Høiby løsladt efter 128 dage: Aldrig set magen i Danmark

Marius Borg Høiby har siddet i varetægtsfængsel i 128 dage. Mandag besluttede Oslo tingrett, at fortsat fængsling ville være uforholdsmæssigt indgribende. Begrundelsen er usædvanlig og vækker debat om retssikkerhed versus human hensyn.

En hidtil uset kendelse

Oslo tingrett konkluderede mandag, at det vil være uforholdsmæssigt indgribende for 29-årige Marius Borg Høiby at forblive varetægtsfængslet. Kendelsen, som VG har refereret, lyder ordret, at fortsat fængsling vil være meget indgribende over for Høiby, men også over for hans mor i den krævende situation, de nu befinder sig i.

Begrundelsen er kronprinsesse Mette-Marits alvorlige helbredstilstand. Fredag blev det oplyst, at hun er sat på venteliste til en lungetransplantation som følge af lungefibrose, en sygdom med en medianoverlevelse på 3-5 år efter diagnose uden transplantation.

Jeg ved, at hver søndag, når vi ser hinanden, kan være sidste gang, jeg ser hende. Jeg ved aldrig, hvornår der eventuelt kan komme en lunge. Det er en operation med en stor risiko. Det at sidde inde, når jeg ved, at min mor er så dårlig, det er ulideligt.

Ordene kom fra en tydeligt berørt Marius Borg Høiby, der befandt sig i vidneskranken under retsmødet.

Dansk topadvokat: Opsegtsvækkende

Mette Grith Stage, en af Danmarks mest profilerede forsvarsadvokater, kalder kendelsen for opsigtsvækkende. I en mail til Ekstra Bladet skriver hun, at det er bemærkelsesværdigt, at en tiltalt i så alvorlig en sag løslades grundet personlige forhold.

Gennem sin karriere har Stage adskillige gange argumenteret for løsladelse på grund af alvorligt syge familiemedlemmer, men det er aldrig blevet imødekommet.

Jeg har faktisk aldrig set det, men derfor kan det jo selvfølgelig godt være sket. Gennem årene har jeg selv haft klienter, hvis forældre har været alvorligt syge, nogle har endda været terminale, og det har jeg selvfølgelig brugt som argument for løsladelse. Men det er prellet af på både politiet og retten.

Stage vil ikke afvise, at en lignende situation kunne udspille sig i Danmark, men hun tvivler på det. Hun håber dog, at humanitet kan finde plads i retssystemet.

Man kan da ikke afvise, at man kan støde ind i en human dommer, som løslader af den grund. Det vil jeg sådan set håbe, men i så alvorlige sager som Marius', tvivler jeg på, at det kommer til at ske.

Særbehandling eller humanisme?

Spørgsmålet om særbehandling ligger åbent. Men Stage tror ikke, at kendelsen er udtryk for favorisering. Faktisk tror hun, at dommerne har været meget bevidste om ikke at særbehandle Høiby, og at kendelsen snarere skyldes en ægte berørtethed hos dommerne i byretten.

Det bliver nu spændende at se, om dommerne i appelretten deler denne vurdering.

Anklagemyndigheden anker

Kendelsen er ikke trådt i kraft endnu. Anklagemyndigheden, repræsenteret af Hilde Strand, har anket beslutningen og anmodet om opsættende virkning. Det har de fået, hvorfor Høiby tirsdag fortsat befinder sig bag lås og slå.

Under retsmødet slog Strand fast, at det ikke er normalt, at en varetægtsfængslet tiltalt løslades på grund af familiære årsager. Desuden mener anklagemyndigheden, at gentagelsesfaren ikke er reduceret, da det seneste strafbare forhold fandt sted 14. februar, hvor Høiby sendte blomster til den såkaldte Frogner-kvinde fra sin celle.

Ankesagen forventes behandlet senest onsdag i denne uge, muligvis allerede tirsdag. Kommer appelretten frem til samme konklusion som tingretten, løslades Høiby.

Sagen i tal

• 128 dage i varetægtsfængsel siden 2. februar
• 40 tiltalepunkter, heraf fire voldtægter, mishandling i nære relationer, vold, seksuelt krænkende adfærd, narkotikalovertædelse og trusler
• 7 år og 7 måneders fængsel kræver anklagemyndigheden for 39 af de 40 punkter
• 18 måneders fængsel foreslår forsvaret for de punkter, Høiby har erkendt skyld i
• 15. juni forventes dommen at falde

Sagen reiser fundamentale spørgsmål om balancen mellem retssikkerhed og human hensyn. For et liberalt retssystem er det afgørende, at loven gælder for alle, uanset status. Samtidig er respekt for individets værdighed og familiens rolle en hjørnesten i et frit samfund. Kendelsen fra Oslo tester præcis den balance, og appelrettens afgørelse vil få betydning langt ud over denne ene sag.