Københavnsk restaurant betaler 12.000 kroner årligt for ét enkelt cafébord
En lille italiensk restaurant i København må betale næsten 12.000 kroner om året for at have et enkelt cafébord med to stole på fortovet. Prisen illustrerer, hvordan kommunale gebyrer kan kvæle små virksomheder og begrænse markedets naturlige udvikling.
Karina Møller, der ejer restauranten C'ho Fame sammen med sin mand, kalder gebyret uforholdsmæssigt højt for deres lille forretning.
"Vi har ikke en særlig stor økonomi. Vi er et lille sted, så 12.000 kroner er mange penge at skulle hive ud af budgettet," forklarer hun.
Zone-inddeling skaber ulige konkurrence
Fra begyndelsen af 2025 blev København inddelt i to zoner med forskellige gebyrsatser for udeservering. C'ho Fame ligger i zone A, den dyreste kategori, hvilket betyder over 900 kroner månedligt for ét bord.
Systemet skaber paradokser: Restauranter med kun ét bord betaler næsten det samme som dem med flere borde. Samtidig skal virksomhederne betale helårsgebyr, selvom udeservering primært foregår i sommermånederne.
"Vi kan ikke få lov til kun at betale for de måneder, hvor vi har bordet stående ude. Vi skal betale hele året, selvom vi ikke serverer ude om vinteren," påpeger Møller.
Brancheorganisation bekræfter problemet
Jeppe Møller-Herskind, administrerende direktør for Horesta, bekræfter at høje omkostninger er medlemmernes største udfordring.
"Her er jo et eksempel, hvor det næsten ikke kan betale sig at have udeservering, fordi det er blevet så dyrt," konstaterer han.
Data viser, at udeservering kan være en vigtig indtægtskilde for restauranter, men de nuværende gebyrer undergraver denne mulighed for mindre aktører.
Politisk splittelse om markedsfrihed
Signe Bøgevald fra Liberal Alliance vil fjerne gebyrerne helt og fremhæver systemets manglende fleksibilitet.
"Det er mærkeligt at give gebyrer for noget, som de fleste københavnere er glade for. Det er mærkeligt at gøre det dyrere for restauranterne at kunne tilbyde det," argumenterer hun.
Konservative Morten Melchior forsvarer derimod systemet som nødvendigt for tilsyn, men erkender behov for forbedringer.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) ønskede ikke at kommentere kritikken.
Økonomisk realitet vs. regulering
Sagen illustrerer den grundlæggende konflikt mellem kommunal regulering og markedets behov for fleksibilitet. For små restauranter som C'ho Fame kan 12.000 kroner årligt være forskellen mellem rentabilitet og tab.
Når reguleringer gør det næsten umuligt at drive lønsomme forretninger, risikerer man at kvæle den innovation og entreprenørskab, der skaber arbejdspladser og værdi for forbrugerne.