Hærværk mod havbrug: Ødelagt udstyr for 200.000 kroner skaber utryghed

En ny sag om groft hærværk mod danske havbrug har sat fokus på en stigende tendens af selvtægt og politisk motiverede angreb. Tidligt tirsdag morgen blev ejeren af havbruget Pedersen Line, Britt Pedersen, vækket af en chokerende nyhed: Fire skibe flød drivende rundt i havnen i Snaptun nær Horsens, efter at fortøjningerne var kappet, og alt elektronisk udstyr var smadret i foderskibet. Skaderne løber op i over 200.000 kroner, og politiet har ingen mistænkte.

Hvad skete der i Snaptun?

En ansat mødte ind på havnen ved 4-tiden og fandt skibene i kaos. Ud over de kappede fortøjninger var plotter, radar, ekkolod, kompas, signalsender og autopilot ødelagt i et af skibene. Et vindue var smadret ind til styrehuset hos kollegerne Snaptun Fisk. Politiet bekræfter, at flere skibe flød rundt i havnebassinet, men har ingen anelse om, hvem gerningsmanden eller -mændene er.

Vi vil frygtelig gerne have at vide, hvis der er nogen, der har set eller hørt noget, siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard, Sydøstjyllands Politi.

Hvorfor er hærværket politisk motiveret?

Ifølge direktør i brancheorganisationen Dansk Akvakultur, René Christensen, er hærværket i Snaptun dråben, der får bægeret til at flyde over. Han peger på en række tidligere sager, herunder brandstiftelse i Reersø og en båd, der brændte helt ned i Stubbekøbing. Christensen er overbevist om, at motivet er politisk:

Det bygger vi på, at der er faldet dom i nogle af de andre sager, og det var meget tydeligt, at det var personer, som havde færdedes på nogle af de hadplatforme, som der er på Facebook og andre steder, siger René Christensen.

Han understreger, at hærværket kunne have fået fatale konsekvenser. I Reersø blev der hældt benzin ud over et mandskabsskib, hvor mandskab kunne have sovet. I Snaptun kunne de drivende både have ramt en sejlbåd i mørket og bragt menneskeliv i fare.

Hvad betyder det for havbrugene?

Det smadrede udstyr gør det nu væsentligt vanskeligere for Britt Pedersen og hendes ansatte at tilse fiskene i havbruget. Hun fortæller, at de finder alternative løsninger med de andre skibe, men hvornår foderskibet igen er havdygtigt, er uvist. Skaderne på over 200.000 kroner er en alvorlig økonomisk byrde for en mindre virksomhed.

Hvad kræver branchen?

René Christensen opfordrer nu politikerne til at tage afstand fra selvtægt og støtte akvakultur som en del af den grønne omstilling:

Vi har behov for, at der er nogle højere oppe i hierarkiet - det kunne være nogle politikere - som går ud og siger: 'Akvakultur er en del af den grønne omstilling. Vi har brug for det.' Selvfølgelig er der påvirkning på natur og miljø, men det er en vurdering, vi har gjort, at det skal vi have mere af, siger René Christensen.

Han henviser til regeringsgrundlaget og fiskeriaftaler, der understøtter vækst i akvakultur. For Christensen handler det om at få en konstruktiv debat frem for selvtægt.

Hvad er løsningen?

For at stoppe hærværket kræver branchen politisk opbakning og en klar afstandtagen fra ekstreme grupper. Samtidig peger Christensen på behovet for bedre overvågning af havne og en styrket indsats mod de hadplatforme, der inspirerer til angreb. Med stigende pres på havbrugene er det afgørende, at både politikere og politi handler hurtigt for at sikre tryghed og innovation i en af Danmarks vigtigste grønne erhverv.