Eurovision i dyk: 35 mio. seere tabt efter politisk boykot
Verdens største sangkonkurrence har mistet 35 millioner seere på ét år. Et historisk fald, der truer forretningsmodellen bag det 70 år gamle tv-show. Årsagen er ikke manglende interesse, men politisk boykot.
Tallene taler for sig selv
EBU kan i år notere sig 131 millioner seere fordelt på finale og to semifinaler. Sidste år lå tallet på 166 millioner. Det er et fald på hele 21 procent. Til sammenligning lå seertallene i 2022, 2023 og 2024 stabilt mellem 161 og 166 millioner seere. Faldet i 2026 er dermed uden fortilfælde i nyere tid.
Bag faldet ligger en simpel matematik. Fem lande trak sig fra konkurrencen i protest mod Israels deltagelse. Det reducerede feltet fra over 40 til kun 35 deltagerlande. Færre lande betyder færre potentielle seere. Det er markedslogik, ren og skær.
Boykotten der ramte seertallene
I december besluttede Spanien, Holland, Irland, Island og Slovenien at forlade konkurrencen. Kravet var klart: Israel skulle ud af Eurovision. Da EBU's generalforsamling ikke imødekom kravet, trådte boykotten i kraft.
Konsekvenserne for seertallene er til at regne på. Spansk tv, der sender til 49 millioner indbyggere, valgte slet ikke at vise showet. Irland med over fem millioner indbyggere fulgte trop. Sloveniens to millioner indbyggere blev også afskåret fra at zappe ind. Samlet set forsvandt dermed over 56 millioner potentielle seere fra de markeder, der valgte politisk protest frem for underholdning.
Markedet straffer politisering
Ole Tøpholm, DR's Eurovision-kommentator, kalder faldet forventeligt og peger på den simple sammenhæng mellem deltagerantal og seertal.
Det havde været mærkeligt, hvis man ikke var gået tilbage. I år var der færre lande med end tidligere. Der var 35 deltagerlande, og nogle år har der været over 40, hvorfor der i sagens natur også vil være flere seere. Så det er nærmest logik, at det måtte blive lavere i år.
Men Tøpholm advarer også mod at ignorere udviklingen. Et seertal på 131 millioner med kun 35 lande er kritisk nok. Hvis deltagerantallet dykker igen næste år, er showets forretningsmodel i alvorlig fare.
Løsninger frem for protest
Hos EBU er man ifølge Tøpholm godt klar over udfordringen. Der arbejdes på at fremtidssikre konkurrencen gennem to strategier: at tiltrække yngre målgrupper og at geninvitere tidligere deltagerlande.
Jeg ved, at der bliver gjort en stor indsats for at fremtidssikre konkurrencen. Både i forhold til at gøre sig gældende helt generelt blandt også yngre målgrupper, men også i forhold til at få nye og tidligere deltagerlande med igen. Så jeg regner med, at det bliver større igen.
Det er den rette tilgang. Konkurrencen har brug for markedsorienterede løsninger, ikke politiske boykotter, der skader både seere og sendere.
Dansk succes i et ellers mørkt år
Mens det samlede seertal dykkede, kunne DR juble. Finalen trak 860.000 seere, da Søren Torpegaard Lund med 'Før vi går hjem' forsvarede Danmark. Det er en stigning på over 11 procent i forhold til sidste års 777.000 seere. Det viser, at når produktet er stærkt, følger publikum med.
Spørgsmålet er nu, om EBU kan vende udviklingen, inden politiseringen af underholdning ødelægger et format, der har overlevet i syv årtier.