Togpersonalet i danske tog bliver skældt ud, skubbet og i værste fald spyttet på af frustrerede passagerer. Det fortæller Dansk Jernbaneforbund i oktober 2026 efter et år med masser af forsinkelser og aflysninger.
Formand Preben Rasmussen beskriver situationen for frontpersonalet som skrækkelig, og DSB kalder udviklingen uacceptabel. Ifølge nyheder.tv2.dk er det især togførerne, der mærker de rejsendes vrede, mens lokomotivførerne i højere grad går fri, fordi de sjældent har direkte kontakt med passagererne.
frustrationernes pris
»Situationen for togpersonalet er skrækkelig. Med alle de forsinkelser, der er, så har folk ikke den store tålmodighed. De bliver sure, og det går ud over frontpersonalet,« siger Preben Rasmussen til TV 2.
Han forklarer, at frustrationerne typisk lander hos den nærmeste uniform. Medarbejderne fortæller om skæld ud, skub og i enkelte tilfælde spyt. Forbundet opfordrer altid ansatte, der udsættes for fysisk overgreb, til at anmelde det som arbejdsskade, men har ikke det fulde overblik over, hvor mange sager der reelt bliver anmeldt.
DSB's kommunikationschef Niels-Otto Fisker kalder adfærden uacceptabel i et skriftligt svar til TV 2.
»Desværre er det en adfærd, vi ser andre steder i samfundet, for eksempel over for skraldemænd eller butikspersonale. Vi har et fælles ansvar, og derfor har vi også sat fokus på måden, vi taler til hinanden på i toget i vores kampagne 'Sammen om en god rejse',« lyder det fra Niels-Otto Fisker.
Færre passagerer og flere bussæt
Presbetningen på personalet kommer efter et år med omfattende problemer på skinnerne. TV 2 kunne fredag fortælle, at DSB har haft hundredtusinder færre passagerer i 2026 end året før, og flere rejsende har valgt busserne frem for toget. Punktligheden er styrtdykket, og busserne vokser, som vi tidligere har dækket her på Fakta Nu.
Problemerne er ikke kortvarige. DSB's administrerende direktør Flemming Jensen fortæller til TV 2, at 2027 byder på ekstraordinært mange store sporarbejder med mindre kapacitet som konsekvens.
»I 2027 bliver der ekstraordinært mange store sporarbejder på jernbanen, hvor der vil være mindre kapacitet,« siger Flemming Jensen.
Manglende frontpersonale øger kaosset
Ifølge Preben Rasmussen er manglen på frontpersonale en central del af problemet. Han estimerer, at der mangler mellem fem og ti procent af de medarbejdere, der arbejder i togene og på perronerne.
»Hvis du ikke har nogen på perronerne og nogle flere i togene, så bliver folk sure, når der opstår kaos. Hvis man er flere i togene, kan man hjælpe hinanden,« siger han.
Han peger på, at flere ansatte på stationerne ville give både bedre information til passagererne og bedre tryghed for medarbejderne, når et tog pludselig skal tømmes og passagererne guides over i togbusser.
»Jeg tror godt, at folk kan acceptere ting, hvis de får nok information, men det kræver, at frontpersonalet er trænet i det, og at de er nok. Og der halter planlægningen hos DSB,« siger Preben Rasmussen.
Nyt planlægningssystem skaber fortsat problemer
Sideløbende kæmper de ansatte med et nyt planlægningssystem, som tidligere har fået kritik i medierne. Niels-Otto Fisker erkender, at der har været udfordringer med det nye planlægnings- og driftsafviklingssystem gennem året.
»I et godt samarbejde med de faglige organisationer er de mest uhensigtsmæssige problemer blevet fjernet, men det er ikke alle udfordringer, der er løst. Det arbejder vi videre med i fællesskab,« siger han.
Trivslen blandt de ansatte mærker konsekvenserne. Preben Rasmussen fortæller, at forbundet får henvendelser fra medarbejdere, der græder.
»Der er ingen tvivl om, at det er en hård tid. Vi får henvendelser fra folk, der græder. Bægeret bliver fyldt, og det oplever vi er en stigende tendens,« siger han.
Togbuschauffører oplever samme frustration
Når togene ikke kan køre, rykker togbusserne ud, og her er lunden også kort hos passagererne. Thomas Wandahl, administrerende direktør i Vikingbus, fortæller til TV 2 om chauffører, der frygter at køre den første bus, når et tog aflyses.
»Mange oplever frustrerede kunder. Chaufførerne frygter at køre den første bus, fordi alle vil med den. Det kan skabe nogle uheldige situationer med massen og skubben. Det bliver ofte højlydt,« siger han.
Chaufførerne oplever kun de negative reaktioner, når togbusserne indsættes akut, ikke når de er planlagte. Alligevel er det ubehageligt for medarbejdere, der i forvejen strækker sig for at hjælpe.
»De føler, at de smider alt, hvad de har i hænderne for at køre togbus. De bliver super skuffede over, at de så skal svines til af kunderne. Det er vores opgave at hjælpe til, men så kan man da i det mindste blive behandlet ordentligt,« siger Thomas Wandahl.
DSB opretter liveblog som svar
DSB har som en del af løsningen oprettet en liveblog, hvor rejsende hurtigt kan få overblik over akutte hændelser og råd til den videre rejse. Selskabet har desuden fuldt fokus på at få ekstra personale ud på de berørte stationer, når noget går galt.
»Der vil altid være et element af kaos ved uforudsete hændelser, som når for eksempel en nedreven køreledning gør, at togene ikke kan køre,« lyder det fra Niels-Otto Fisker.
Spørgsmålet er, om information og ekstra personale er nok, når kapaciteten på skinnerne bliver yderligere presset af de store sporarbejder i 2027. Politikere kræver allerede handling mod togkaosset, og med passagertal, der styrtdykker, står DSB over for en opgave, der rækker langt ud over kampagner om god opførsel.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor bliver DSB-personalet skældt ud og spyttet på?
De mange forsinkelser og aflysninger på de danske jernbaner skaber frustration hos passagererne, og den vrede rettes ofte mod frontpersonalet, især togførerne, fordi de er de nærmeste repræsentanter for selskabet.
Hvad gør DSB for at afhjælpe problemet?
DSB kalder adfærden uacceptabel og har oprettet en liveblog med hurtig information samt sat ekstra fokus på at sende personale ud på berørte stationer ved akutte hændelser.
Hvor mange frontpersonale mangler DSB?
Preben Rasmussen fra Dansk Jernbaneforbund estimerer, at der mangler mellem fem og ti procent af frontpersonalet i togene og på perronerne, men han kan ikke oplyse et præcist tal.
Vedvarer togproblemerne i 2027?
Ja. Ifølge DSB's direktør Flemming Jensen bliver der ekstraordinært mange store sporarbejder på jernbanen i 2027, hvilket betyder mindre kapacitet.