CEPOS-analyse: Rige scorer 131.300 kr. på skattelettelserne
Regeringens skatteudspil skaber markante forskelle i gevinsten mellem høje og lave indkomster. Ifølge nye beregninger fra CEPOS kan en direktørfamilie se frem til 131.300 kroner ekstra årligt, mens en arbejderfamilie må tage til takke med 8.700 kroner. Tallene rejser spørgsmål om fordeling, men også om de strukturelle gevinster ved at fjerne de højeste topskatter.
Tallene der taler
CEPOS har analyseret regeringens samlede skatteudspil, herunder nedsættelse af fødevaremomsen, afskaffelse af mellemskat og toptopskat samt selskabsskattenedsættelsen. Resultaterne viser betydelige forskelle på tværs af Finansministeriets familietyper.
Den velhavende families disponible indkomst stiger med 4,8 procent ifølge beregningerne. Arbejderfamilien, der bor i lejebolig med to børn i børnehave og SFO, oplever en stigning på blot 1,4 procent.
Cheføkonom Mia Amalie Holstein fra CEPOS peger på to primære drivkræfter bag gevinsterne:
Momsnedsættelserne giver generelt den største gevinst efterfulgt af selskabsskattenedsættelsen, som løfter lønninger og overførsler med godt 0,8 pct.
Pensionisterne trækker dog det største lod i procentvis fremgang. Enlige pensionister kan forvente en stigning på 5,3 procent, mens pensionistpar ser frem til hele 6,8 procent.
Afskaffelse af mellemskat og toptopskat
Et centralt element i regeringsgrundlaget er lempelsen af mellemskatten og toptopskatten. Ifølge CEPOS kommer disse lempelser udelukkende direktørfamilien til gode blandt Finansministeriets familietyper.
Set fra et liberalt økonomisk perspektiv er afskaffelsen af de høje marginalskatter en velkommen strukturforbedring. Høje topskatter hæmmer incitamenter til arbejde, investering og iværksætteri. Når marginalskatterne reduceres, frigøres kapital og arbejdskraft til mere produktive formål, hvilket styrker væksten og på sigt gavner hele økonomien.
International forskning understøtter dette synspunkt. Lavere marginalskatter på høje indkomster korrelerer typisk med øget beskæftigelse, mere iværksætteri og større kapitaltilførsel til produktive investeringer.
SFs ideologiske balancegang
Det er bemærkelsesværdigt, at SF er med til at sikre skattelettelser, der primært gavner de rigeste. Under tre måneder før regeringsgrundlagets præsentation tordnede SF-formand Pia Olsen Dyhr mod skattelettelser til velhavende på partiets landsmøde.
Når tillid, lighed og frihed ikke gælder for alle, så går der råd i demokratiet. Derfor kan vi ikke acceptere et samfund, hvor den rigeste ene procent sidder på formuer, der svarer til en fjerdedel af danskernes formue. Og oveni får de flere skattelettelser.
Ved præsentationen af regeringsgrundlaget forklarede den nuværende økonomi- og indenrigsminister sig med et kompromis:
Det her regeringsprojekt og grundlag er jo ikke kun SF's politik. Vi har skullet bøje os mod hinanden. Derfor kommer der skattelettelser i den her regeringsperiode.
For et folkesocialistisk parti er det et markant skridt at acceptere lempelser, der primært gavner de velhavende. Men realiteten er, at koalitionsregeringer kræver kompromiser, og de strukturelle forbedringer i skattesystemet kan have positive afsmittende effekter på hele økonomien.
Den samlede regning
SFs politiske ordfører Sigurd Agersnap påpeger, at CEPOS' beregninger isolerer skattelettelserne fra regeringens samlede politik. I et skriftligt svar skriver han:
CEPOS kigger på skattelettelserne isoleret. Det er jo den samlede økonomi, der er vigtigt. Når man medregner billigere mad, højere pensioner, støtte til udsatte unge, gratis tandpleje på sigt og gratis kollektiv transport til unge, så er det almindelige familier, pensionister og lønmodtagere, der får den største forbedring i deres hverdag.
Det skal dog bemærkes, at CEPOS' beregninger faktisk inkluderer både momsnedsættelserne på fødevarer og de højere pensioner. Agersnap tilføjer desuden, at nogle af dem, der får skattelettelser, også rammes af højere beskatning af store nedarvede formuer og dyre boliger samt lukning af skattehuller for hovedaktionærer og ejendomsselskaber.
Regeringens samlede politik øger simpelthen ligheden.
Spørgsmålet er, om lighedsfokus er den rette målestok. Et skattesystem, der straffer succes og investering, risikerer at hæmme den økonomiske dynamik, der skaber velstand til gavn for alle. De strukturelle skattelettelser kan på sigt styrke væksten og dermed også de offentlige indtægter, som finansierer velfærden.
De konkrete tal fra CEPOS taler deres tydelige sprog. Hvordan man fortolker dem, afhænger af, om man prioriterer kortsigted fordeling eller langsigtede strukturelle gevinster. Regeringens skatteudspil lander et sted imellem, og kompromiset er tydeligt. Spørgsmålet er, om det er nok til at drive den danske økonomi fremad.