men en ny løsning er på vej: et forsinkelsesbassin, der skal lede vandet væk fra boligerne.

Hvorfor bliver kælderen oversvømmet igen og igen?

Guldborgsund Kommune topper en kedelig statistik fra Forsikring & Pension (F&P). I perioden 2023 til midten af 2025 har området haft flest skybrudsskader per tusinde indbyggere i Danmark. Bente Stubbæks villa ligger i et lavtliggende område, hvor vand fra oplandet samler sig. Samtidig ligger den tæt på Sakskøbing Fjord, som stiger ved voldsomt vejr. Resultatet: op til 15 centimeter vand i kælderen, ofte med kloakvand, som er både ulækkert og farligt.

Pensionisten forklarer, at hun og manden ligger vågne om natten, når vejrudsigten varsler regn. De har stået op klokken et, to og tre for at skovle vand ud. Det virker idiotisk, siger hun, men de er nødt til det. Huset er svært at sælge, fordi salgsopstillingen kræver, at de oplyser om risikoen for oversvømmelser.

Hvad har kommunen gjort indtil nu?

Guldborgsund Kommune opførte i 2025 en sluse til 40 millioner kroner. Prisen var dobbelt så høj som de 20 millioner, der var budgetteret. Kommunen og staten betaler fem millioner kroner hver, mens beboerne tæt på fjorden skal betale resten over 25 år. For Bente Stubbæk og hendes mand betyder det en årlig regning på 8456 kroner for en sluse, de ikke mener gavner dem. Vandet i kælderen kommer nemlig fra regn og kloak, ikke fra fjorden.

Ole Bronné Sørensen, medlem af Teknik-, Natur & Miljøudvalget for Socialdemokratiet i Guldborgsund Kommune, erkender, at problemet primært er regn- og kloakvand. Han forklarer, at betalingen for slusen er baseret på, hvem der får mest glæde af den – altså beboerne.

Hvad er løsningen for oversvømmede husejere?

Kommunen har planer om at anlægge et forsinkelsesbassin. Det skal lede regnvand væk fra boligerne og ind i store bassiner eller forsinkelsesdepoter. Vandet bliver der, indtil presset på åløbene er aftaget. Det skulle forhindre oversvømmelser hos Bente Stubbæk og andre beboere i lavtliggende områder.

Løsningen er databaseret og målrettet: I stedet for at bygge dyre sluser, der ikke løser det reelle problem, investerer kommunen i infrastruktur, der håndterer regnvand direkte. Det er en mere effektiv og økonomisk fornuftig tilgang, der kan reducere antallet af skader og de tilhørende forsikringsudgifter.

Hvad koster oversvømmelser for samfundet?

Skybrudsskader koster både husejere og forsikringsselskaber dyrt. Ifølge F&P er Guldborgsund Kommune hårdest ramt i Danmark. For Bente Stubbæk handler det ikke kun om penge, men om tryghed. Hun og hendes mand har sat ben under reolerne for at beskytte deres ting, men det er en midlertidig løsning. De overvejer at sælge huset, men risikoen for oversvømmelser gør det næsten umuligt.

Kommunens nye bassinprojekt er et skridt i den rigtige retning. Det viser, at der findes praktiske, tekniske løsninger, der kan beskytte boliger og mindske de økonomiske tab. For Bente Stubbæk er håbet, at bassinet kommer hurtigt, så hun kan sove trygt om natten.

Ofte stillede spørgsmål om oversvømmelser i lavtliggende områder

Hvorfor rammer oversvømmelser især lavtliggende områder?

Lavtliggende områder fungerer som naturlige opsamlingssteder for regnvand. Når skybrud rammer, løber vandet fra højere terræn ned mod disse områder, hvilket øger risikoen for oversvømmelser. Kombineret med høj grundvandsstand og nærhed til fjorde eller åer bliver problemet værre.

Hvad er et forsinkelsesbassin, og hvordan virker det?

Et forsinkelsesbassin er et anlæg, der midlertidigt opbevarer regnvand under kraftige regnskyl. Vandet ledes ind i bassinet, hvor det holdes, indtil trykket på kloaksystemet og åløbene er aftaget. Derefter slippes det langsomt ud. Det forhindrer, at vandet ender i kældre og på veje.

Kan husejere selv gøre noget for at beskytte sig?

Ja, der er flere tiltag: Installer en tilbageløbsventil på kloakken for at forhindre kloakvand i at trænge ind. Sørg for, at terræn omkring huset hælder væk fra fundamentet. Overvej at etablere en drænrende eller en regnvandstønde. Men for områder med gentagne oversvømmelser er kommunale løsninger ofte nødvendige.

Hvem betaler for klimatilpasning i Danmark?

Finansieringen af klimatilpasning er delt mellem stat, kommune og borgere. I Bente Stubbæks tilfælde betaler kommunen og staten fem millioner kroner hver til slusen, mens beboerne betaler resten over 25 år. For forsinkelsesbassiner kan finansieringen variere, men ofte indgår de i kommunens klimatilpasningsplaner, som kan støttes af statslige puljer.

Foto: Ekstra Bladet