Markedsmekanismer bag danskernes kostkatastrofe
En ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet afslører en dramatisk udvikling i danskernes kostvaner mellem 2021-2024. Tallene tegner et billede af et marked, hvor prismekanismer og tilgængelighed driver forbrugerne væk fra sunde valg.
Dramatisk fald i frugtforbrug
Data viser et markant fald i frugtindtaget på tværs af alle aldersgrupper siden sidste måling i 2011-2013:
- Voksne: 57% fald i frugtforbrug
- Unge: 43% fald
- Børn: 30% fald
Samtidig er sukker- og slikforbruget steget kraftigt, særligt blandt unge mellem 11-17 år med en stigning på 53%.
Markedets rolle i kostudviklingen
Sisse Fagt, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet, peger på strukturelle markedsforhold som hovedårsag:
"Usunde varer må ikke være billigere end de sunde. Vi er nødt til at skrue på moms, priser, markedsføring og placering af varer," forklarer hun.
Analysen viser, at slik og søde produkter er blevet langt mere tilgængelige end tidligere. Fra specialiserede slikbutikker til kasselinjer i alle butikskæder, inklusive byggemarkeder.
Regeringens liberale tilgang
Fødevareminister Jacob Jensen (V) forsvarer regeringens beslutning om at fjerne afgifter på slik og chokolade i 2023. Målet var at give danskerne øget købekraft i en periode med høje fødevarepriser.
"Mange familier har haft svært ved at få fødevarebudgettet til at hænge sammen," argumenterer ministeren for den markedsorienterede tilgang.
Fremtidsperspektiver
En analyse fra Statens Institut for Folkesundhed projicerer, at næsten hver tredje dansker vil spise usundt i 2040. Særligt unge mellem 16-29 år vil være ramt.
Dette rejser spørgsmål om balancen mellem markedsfrihed og folkesundhed. Mens den liberale tilgang giver forbrugerne valgfrihed og øget købekraft, viser dataene samtidig, at markedsmekanismerne ikke automatisk driver mod optimale sundhedsresultater.
Løsningen ligger muligvis i at justere de økonomiske incitamenter, så markedet naturligt favoriserer sundere valg uden at begrænse den individuelle frihed.