Madpriser steget 30% på fire år mens globale råvarer faldet 22%

En analyse af danske fødevarepriser afslører et paradoks: Mens globale råvarepriser er faldet markant siden 2022, fortsætter danske forbrugere med at betale stadig højere priser i supermarkederne.

Tallene taler deres tydelige sprog

Data fra Danmarks Statistik viser, at fødevarepriserne er steget med 3,5 procent alene i 2025. Over de seneste fire år summerer prisstigningerne sig til mere end 30 procent, hvilket placerer Danmark i en særstilling sammenlignet med det globale marked.

En konkret analyse af en standardindkøbskurv hos Føtex illustrerer udviklingen: Identiske varer, der kostede 690 kroner i marts 2022, koster nu 818 kroner - en stigning på 19 procent efter julerabatter.

Markedsmekanismerne fungerer ikke optimalt

Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, kalder udviklingen underlig set i lyset af de globale markedsbetingelser.

FN's fødevareorganisation, FAO, dokumenterer, at globale fødevarepriser er faldet 22 procent siden toppen i marts 2022. Samtidig er danske fødevarepriser steget med 23 procent i samme periode.

Priserne i butikkerne burde følge med ned. Men det er typisk sådan, at priserne hurtigt følger med op, men at det går meget langsomt den anden vej,

forklarer Hansen og peger på, at der tilsyneladende er aktører i værdikæden, som har opnået bedre avancer.

Specifikke markedsdrivere identificeret

Analysen viser betydelige variationer mellem produktkategorier:

• Kaffe og kakao topper listen med ekstreme prisstigninger grundet klimarelaterede høstudfordringer i Ghana, Elfenbenskysten, Vietnam og Brasilien
• Oksekød er steget 19 procent på 12 måneder, drevet af reduceret dansk kvægbestand og globale markedsbetingelser
• Tilbudsvarer har sænket det samlede prisniveau med 8 procentpoint op til jul

Forbrugertillid rammer historisk lavpunkt

Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator viser -17,2 i december 2025, hvilket er værre end under finanskrisen 2008 (-16,6). Brian Friis Helmer fra AL Sydbank peger på internationale faktorer som Donald Trumps handelspolitik og aktiemarkedsvolatilitet som medvirkende årsager.

Købekraft paradokset

Trods forbrugernes pessimisme viser økonomiske data en anden virkelighed. Privatøkonom Helmer dokumenterer, at:

• Fødevarer udgør kun 15 procent af danskernes budget
• Lønvæksten har kompenseret for inflationen
• Langt de fleste danskere har bevaret eller forbedret deres købekraft

Markedsudsigter for 2026

Eksperterne forventer ikke prisfald i det kommende år. I stedet prognosticeres en stabilisering med mere jævn prisudvikling, hvilket indikerer, at de nuværende prisniveauer er blevet den nye normalitet.

Udviklingen rejser spørgsmål om markedseffektivitet og konkurrence i den danske detailsektor, hvor prissignaler tilsyneladende ikke transmitteres optimalt fra globale råvaremarkeder til forbrugerne.