Mad 30% dyrere: Markedets prisboble trods faldende råvarer
Danske forbrugere oplever en paradoksal situation på fødevaremarkedet. Mens priserne på mad er steget med over 30 procent på under fire år, er de globale råvarepriser faldet med 22 procent siden marts 2022.
Tallene afslører en markant forskydning i markedsdynamikken, der rejser spørgsmål om effektiviteten i den danske fødevareforsyningskæde.
Dataanalyse: Prisudviklingen i tal
En sammenlignende analyse af en standardindkøbskurv fra Føtex viser følgende udvikling:
- Marts 2022: Baseline pris
- August 2025: +186,50 kr. (27% stigning)
- December 2025: +128 kr. (19% stigning)
De seneste data fra Danmarks Statistik viser en forbrugertillidsindikator på -17,2, hvilket matcher pessimismen fra finanskrisen 2008 (-16,6).
Markedsmekanismer under pres
Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, kalder udviklingen "underlig" og peger på strukturelle problemer i markedet.
"Det er svært at forklare den prisboble, vi ser, når du sammenligner med globale råvarepriser, der længe har været faldende," forklarer Hansen.
FN's fødevareorganisation (FAO) dokumenterer, at globale fødevarepriser er faldet 22 procent siden toppen i marts 2022, mens danske priser samtidig er steget 23 procent.
Sektoranalyse: Hvor sker prisstigningerne?
Data viser markante forskelle mellem produktkategorier:
- Kaffe og kakao: Største stigninger grundet klimapåvirkninger i Ghana, Elfenbenskysten, Vietnam og Brasilien
- Oksekød: 19% stigning på 12 måneder, påvirket af reduceret dansk kvægbestand
- Generelle fødevarer: 3,5% stigning i 2025
Økonomisk realitet vs. forbrugerperception
Privatøkonom Brian Friis Helmer fra AL Sydbank fremhæver et vigtigt perspektiv: "Fødevarer fylder i gennemsnit kun omkring 15 procent i danskernes budget. Langt de fleste burde have oplevet at få flere penge mellem hænderne."
Lønudviklingen har kompenseret for inflationen, hvilket betyder, at den reelle købekraft for de fleste danskere er intakt eller forbedret.
Markedsdynamik og strukturelle udfordringer
Forskeren Hansen peger på asymmetriske prismekanismer: "Priserne hurtigt følger med op, men det går meget langsomt den anden vej. Og så er den gode købmand jo også mere motiveret for at hæve sine priser end at sænke dem."
Komplekse forsyningskæder med flere mellemled komplicerer prisgennemsigtigheden, men Hansen konkluderer: "Der er da ingen tvivl om, at der er nogen, der har fået en bedre avance de seneste år."
Fremtidsperspektiver
Privatøkonom Friis Helmer forventer ikke prisfald i 2026: "Priserne bliver ikke lavere, men vi forventer, at der kommer mere ro på med en mere jævn prisudvikling."
Dette understreger behovet for øget konkurrence og transparens i den danske fødevaresektor for at sikre, at markedsmekanismerne fungerer optimalt for forbrugerne.