Amerikansk oliekapital rykker ind i Grønland med milliardplaner

Et texansk selskab med stærke investorer i ryggen vil bore efter olie i Østgrønland. Projektet kan indbringe milliarder og skabe energisikkerhed, men møder bureaukratisk modstand i Nuuk.

500 millioner kroner klar til investering

Da TV 2 mødte topchefen for Texas-selskabet Greenland Energy, Robert Price, på gaden i Nuuk under Future Greenland-konferencen, var han kort for hovedet. Sammen med bestyrelsesformand Larry Swets deltog han i konferencen, men ønskede ikke at udtale sig detaljeret.

Det er forståeligt, når man har travlt. Selskabet har nemlig store planer. Efter at have hentet 500 millioner kroner på børsen i New York i sidste måned, er Greenland Energy klar til at investere massivt i Grønland.

Ifølge egne produktionsplaner, præsenteret for amerikanske investorer, vil selskabet allerede til september sejle fragtskibe med 300 containere til Scoresbysund i Østgrønland. Målet er at bore efter olie i det, de anser for at være en af verdens største uudnyttede oliereserver med op mod 16 millioner tønder olie.

Samarbejde med Halliburton og milliardær

Udvindingen skal ske i samarbejde med oliegiganten Halliburton, og ambitionerne er store. Produktionen kan nå op over 1,5 millioner tønder olie om dagen, som kan bidrage til at sikre den europæiske og amerikanske energisikkerhed, lød det fra Robert Price.

Bestyrelsesformand Larry Swets tilføjede, at Greenland Energy bliver et vigtigt bidrag til den grønlandske økonomi.

Vores selskaber vil sprøjte mere end 70 millioner dollars ind i den lokale økonomi, når vi henter vores udstyr herop og bruger penge på de lokale mennesker.

Investorkredsen er blevet styrket med en af USA's rigeste milliardærer, Kenneth Griffin, som for nylig sagde, at Trumps ambitioner om at overtage Grønland fortjener seriøse overvejelser.

Geopolitik og markedslogik

Grønland vedtog i 2021 at stoppe al fremtidig olieefterforskning og udvinding af hensyn til naturen. Men licenser uddelt før forbuddet gælder stadig, og det udnytter Greenland Energy.

Professor Anne Merrild fra Aalborg Universitet, der tidligere har arbejdet med olieefterforskning i Vestgrønland, ser en klar geopolitisk dimension.

Det her er en geopolitisk investering, der hænger tæt sammen med Trumps ambitioner i Grønland. Det betyder, at olieselskaberne kan regne med den amerikanske regerings opbakning. Det gør det alt andet lige til en mere sikker investering.

Det er netop pointen. Når private investorer har politisk opbakning fra verdens stærkeste nation, reduceres risikoen markant. Det er klassisk markedslogik, og det er grunden til, at kapitalen flyder mod Arktis.

Bureaukrati eller realisme?

Ifølge planerne skal der bygges en industrilejr 35 km fra Scoresbysund, og selve boringerne påbegyndes til oktober med en op mod 40 meter høj olierig, der kan bore 3500 meter ned i undergrunden.

Men chefen for råstofdepartementet i Nuuk, Jørgen Hammeken-Holm, er skeptisk. Kort efter Greenland Energy hentede 500 millioner kroner på børsen, lød det:

Det her er et typisk stunt. De prøver at lægge os under pres, men deres primære formål er at skaffe investorer.

Departementschefen mener ikke, at det er realistisk at få alle tilladelser i hus inden september. Men professor Anne Merrild advarer mod at undervurdere planerne.

Selvom det kan ligne et bluff nummer, har Greenland Energy stærke investorer. Og det er bestemt realistisk, at de kommer i gang med olieefterforskning. Om det så bliver det store olieeventyr med udvinding af masser af olie, vil vise sig efter noget tid.

Økonomisk potentiale mod miljøhensyn

Den arktiske natur er skrøbelig, og Anne Merrild påpeger, at der ikke er meget beredskab til at rydde op ved en ulykke med oliespild. Det er en legitim bekymring.

Men spørgsmålet er, om Grønland kan tillade sig at afvise en investering på over 70 millioner dollars i den lokale økonomi, plus de langsigtede indtægter fra en eventuel produktion på 1,5 millioner tønder dagligt. For et samfund, der søger økonomisk selvstændighed, er det et svaret værd at overveje.

Som Anne Merrild selv erkender, er det selvfølgelig bedre med privat investering end en åben konfrontation. Spørgsmålet er, om Nuuk vil gribe muligheden eller lade bureaukrati stå i vejen for udvikling.