Falske kørekort-app spreder sig blandt danske unge: Konsekvenserne er alvorlige
En ny digital trend blandt danske unge får alvorlige økonomiske og juridiske konsekvenser. En app, der skaber falske kørekort til forveksling lig de ægte digitale versioner, spreder sig på tværs af landets provinsbyer og koster de unge dyrt, når de bliver opdaget.
Økonomiske konsekvenser: 6000 kroner og tre års plet
Tallene taler deres eget sprog: En bøde på 6000 kroner og en plet på straffeattesten i tre år venter de unge, der bliver taget i at bruge falske kørekort. Alligevel fortsætter trenden med at brede sig.
I Vejle oplever natklubber på Dæmningen problemet næsten hver weekend. "Vi ser det næsten hver weekend. Nogle aftener tager vi op mod seks med det her falske kørekort og andre aftener ikke en eneste," fortæller dørmand Lasse Rasmussen fra Luckys Sportsbar.
Markedsmekanismerne bag svindlen
De falske kørekort handles til en pris på 300-500 kroner via Snapchat eller gennem personlige netværk. Køberne sender et billede og ønskede data og modtager et downloadbart falsk kørekort til deres mobil.
Teknologisk set er produktet sofistikeret: Det ligner næsten det lovlige kørekort, men vandmærket over billedet ændrer ikke farve, og QR-koden fungerer ikke. Forskellen kræver tæt inspektion at opdage.
Landsdækkende problem med økonomiske implikationer
Problemet er ikke begrænset til Vejle. Dokumenterede sager fra Odense, Randers, Esbjerg, Horsens og Fyn viser, at fænomenet har spredt sig nationalt. I marts 2024 fik en 17-årig en bøde på 6000 kroner efter at være blevet opdaget på Proud Mary i Odense.
"Det er alvorligt at blive dømt for dokumentfalsk. Specielt for unge mennesker, der står på kanten af livet og skal ud at have deres første job," understreger politikommissær Mich Klausen fra Sydøstjyllands Politi.
Konsekvenser for erhvervslivet
Problemet rammer ikke kun de unge. Natklubber risikerer at miste bevillinger, og bartendere kan få bøder, hvis de udskænker alkohol til personer under 18 år. Dette skaber yderligere økonomiske omkostninger for erhvervet.
Lasse Schaadt fra natklubben Porten beskriver udfordringen: "De kommer i primetime, hvor dørvagterne har travlt, så der er større chance for, at de kan snyde sig igennem."
Mørketal og manglende anmeldelser
Data tyder på et betydeligt mørketal. Mange natklubber anmelder sjældent sagerne til politiet, da de unge typisk "stikker af" når svindlen opdages. Dette skaber en situation, hvor det reelle omfang af problemet forbliver ukendt.
En 18-årig mand fra Vejle, der brugte et gratis falsk kørekort fra en ven, fortæller: "Mine venner er ældre end mig, og jeg ville jo gerne med dem i byen. Så jeg tænkte ikke så meget over det." Han kendte ikke til de juridiske konsekvenser og blev aldrig opdaget.
Løsningsorienteret tilgang
Natklubber holder nu regelmæssige møder med bevillingsudvalg og politi for at tackle problemet. Nogle steder gives advarsler ved første gangs overtrædelse, mens gentagere risikerer politianmeldelse.
For at beskytte fremtidige karrieremuligheder bør unge være opmærksomme på, at en plet på straffeattesten kan påvirke jobmuligheder i op til tre år efter dommen.