Russisk missilangreb mod NATO: Ekspert: Vi har god grund til frygt

Flere stats- og regeringsledere har de seneste måneder advaret om, at Rusland planlægger en form for angreb på et NATO-land. Nu skruer Polens premierminister Donald Tusk op for retorikken og baserer sine advarsler på efterretningstjenester, som han dog ikke uddyber nærmere.

Ifølge Tusk er der en reel risiko for, at Rusland vil udføre drone- eller missilangreb på Ukraines allierede og fremstille dem som ''uheld''. Formålet er at teste NATO's parathed til at udløse artikel fem, den såkaldte musketered, der definerer, at et angreb på et medlemsland er et angreb på alle.

Ekspert: Europa er allerede under angreb

Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk analytiker og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, mener, at Europa allerede er under angreb fra Rusland. Han afviser betegnelsen ''hybridangreb'' som skadelig, fordi den signalerer, at truslen ikke er alvorlig nok til at kræve handling.

''Nogle kalder det hybridangreb, jeg kalder det bare angreb. Jeg synes, hybrid er en skadelig betegnelse, fordi det signalerer, at det ikke er alvorligt nok til, at vi skal reagere. Det motiverer bare Putin til at gå endnu længere for at splitte Europa,'' siger han til TV 2.

Kaarsbo peger på konkrete hændelser, som en helikopter fra flyvevåbnet, der mandag blev beskudt med nødblus, få meter fra at gå galt. Han efterlyser et stærkt og samlet NATO, der er villigt til at straffe den russiske præsident.

Hvorfor bliver Putin farligere?

''Rusland bliver mere og mere risikovillig, fordi han ser vores afskrækkelse som reduceret,'' siger Kaarsbo. Han mener, at Putin har en klar plan med at eskalere krigen ud over Ukraines grænser, eksempelvis med angreb ved den polske grænse.

Efterretninger tyder desuden på, at Putin overvejer en generel mobilisering på mellem 300.000 og 600.000 soldater. ''Det er en meget upopulær beslutning, og hvad gør man så som enevældig hersker? Man spreder konflikten og maler fjendebilledet op,'' siger analytikeren.

Hvad sker der ved Polens grænse?

Den nylige advarsel fra Tusk kommer efter, at Rusland for tredje gang på en uge har angrebet områder tæt på Ukraines grænse til Polen. Polen har iværksat militære luftoperationer og sat jordbaserede luftforsvarssystemer og radarsystemer i beredskab.

Dorthe Bach Nyemann, studielektor på Forsvarsakademiet, vurderer, at Tusks advarsel kan ses som et forsøg på at mobilisere NATO-landene. ''Det er en måde at tænde en ild under de andre lande,'' siger hun.

Hvad siger Putins ven i Europa?

Slovakiets premierminister Robert Fico, som har gode relationer til Rusland, advarer om, at Europa er tættere på en storkrig end nogensinde. Han fastslår, at han vil forhindre, at Slovakiet bliver en del af en væbnet konflikt.

''Kan nogen forestille sig, at NATO siger til os: ''Gør 5000 soldater klar, 10.000 soldater klar,'' og så skal de sendes i krig et eller andet sted? Oven i købet uden at vide mod hvem, hvorfor eller for hvad,'' siger Fico.

Har Rusland kapacitet til et angreb?

Ifølge TV 2s korrespondent i Ukraine, Claus Borg Reinholdt, har Rusland en klar interesse i at teste NATO's beredskab, men ønsker ikke en direkte militær konflikt med alliancen. ''Ruslands militær har ikke kapaciteten lige nu, fordi de er for travlt optaget med aggressionskrigen i Ukraine,'' siger han.

Han forventer i stedet intensiverede hybride operationer, sabotage og cyberangreb mod lande, der støtter Ukraine.

Hvad kan Danmark og NATO gøre?

Løsningen ligger ifølge Kaarsbo i at genoprette afskrækkelsen gennem et samlet NATO. ''Når vi kan se, at Putin bliver farligere og farligere, skal vi reducere hans risikovillighed og genoprette afskrækkelsen. Det ser jeg desværre ingen tegn på,'' siger han.

Spørgsmålet er nu, om de allierede kan enes om en fælles reaktion, før situationen eskalerer yderligere.