Funflation: Danskerne bruger rekordmange penge på oplevelser

Danskerne bruger i stigende grad deres penge på koncerter, hobbyer og hotelophold frem for på nye ting. Tendensen er så markant, at økonomer har døbt fænomenet ”funflation” – en sammentrækning af det engelske ord for sjov, ”fun”, og inflation. Fænomenet er nu så udbredt, at det kan aflæses direkte i forbrugsstatistikkerne.

Ifølge en ny rapport fra Nordea, Forbrugsbarometeret, er danskernes forbrug til kulturaktiviteter i uge 37 i år 26 procent højere end samme uge sidste år. Forbruget til hobbyer er steget med 30 procent i samme periode. Tallene viser en klar tendens: Vi vil hellere have oplevelser end ejendele.

Hvad er funflation?

Funflation er et begreb opfundet af Bank of America, en af verdens største banker. Det dækker over et paradoks: Selvom priserne på populære fritidsaktiviteter stiger, er forbrugerne villige til at bruge flere og flere penge på dem. Det er en modsætning til traditionel inflation, hvor højere priser typisk får forbruget til at falde.

Cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, forklarer tendensen sådan:

”Vi ser, at folk gerne vil bruge penge på fritidsaktiviteter, på deres hobbyer, og så vil de rigtig gerne have nogle oplevelser.”

Hvorfor bruger vi flere penge på oplevelser?

Corona-nedlukningerne ændrede danskernes forbrugsmønster markant. Under nedlukningen brugte vi flere penge på byggematerialer, større haver og onlineindkøb. Men da restriktionerne blev løftet, skete der et skred: Vi begyndte at prioritere fællesskab og nære oplevelser.

Helge Pedersen peger på, at vi i dag søger mod det nære og fællesskabet. Det afspejler sig i tallene: Hotelovernatninger i Danmark er steget markant, og events som VM i håndbold og koncerter med Ed Sheeran har trukket forbruget op.

Hvad betyder funflation for økonomien?

Funflation har ikke kun betydning for den enkelte forbruger, men også for hele økonomien. Da Beyoncé gav koncert i Stockholm i 2023, medførte det så meget ekstraforbrug, at Danske Bank vurderede, at det direkte påvirkede den svenske inflation.

Bank of America peger desuden på, at stigende brændstofpriser som følge af uroen i Mellemøsten kan have fået flere til at droppe udenlandsrejser. De penge, der ville være brugt på flybilletter og ferie, bliver i stedet brugt på lokale oplevelser. Den dynamik kan også være på spil hos danske forbrugere, vurderer Helge Pedersen.

Hvad betyder funflation for fremtiden?

Den stigende tendens mod oplevelsesøkonomi ser ud til at være stabil. Helge Pedersen bemærker, at forbruget til hobbyer er en vedvarende tendens, mens kulturtrenden i højere grad er drevet af events. Det betyder, at udsving kan forekomme, men at den overordnede retning er klar: Danskerne vil have flere oplevelser.

For økonomer og investorer er funflation et vigtigt signal. Det viser, at forbrugerne prioriterer services og oplevelser over varer, hvilket kan have betydning for, hvilke sektorer der vokser i fremtiden.

Ofte stillede spørgsmål om funflation

Hvad er funflation?

Funflation er et begreb, der beskriver forbrugeres villighed til at bruge flere penge på oplevelser og fritidsaktiviteter, selv når priserne stiger.

Hvorfor er funflation steget efter corona?

Efter nedlukningerne har forbrugerne ændret prioriteter og søger i højere grad fællesskab og nære oplevelser frem for materielle goder.

Hvordan påvirker funflation økonomien?

Funflation kan påvirke inflationen og væksten i servicesektoren, som det sås med Beyoncé-koncerten i Stockholm, der påvirkede svensk inflation.