Folkekirken forbereder sig på 20 faldne om dagen: Præster skal undervises i krigsberedskab

I tilfælde af en storkrig i Baltikum kan Danmark se op mod 20 faldne soldater på en enkelt dag. Det vurderer chefen for Hærens feltpræster, Thomas H. Beck, som nu har taget initiativ til at uddanne landets sognepræster i at håndtere et langt større antal dødsfald end under Afghanistan-krigen.

Under de blodigste år i Afghanistan faldt der op til to danske soldater om dagen. Men med truslen fra Rusland og en mulig militær konfrontation i Baltikum, hvor danske tropper er udsendt, skal Folkekirken ifølge Beck kunne håndtere op mod ti gange så mange tab.

”I tilfælde af en storkrig kan jeg sagtens forestille mig, at vi kommer op på 10-20 faldne på de værst tænkelige dage. Det er vigtigt, at vi er forberedt på at håndtere den situation,” siger hærprovst Thomas H. Beck i et interview med TV 2.

Initiativet, der går under navnet ’Folkekirke og Forsvar’, betyder, at feltpræster fra januar skal undervise alle landets sognepræster i militære traditioner, herunder dødsbudskaber og begravelsesritualer for soldater.

Hvorfor er der behov for flere præster?

Ifølge Thomas H. Beck vil feltpræsterne ikke kunne klare opgaven alene, hvis tabstallene bliver så høje. Derfor skal de godt 2.000 sognepræster i Danmark klædes på til at tage imod faldne soldater og forestå militære begravelser.

”Belært af erfaringerne fra krigen i Ukraine, kan vi i fremtiden komme til at stå over for langt større tabstal. Og så vil der være brug for, at også landets øvrige præster kan tage imod faldne soldater og forestå en militær begravelse,” siger han.

Tabstallene gælder kun ved en militær konfrontation i udlandet. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der ”på nuværende tidspunkt ikke er en trussel om et regulært militært angreb mod Kongeriget Danmark”.

Hvad indeholder undervisningen?

Kurset i militære traditioner skal give sognepræsterne indblik i Forsvaret, den militære kultur og det at være uniformeret personel. Derudover skal de lære at udbringe dødsbudskaber til pårørende og kende traditionerne ved soldaterbegravelser, herunder særlige ritualer for placering af Dannebrog, faner, hovedbeklædning, sabel og fløjlspude til medaljer.

Men ikke alle præster er lige begejstrede. Peter Friis fra Flintholm Kirke, som er med i netværket Kirkefolk for fred, er skeptisk over for at blive en del af Forsvarets oprustning.

”Jeg har nogle forbehold ved at bruge kirken til at hylde Forsvaret, og jeg kommer aldrig til at sige, at han eller hun døde for sit land,” siger Peter Friis og tilføjer:

”Jeg synes ikke, at kirken skal opmuntre unge til at gå i krig, og jeg mener ikke, at kristendommen skal spændes for en krigsmaskine.”

Hvorfor er det opsigtsvækkende at tale om tabstal?

Normalt bliver der i Danmark ikke talt højt om mulige tabstal i tilfælde af krig. Forsvaret arbejder med den type scenarier, men de holdes hemmelige både af hensyn til den militære planlægning og for ikke at opskræmme befolkningen.

Derfor er det usædvanligt, når Thomas H. Beck sætter tal på med op mod 10-20 faldne om dagen, selvom han understreger, at det er et estimat og ikke en officiel vurdering.

”Jo, der er en risiko for at skræmme folk. Men man skal jo også være realistisk i forhold til at tale åbent om tingene. Vi lever jo i et veloplyst samfund,” siger han og fortsætter:

”Mon ikke de fleste kan håndtere det og se realismen i, at når vi opbygger Forsvaret og sender soldater på mission ved NATO’s østlige flanke, så hører det her med.”

Flere militære kilder beskriver 10-20 faldne som et konservativt estimat i tilfælde af krig i Baltikum, hvor forventningen er, at Danmark vil sende endnu flere soldater til området.

Hvad kan Danmark lære af Sverige?

I Sverige er der tradition for at tale langt mere åbent om tabstal. Tidligere på året deltog to danske feltpræster i en militærøvelse med 500 dræbte soldater, hvor man blandt andet øvede sig i at lægge store grupper faldne i ligposer.

”Vi har meget at lære af både svenskerne og finnerne, når det handler om større øvelser,” siger Thomas H. Beck.

Han understreger, at øvelsen handlede om at sikre en etisk forsvarlig behandling af mange dræbte, ”så de ikke bare ender i dynger af lig”.

”Det påvirker jo en soldat moralsk, hvis man ser sin dræbte kammerat blive læsset på en lastbil sammen med alt muligt andet affald. Så vi skal selvfølgelig håndtere det her på den mest respektfulde måde og lave fælles retningslinjer i NATO,” siger han.

På Gotland har kirken nødprocedurer for begravelse af op mod 3.000 dræbte, svarende til 5 procent af befolkningen. Stiftsprovst Bimbi Ollberg fortæller, at de alene på kirkegården i Visby er forberedt på at begrave 1.500 i midlertidige grave.

”Her på Gotland er vi nabo til Rusland, og folk accepterer risikoen for krig. Derfor forbereder vi os på, at hele samfundet med hjælp fra kirken skal fungere i tilfælde af krig,” siger han.

Thomas H. Beck har selv været udsendt med Forsvaret adskillige gange til Afghanistan, hvor der på det hårdest ramte hold var fem dræbte danskere. Han erkender, at det er en svær øvelse at se ind i endnu værre scenarier, men understreger, at forberedelse er nødvendig for at kunne håndtere en krise med værdighed.