ECB hæver renten med 0,25 pct.: Så dyrt bliver det for dig

Markedet er mere end 98 pct. sikker. Torsdag eftermiddag vil Den Europæiske Centralbank (ECB) for første gang siden efteråret 2023 hæve renten. En forventet stigning på 0,25 procentpoint skal sætte dæmper på inflationen, men det egentlige drama udspiller sig først senere på dagen, når bankens formand træder til talerysten med fremtidige signaler.

Inflationen tvinger centralbankens hånd

Præcis ét år er gået, siden ECB sidst justerede renten, hvilket dengang var en sænkning fra 2,25 til 2,00 pct. Nu vender kurven. Eurozonens inflation ramte 3,2 pct. i maj, hvilket er det højeste niveau siden 2023. Den primære driver er krigen i Mellemøsten og det aflukkede Hormuzstræde, der har skudt energipriserne i vejret.

Chefanalytiker i Totalkredit, Sune Malthe-Thagaard, ser rentestigningen som et nødvendigt skridt for at forhindre, at inflationen breder sig fra energi til forbrugsvarer og lønkrav.

Det var netop, hvad der skete under inflationskrisen i 2022-23, hvor inflationen oversteg 10 pct. Dengang fik ECB kritik for at reagere for sent.

Tallene der rammer din pengepung

Hvis ECB leverer den ventede stigning på 0,25 procentpoint, er det en snæver kreds af boligejere, der mærker det direkte. Realkreditlån med fast rente styres i højere grad af det amerikanske marked, mens F3- og F5-lån har en så lang tidshorisont, at udviklingen allerede er indregnet. Det er derimod boligejere med F-kort og prioritetslån, der får regningen.

Beregninger fra Danmarks største realkreditinstitut, Totalkredit, viser de konkrete konsekvenser:

• Ekstraregning: Cirka 150 kr. om måneden efter skat for hver lånt million.
• Ved 3 mio. kr. i gæld: En månedlig stigning på 450 kr.
• Dobbelt stigning: Hvis ECB overrasker med 0,5 procentpoint, fordobles beløbet.

Stor uenighed om fremtiden: Hvor aggressive bliver de?

Det mudrede økonomiske billede skaber splid blandt analytikere. Mens Totalkredit forventer én ekstra rentestigning i juli eller september, har Nordea hele fire rentestigninger i deres prognose for 2026. Storbanken mener, at ECB gerne vil undgå at gentage fejlen fra 2022, hvor de reagerede for sent.

Samtidig peger Nordeas boligøkonom og chefanalytiker, Lise Nytoft Bergmann, på en strukturel ændring i økonomien. De store investeringer i forsvaret betyder, at inflationen formentlig hviler på et højere niveau, end vi har været vant til.

ECB har jo egentlig kun ét styremål, at holde inflationen på 2 pct., men de fleste økonomer er enige om, at de nok ikke fuldstændig har skyklapper på i forhold til, hvad der i øvrigt sker med økonomien.

Lagarde og Nationalbanken i fokus

Klokken 14.15 kommer den officielle rentemelding, men klokken 14.30 afholder ECB-formand Christine Lagarde pressemøde. Her vil markedet lede efter hints om fremtiden, selvom Lagarde formentlig holder kortene tæt til kroppen på grund af den store usikkerhed.

Senere på dagen, formentlig klokken 17, følger Nationalbanken trop. Fordi den danske krone er bundet til euroen, afviger Danmark sjældent fra ECBs rute. Både Bergmann og Malthe-Thagaard forventer, at Nationalbanken lægger sig i slipstrømmen af Frankfurt.