Danske bander udnytter Instagram til rekruttering og voldsglorificering
En ny rapport fra Digitalt Ansvar afslører det omfattende omfang af, hvordan danske rocker- og bandegrupperinger systematisk bruger Instagram som rekrutteringsplatform. Med knap 158.000 følgere på 67 kortlagte profiler har kriminelle miljøer etableret en direkte kanal til unge danskere.
Konkrete tal afslører problemets omfang
Rapporten, baseret på flere måneders overvågning gennem forskerprofiler, dokumenterer en bekymrende tendens. Profilerne deler indhold spændende fra våbenposering og kontantbunker til direkte rekrutteringsopslag som "Nogen der bor tæt på, som vil tjene 2.000 kroner på 10 minutter?"
Ask Hesby Holm, direktør hos Digitalt Ansvar, understreger alvorligheden: "Det mest alarmerende er, at det ikke foregår på skjulte tråde på det mørke internet. Det ligger ude i det åbne, hvor bander viser og glorificerer deres liv."
Politiet bekræfter rekrutteringsstrategien
National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) bekræfter problematikken. Politiinspektør Henrik Andersen forklarer, hvordan sociale medier fungerer som indgangsport til lukket kriminalitet:
"De sociale medier bliver en platform, der kan lokke unge ind i nogle af de mere lukkede grupper, hvor man kan tale om mere direkte kriminalitet, end det der lige sker på Instagram."
Mønsteret er klart: Små opgaver som "hent ham på Hovedbanegården" eller "lever en pizza og to gram kokain" eskalerer gradvist til alvorlig kriminalitet, herunder de velkendte sager med unge svenskere bestilt til drab i Danmark.
Markedskræfter møder reguleringssvigt
Problemet illustrerer et klassisk markedssvigt, hvor platforme som Instagram ikke internaliserer de sociale omkostninger ved deres indhold. Meta, der ejer Instagram, påstår at have "strenge regler" og arbejde "tæt sammen med retshåndhævende myndigheder", men realiteten taler et andet sprog.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) retter skarp kritik mod techgiganterne: "For mig er det dybt krænkende at se, hvordan forhærdede kriminelle på blandt andet Instagram kan tegne et glansbillede af bandelivet for at lokke helt unge mennesker ind i en kriminel løbebane."
Løsningsforslag kræver målrettet indsats
Digitalt Ansvar anbefaler skærpet moderation og politisk handling. Teknologien til at identificere problematisk indhold eksisterer allerede, men implementeringen halter.
Regeringen har allerede styrket NSK økonomisk, og flere initiativer er på vej. Men som ministeren erkender: "Vi står over for en vanskelig opgave, fordi nogle af platformene er meget lidt samarbejdsvillige."
Konklusion: Regulering må følge teknologien
Sagen demonstrerer behovet for effektiv regulering af digitale platforme. Når private virksomheder ikke selv tager ansvar for negative eksternaliteter, må det offentlige skride ind med målrettede værktøjer både nationalt og på EU-niveau.
De 158.000 følgere på bandernes Instagram-profiler repræsenterer ikke blot tal, men potentielle ofre for systematisk rekruttering til kriminalitet. Løsningen kræver både teknologisk kapacitet og politisk vilje til at regulere de platforme, der faciliterer problemet.