Serie A uden italienske VM-spillere for første gang i 96 år

For første gang siden 1930-31-sæsonen er der ikke en eneste italiener med VM-erfaring i Italiens bedste fodboldrække, Serie A. Det sker, efter at Italien missede sit tredje VM i træk, da holdet tabte playoff-finalen til Bosnien-Hercegovina i marts. Dermed står den stolte firefoldige verdensmester uden repræsentanter ved VM i 2026, og klubbene i Serie A har nu nul italienske spillere, der har prøvet kræfter med verdens største fodboldturnering.

Italien var senest med ved VM i 2014, og flere af spillerne fra dengang er stadig aktive. Marco Verratti, Lorenzo Insigne og Mario Balotelli er blandt dem, men ingen af dem spiller i Serie A i denne sæson. Balotelli er eksempelvis i Al-Ittifaq FC i De Forenede Arabiske Emiraters næstbedste række.

Hvor mange VM-spillere er der i Serie A?

Der er stadig masser af VM-spillere i Serie A, men de kommer fra andre lande. Mike Maignan i Milan, Scott McTominay i Napoli, Charles De Ketelaere i Atalanta og Lautaro Martínez i Inter er blot nogle af de udenlandske profiler med VM-erfaring. Men ingen italienere.

Sportsavisen La Gazzetta dello Sport er ikke i tvivl:

Serie A bliver fattigere og fattigere: Ingen italiener har nogensinde spillet et minut ved VM.

Hvad siger de italienske fodboldprofiler?

Gianluigi Buffon, tidligere landsholdsmålmand, gav i et interview med The Guardian efter playoff-nederlaget et opsigtsvækkende billede af situationen:

Hvis man i 2014 havde fortalt mig, at Italien ville misse tre VM i træk, ville jeg snarere have troet på, at jeg ville se tusind rumvæsener.

Han understregede, at problemet ikke forsvinder af sig selv:

Hvis man benægter, at der er et problem, vil problemet blive ved med at være der.

Buffon pegede på, at der stadig er mange gode italienske spillere, men at man mangler de ekstraordinære kreative talenter som Roberto Baggio, Alessandro Del Piero og Francesco Totti, der tidligere dominerede på den helt store scene.

Hvad er årsagen til Italiens VM-krise?

Fodboldforbundets præsident, Gabriele Gravina, var endnu mere bidsk i sin kritik i april. Han sagde til avisen Corriere della Sera:

Nu har vi sat et projekt i gang med børnene for igen at sætte de tekniske færdigheder i centrum. Sandheden er, at det er svært at arbejde for den fælles interesse. Fødekæden for italienske talenter bliver ikke udviklet fuldt ud, fordi klubberne - som er private virksomheder - forfølger deres egne interesser.

Gravina forklarede, at klubberne ikke mener, at den tid og det arbejde, der skal til for at få et ungt talent til at blomstre og blive en spiller, der kan udtages til landsholdet, tjener deres egne interesser.

Hvordan påvirker udenlandske spillere Serie A?

I slutningen af juli skrev nyhedsbureauet ANSA en større artikel under overskriften 'Få handler og mange udlændinge: Serie A taler stadig ikke italiensk'. Pointen var, at klubberne synes at være ligeglade med landsholdets problemer. De handler de spillere fra udlandet, som de har lyst til.

Isoleret set giver det god mening, hvis en mellemstor klub i Serie A kan hente en billig dansker eller svensker med landsholdserfaring i stedet for at hive en ung spiller op fra egne rækker. Men konsekvensen er, at den næste potentielle italienske topspiller risikerer at sidde på bænken eller tribunen, kvalt af den herskende 'esterofilia' - forkærligheden for alt udenlandsk.

Hvornår var sidste gang, Serie A var uden italienske VM-spillere?

Seneste sæson, hvor Serie A var uden italienske VM-spillere, ligger altså 96 år tilbage, hvor Italien havde nægtet at deltage i det første VM i 1930. Den opvakte læser vil så spørge, om ikke de efterfølgende sæsoner, indtil Italien debuterede ved VM i '34 på hjemmebane, var blottet for VM-spillere.

Der er dog det kuriosum, at argentinske Luis Monti rejste til Italien og fik italiensk statsborgerskab og tørnede ud for Juventus efterfølgende. Og han havde spillet VM for Argentina i 1930. Han fik siden sin helt egen plads i historiebøgerne, da han var med på det italienske landshold, der gik hele vejen og vandt VM i 1934. Dermed blev han den første og hidtil eneste spiller, der har optrådt i to VM-finaler for to forskellige lande.

Hvad kan Italien lære af denne krise?

Italien står over for en strukturel udfordring, hvor klubbernes kortsigtede interesser kolliderer med landsholdets behov for talentudvikling. Løsningen kan ligge i at styrke samarbejdet mellem klubber og forbund, investere i ungdomsafdelinger og skabe incitamenter for at give unge italienere spilletid. Data viser, at lande som Tyskland og Frankrig har haft succes med at kombinere klub- og landsholdsinteresser, og Italien kan med fordel se mod dem.

For nu er virkeligheden dog, at Serie A for første gang i 96 år ikke har en eneste italiener med VM-erfaring. Det er en historisk milepæl, der sætter fokus på en dybere krise i italiensk fodbold.