Forsvaret: Lønløft på 275 millioner kroner skuffer soldater

Den nye overenskomstaftale for statsansatte indeholder et særligt lønløft til soldater på 275 millioner kroner, men reaktionerne fra frontlinjen er alt andet end begejstrede. Tallene afslører en dybereliggende udfordring for Danmarks forsvar.

Konkrete tal fra kasernen

Overkonstabel Jonathan Maagaard Andersen fra Jydske Dragonregiment modtager i dag 16.346 kroner månedligt efter skat. Efter to år og fire måneder som konstabel kalder han lønnen "alt for lav" og "svær at leve for som voksent menneske".

Det nye lønløft giver ifølge finansminister Nicolai Wammen en gennemsnitlig årlig stigning på:

• 4,5 procent for konstabler
• 2,6 procent for officerer
• Plus 6,37 procent til alle statsansatte

Markedskræfterne taler deres eget sprog

Problemet ligger i konkurrencen med den private sektor. Som tillidsrepræsentant Lucas Lidegaard påpeger: "Private virksomheder er stadig langt mere attraktive og kan tilbyde betydeligt højere løn."

Dette skaber et klassisk markedsproblem. Staten investerer massivt i militært udstyr, men underprioriterer de menneskelige ressourcer, der skal betjene det. En ineffektiv allokering af ressourcer, der kan true forsvarets operative kapacitet.

Økonomisk realitet for forsvarspersonel

Andersen forudser, at det nye lønløft vil ligge omkring det tidligere forslag på 2.500 kroner månedligt for konstabler. For en person med hans nuværende løn ville det udgøre en stigning på cirka 15 procent, men stadig efterlade ham langt under markedsniveauet.

"Jeg elsker at være soldat og vil gerne være det mange år endnu. Omvendt er det klart, at på et tidspunkt vil man gerne have en større bil og et større hus, og der er man nødt til at finde noget andet," forklarer den 27-årige overkonstabel.

Strukturelle udfordringer

Dataene peger på et fundamentalt problem: Når selv de soldater, der står til at få det største udbytte af aftalen, er skuffede, signalerer det, at lønstrukturen i forsvaret ikke følger markedets prissætning af kompetencer.

Den manglende konkurrenceevne kan resultere i:

• Øget personaleomsætning
• Vanskeligheder med rekruttering
• Tab af erfarne soldater til private virksomheder
• Reduceret operativ effektivitet

For et moderne forsvar, der skal fungere i en konkurrencepræget økonomi, bliver lønkonkurrenceevne ikke blot et personalespørgsmål, men et strategisk sikkerhedsspørgsmål.