Rusland skal betale for krigen: EU går efter indefrosne midler

EU tager historisk skridt mod russiske centralbanks formue

I en skelsættende beslutning på EU-topmødet i København har de europæiske ledere banet vejen for at bruge Ruslands indefrosne centralbanksmidler til at støtte Ukraine. Dette markerer en af de mest afgørende europæiske støtteinitiativer til Ukraine siden krigens begyndelse.

Strategisk træk mod Kremls aggression

Beslutningen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor internationale sikkerhedspolitiske spændinger fortsætter med at eskalere. Putin har gentagne gange vist, at Kreml ikke frivilligt vil betale for genopbygningen af Ukraine eller acceptere et frit, demokratisk naboland.

Økonomiske konsekvenser og risici

Kritikere advarer om potentielle risici ved at røre ved centralbanksmidler, herunder muligheden for at andre lande kunne trække deres reserver ud af Europa. Men analysen viser, at:

• Investeringer i europæiske valutaer forbliver yderst attraktive for lande som Kina og Indien
• Juridiske rammer skal sikres for at modstå russiske søgsmål
• Europæiske virksomheders aktiver i Rusland udgør kun en brøkdel af de russiske reserver i EU

Vejen frem og nødvendige handlinger

EU's beslutningstagere må stå fast, selv når Kreml reagerer med kontroversielle modtræk og trusler. Det er afgørende at skabe en solid juridisk grundlag for at sikre, at disse midler kan bruges effektivt til Ukraines genopbygning.

At tøve af frygt for gengældelse er det samme som at kapitulere over for Kremls afpresning. Rusland kan når som helst afslutte krigen. Fortsætter de, må de betale prisen.